Studiets opbygning
It spiller en central rolle i en stadig mere globaliseret verden. For at kunne skabe gode it-løsninger skal man forstå sammenhængene mellem teknologi, samfund, kulturer og de mennesker, der bruger løsningerne. Under uddannelsen vil du derfor komme til at arbejde på tværs af samfundsfaglige, forretningsmæssige og tekniske perspektiver på it.
Bacheloruddannelsen i Global Business Informatics er et 3-årigt fuldtidsstudie, der er inddelt i efterårssemestre og forårssemestre. Hvert år arbejder vi med et overordnet tema for både kurser og projekter:
| | | Kursus/Projekt | | Kursus | Kursus | |
|  |
IT & the Social Context |
Society & Technology (15 ECTS) |
IT Foundations (7,5 ECTS) |
New Media & Communication (7,5 ECTS) |
|
|  |
IT & Work Design (15 ECTS) |
Database Design (7,5 ECTS) |
IT Project Management (7,5 ECTS) |
|
|  |
IT & the Enterprise |
Enterprise Systems & Information Management (15 ECTS) |
Business Foundations (7,5 ECTS) |
Organisation & Process Theory (7,5 ECTS) |
|
|  |
IT-enabled Process Improvement (15 ECTS) |
IT & Business Process Modelling (7,5 ECTS) |
Philosophy of Science & Technology (7,5 ECTS) |
|
|  |
IT & the Global World |
IT, Globalization & Culture (15 ECTS) |
IT-enabled Supply Chain Management (7,5 ECTS) |
Elective (7,5 ECTS) |
|
|  |
Bachelor Project (15 ECTS) |
IT Governance & Quality Management (7,5 ECTS) |
Elective (7,5 ECTS) |
|
År 1: It i social kontekst
Første år handler om It i social kontekst. Her skal du arbejde teoretisk med, hvordan it har ændret den måde, vi interagerer på. It har ændret vores måde at være sammen og arbejde på. Men hvordan bygger man bro mellem mennesker og teknologi, mellem systemer og deres brugere? Og hvilke udfordringer står man overfor i dag, når man udvikler it-løsninger?
År 2: It i virksomheder
På dit andet år kommer du blandt andet til at arbejde med organisationsteori, basal forretningsforståelse, projektledelse og informations management. Du lærer at udvikle software, der fungerer for de mennesker, der skal bruge systemerne i en organisation. Samtidig får du indsigt i, hvordan man foretager de nødvendige ændringer i en virksomhed, for at en it-løsning fungerer optimalt.
År 3: It i den globale verden
Globalisering er både en fordel og en udfordring. Fordelen er, at du kan arbejde med folk i alle verdensdele på alle tider af døgnet. Du kan arbejde mere effektivt og dele viden med alverdens specialister, og du kan matche opgaver med de rigtige kompetencer – uanset hvor de befinder sig i verden. Men det giver udfordringer. Du kan ikke tale alle sprog, og du sover måske, når en kollega på den anden side af kloden arbejder.
På dit tredje år skal du arbejde med udvikling af it i en global kontekst med vægt på kulturelle og ledelsesmæssige perspektiver. Du skal kort sagt arbejde i krydsfeltet mellem antropologi, sociologi og teknologi.
Studie strukturen
Bacheloruddannelsen i Global Business Informatics er et 3-årigt fuldtidsstudie, der er inddelt i efterårssemestre og forårssemestre. I løbet af et semester skal du typisk følge to kurser (hvert à 7,5 ECTS-points) og et kursus hvor du skriver et projekt (à 15 ECTS-points). Studiet afsluttes med et bachelorprojekt.
Kurser på Global Business Informatics
Læs mere om indholdet af de forskellige kurser i kursusoversigten