The Successful Electronic Health Record (S-EHR)
Målet med S-EHR-projeket er at udvikle et IT-værktøj der gør det let at konstruere avancerede skærmbilleder lokalt i de enkelte brugerafdelinger. En virksomhed eller organisation har som regel en fælles database, men de enkelte afdelinger har behov for at se data på forskellige måder. Det er i dag umuligt eller meget dyrt at gøre. Det IT-værktøj vi udvikler kan bruge det eksisterende data og i daglig produktion vise det grafisk, fx som farvede kasser på en tidslinie, kombineret med den traditionelle form som tekst. Systemet kan også få input den vej, fx ved at brugerne trækker kasser til en ny position. Visningen kan konstrueres og tilpasses lokalt uden at system-leverandøren indblandes.
Et eksempel er at forskellige medicinske specialer har brug for at se data på forskellig måde. I sundhedssektoren har det hidtil været antagelsen, at dette betyder en skov af forskellige systemer, som har
hver sin database og ikke kan tale sammen. Vi vil vise i praksis at dette ikke behøver at være tilfældet. Ét enkelt system kan med S-EHR værktøjet vise data på mange forskellige måder, som hver især leverer
effektiv støtte til et medicinsk speciale. Desuden vil lokale it-folk eller en tredje part kunne forbedre og udvide skærmbillederne i samarbejde med kliniske specialister – vel at mærke uden at det går ud over foreneligheden med andre EHR-systemer.
Se mere på http://www.itu.dk/people/slauesen/ under "Data visualization and electronic health records".