Hvem er det for?
IT-Campen er for unge kvinder, der er gymnasieelever eller allerede er blevet studenter. IT-Campen er gratis, og du behøver ikke kende til programmering på forhånd. Den eneste forudsætning for at deltage er nysgerrighed.
Vores kvindelige undervisere er selv studerende på universitetet og sørger for, at du får to sjove dage.
Praktisk
Næste IT-Camp finder sted i skolernes påskeferie efterårsferie (uge 42):
- mandag den 14. oktober
- tirsdag den 15. oktober
Undervisningen foregår begge dage i tidsrummet kl. 9:00-16:00 på IT-Universitetet. Vi serverer frokost og snacks i pauserne.
Du skal selv medbringe computer. Vi stiller dog al anden teknologi, du skal bruge, til rådighed. Når du har tilmeldt dig, sender vi yderligere information om dagene.
Deltager du på begge dage, får du et deltagerbevis.
Tilmelding
Det er endnu ikke muligt at tilmelde sig efterårets IT-Camp. Skriv til os på it-camp@itu.dk, hvis du vil have besked, når vi åbner for tilmeldinger.
Hvordan er det at være med?
I dette afsnit af ITU Podcast kan du møde Melissa og Ingrid, der begge studerer softwareudvikling. Her fortæller de om deres eget studievalg, hvor de bl.a. var til IT-Camp og Åbent Hus på IT-Universitetet. Vi følger dem også under deres forberedelser til en IT-Camp, hvor de begge skal undervise.
»Jeg vil helt klart anbefale andre at deltage i IT-Camp. Alle mine venner, der deltog, overvejer i høj grad en uddannelse på ITU, og jeg synes også, at teknologi er vildt spændende og relevant!
Tidligere deltager
«
»Efter IT-Camp er jeg nu helt sikker på mit studievalg. Jeg er blevet meget mere fortrøstningsfuld omkring, at jeg sagtens kan klare/gennemføre en it-uddannelse.
Tidligere deltager
«
»Det var virkelig godt at høre om de studerendes egne oplevelser, deres veje til studiet og studiemiljøet – det som jeg ikke bare lige ville kunne læse mig frem til på itu.dk.
Tidligere deltager
«