Skip to content Kandidat i IT

Kandidat i IT & Business (E-Business)

Sidst opdateret afMartin Nedergaard Møllerden31-01-2012Uddannelser > Kandidatuddannelser > IT & Business (E-Business)

Del på FacebookGem som PDFTip en ven

IT & Business (E-Business) 

Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i E-Business giver dig teknisk, forretningsmæssig og juridisk viden om, hvordan man forener forretning og it. Du vil få en grundlæggende forståelse for, hvordan it-systemer fungerer og hvordan de påvirker arbejdsgange og beslutningsprocesser, og på dette fundament sammensætter du selv din faglige profil.

Hør, hvorfor Anders anbefaler IT & Business (E-Business)

Uddannelsen

På IT & Business (E-business) lærer du om, hvordan man forener forretning og it, f.eks. på nettet. Det kan både dreje sig om e-handel med en vare, markedsføring via elektroniske medier, brug af moderne platforme til udvikling af innovative it-produkter. Eller om it-løsninger der har en mere generel forretningsmæssig værdi, som f.eks. videndeling eller udvikling af en it-baseret forretningsplan.

Uddannelsen er et samarbejde mellem IT-Universitetet og CBS (Copenhagen Business School). Al undervisning foregår på IT-Universitetet, mens størstedelen af dine undervisere er fra CBS. Samarbejdet sikrer dig adgang til begge institutioners stærke kompetencer inden for it og business.

Den store valgfrihed omkring kurserne gør, at du kan vælge retning helt efter dine interesser og ønsker. Du vil i løbet af uddannelsen tilegne dig kompetencer inden for de tre fagområder:

  • Business
  • Teknik
  • Policy/Jura

Studiets opbygning 

På E-business har du stor frihed til at forme din egen faglige profil. Ved studiets begyndelse undervises du i grundlæggende it og vi anbefaler, at du på dit første semester vælger introducerende kurser inden for hvert fagområde. Herefter er det op til dig at skabe din egen profil.

Studiestruktur – kurser og projekter
1. Semester Valgfri kursusmoduler Projektmodul
*T1
Introduktion til programmering og distribuerede systemer
7,5 ECTS point
*B1
Strategiske og taktiske værktøjer til e-business
7,5 ECTS point 
*P1
It og internetjura
7,5 ECTS point 
T-, B- eller P-projekt
7,5 ECTS point
2. Semester Valgfri kursusmoduler Projektmodul
Valgfrit kursus
7,5 ECTS point
Valgfrit kursus
7,5 ECTS point
Valgfrit kursus
7,5 ECTS point
T-, B- eller P-projekt
7,5 ECTS point
3. Semester Valgfri kursusmoduler Obligatorisk kursusmodul Projektmodul
Valgfrit kursus
7,5 ECTS point
Valgfrit kursus
7,5 ECTS point

Specialeforberedende kursus:
SF23 Perspektiver på e-business
7,5 ECTS point

T-, B- eller P-projekt
7,5 ECTS point
4. Semester Speciale
30 ECTS point
* Det anbefales at følge et introducerende kursus inden for hvert fagområde det første semester.

Uddannelsen dækker tre fagområder, hvorfra du sammensætter din uddannelse:

Teknik (T): Du introduceres til programmering, lærer om it-standarder og it-sikkerhed, og om hvordan mennesket og teknologien kan forenes. Du vil dermed ved hjælp af programmeringssprog kunne være med til at planlægge og implementere en forretningsmæssig it-løsning.

Forretning (B): Handler om strategi, videndeling, innovation, markedsføring og projektledelse. Du lærer at få ideer, designe, planlægge og realisere it-løsninger til forretningsbrug - fx at udarbejde og sætte en Social Media Marketing Plan i værk.

Policy/jura (P): Handler om lovgivning og almindelig praksis i forbindelse med brug af it i en forretningsmæssig sammenhæng. Du lærer om de lovmæssige bestemmelser ved opstart af egen virksomhed. Desuden lærer du at vurdere og designe it til brug i fx markedsføring, der er i overensstemmelse med lovgivningen og samfundets praksis og holdninger.

Eksempler på faglige profiler
Her kan du se fire forskellige sammensætningsmuligheder af kurser, der giver fire faglige profiler.

  • Entreprenør
  • E-business marketing
  • IT Business Alignment
  • It-strategi

Studieordning
Se studieordningen for E-business

Kurser og sammensætning

Som studerende på E-business kan du vælge enten at følge kurser på CBS, på IT-Universitetet eller på andre universiteter i Danmark og i udlandet. Du skal dog opfylde de formelle krav, der er til sammensætningen af uddannelsen:

  • Det tekniske område skal være dækket med min. 15 ECTS kursusaktivitet og 7,5 ECTS projektaktivitet.
  • Det forretningsmæssige område skal være dækket med min. 15 ECTS kursusaktivitet og 7,5 ECTS projektaktivitet.
  • Det policy/juridiske fagområde skal være dækket med min. 7,5 ECTS kursusaktivitet og 7,5 ECTS projektaktivitet.
  • Introducerende kurser må fylde max. 37,5 ECTS og videregående/avancerede kurser skal fylde min. 15 ECTS.

I Kursusoversigten finder du beskrivelser af alle kurser, der udbydes på IT-Universitetet.

Undervisningen 

Uddannelsen lægger stor vægt på, at du lærer at samarbejde med andre. Derfor veksler undervisningsformen mellem forelæsninger, øvelsestimer og projektarbejde. Undervisningssproget er som regel dansk, men der udbydes også kurser på engelsk. Du modtager undervisning fra de bedste inden for forretning og it, og der bliver derfor stillet krav til dine evner og dit engagement.

E-business udvikles løbende i samarbejde med erhvervslivet, og tilrettelagt så du allerede under uddannelsen får mulighed for at samarbejde med virksomheder og organisationer. Det sikrer, at linjen er forankret i erhvervslivet og i de reelle problemstillinger, virksomhederne står med. Samtidig er det en måde for dig at skabe gode erhvervsrelationer til brug for senere jobsøgning.

Karrieremuligheder

Som Cand.it i E-business vil du kunne bidrage til at udvikle og vedligeholde en virksomheds forretningsmæssige anvendelse af it. Den unikke blanding af forretningsforståelse og it-kompetencer giver dig mulighed for at arbejde inden for et bredt spektrum af brancher og typer af jobs i forretningsverdenen. Alt efter hvordan du vælger at sammensætte din uddannelse, kan du fx komme til at arbejde som:

  • Online Marketing Manager
  • Community Manager
  • Projektudvikler
  • Projektleder
  • Konceptudvikler
  • Strategy Planner
  • Konsulent inden for digital forvaltning
  • Iværksætter
  • Policy og juridisk e-business rådgiver

Adgangskrav

For at søge om optagelse på E-Business skal du som minimum have en universitetsbacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller tilsvarende. Der er ikke krav om specifik faglig baggrund.

Bemærk, at der er adgangsbegrænsning på kandidatuddannelsen.

 


Find this page Online

http://212.97.130.100/da/Uddannelser/Kandidatuddannelsen/IT-Business-E-Business