Skip to content Om IT-Universitetet

Om IT-Universitetet

Sidst opdateret d.30-06-2010Om IT-Universitetet > IT-Universitetets bygning > Elektronisk kunstværk i bygningen > Om kunstneren John Maeda

Gem som PDFTip en venDel på Facebook

Om kunsteren John Maeda 



John Maeda er "E. Rudge and Nancy Allen Professor of Media Arts and Sciences", Associate Pprofessor of Design and Computation", samt "Director of the Physical Language Workshop" på Massachusetts Institute of Technology". Maeda har udstillet sine grafiske og digitale værker over hele verdenen, bl.a. på Ginza Graphic Gallery, Cristinerose Gallery (NY), London ICA, og ICC (Tokyo) Han har modtaget en række betydningsfulde priser bl.a. National Design Award.

Bøger af Maeda
Maeda udgav i 2000 bogen "MAEDA @ MEDIA" som beskriver hans værker og filosofien bag. Hans første bog "Design By Numbers" fra 1999 gennemgår det særlige programmeringssprog, som Maeda har udviklet. Formålet med dette sprog er at introducere de æstetiske muligheder i datalogien for "visuelle personer". Sproget – forkortet DBN – anvendes af en lang række digitale kunstskoler, og der er udviklet et omfattende undervisningsmateriale på denne platform, hvor de studerende bl.a. stilles opgaver som "anskueliggør tiden, der går i stå". Maeda har desuden udgivet et par af sine interaktive værker som booklets med tilhørende cd. Disse værker sælges på udvalgte museer for moderne kunst.

Bogen "Creative Code" udkom i sommeren 2004. Her vises værker af Maeda og hans studenter, og der behandles temaer som programmering, typografi, interaktionsdesign og uddannelse. En række kendte digitale designere har også medvirket, bl.a. Yogo Nakamura og Joshua Davis. I den seneste udgivelse "The law of Simplicity" (2006) opstiller Maeda ti designprincipper, som ligger bag hans værker og som genfindes i mange nyere digitale produkter, bl.a. Ipod-en.

Det digitale medies muligheder
Professor Maedas kunstneriske arbejder er ofte en udforskning af det digitale medies muligheder, lige fra den enkelte pixels farveblanding til store interaktive stof-, lyd- og lysinstallationer – "interactive graphics" kalder han det selv. Hans udtryk leder tanken hen på japansk origami og på op art fra 1960´erne. Der er ofte tale om meget enkle grafiske virkemidler, som gennem isolation, gentagelse, bevægelse eller interaktion med publikum afdækker nye lag af perception og reflektion: Hvad er kunsten i koder? Hvornår bliver det serielle trivielt? Hvor abstrakt kan man repræsentere et levende udtryk?
 

Find this page Online

http://212.97.130.100/da/Om-IT-Universitetet/IT-Universitetets-bygning/Elektronisk-kunstvaerk-i-bygningen/Om-kunstneren-John-Maeda