IT-Universitetets værdigrundlag
ITU har tre kerneværdier:
- Toneangivende
- imødekommende
- Ansvarlig
Forståelsen af værdierne og hvorledes ITU vil udleve disse fremgår af
værdidokumentet (pdf), som er udarbejdet af ITU's ledelsesgruppe.
Det nedskrevne værdigrundlag er blevet til på baggrund af en kulturundersøgelse blandt medarbejderne i alle afdelinger på ITU gennemført i løbet af 2002 og endelig afsluttet i foråret 2003. På grundlag af de fælles kerneværdier, og den forståelse der er formuleret for disse undervejs i processen, har ledelsesgruppen efterfølgende sammenskrevet det ovennævnte værdidokument. Dette er endelig vedtaget på ledelsesgruppemødet 27. august 2003.
Intentionen med værdidokumentet er, at det skal bruges som retningsviser for det daglige arbejde på ITU. Som eksempler på, hvor ITU's værdier vil være synlige, kan nævnes følgende: Hvad du som ekstern samarbejdspartner kan forvente af ITU, hvordan du som ansat på ITU kan og bør agere, hvad du som studerende på ITU skal indstille dig på at være en del af osv.