Undervisningsmaterialer med LaTeX og PDF

Denne note forklarer hvordan man kan fremstille forelæsningsplancher og undervisningsmateriale til elektronisk distribution (f.eks. på Internettet) i PDF-format. Det forudsættes at man er vant til at bruge tekstformateringssystemet LaTeX. De her omtalte formateringsprogrammer findes på mange Unix- og Linux-installationer (såsom dirac.dina.kvl.dk), og fås antagelig også til MS Windows.

PDF-dokumenter kan læses på alle platforme med Acrobat Reader (normalt acroread under Unix), i modsætning til Postscript-dokumenter, eller dokumenter lavet med MS Powerpoint, MS Word, Presentations, Wordperfect og lignende. Hvis PDF-dokumenterne er lavet fornuftigt kan de desuden være meget mere kompakte, og dermed hurtigere at hjemtage via modem-forbindelser.

Undervisningsnoter i PDF

Latex-dokumenter bør formateres med et Postscript-skriftsnit såsom Times, ikke standard-skriftsnittet Computer Modern, for at give kompakte og pæne PDF-filer. For perfektionister har Morten Larsen lavet en vejledning i brugen af MathTime skriftsnittene, hvis matematiksymboler er specielt tilpasset de sædvanlige Postscript-skriftsnit. MathTime er installeret her på IMF KVL; det er ikke nødvendigt, men giver et pænere resultat.

Forelæsningsplancher med LaTeX og seminar.cls

Plancher kan formateres med pakken seminar:

Dynamiske forelæsningsplancher

Med LaTeX, PDF og Acrobat Reader kan man lave dynamiske forelæsninger à la Presentations og Powerpoint:

Med disse systemer kan man lave meget flotte ting, men jeg bruger dem ikke selv (endnu?). Jeg foretrækker at det der står på de studerendes (sort/hvide) papirudskrift er præcis hvad de ser på skærmen.

Figurer i PDF-dokumenter

Figurer bør laves i Postscript; de bliver typisk væsentligt komprimeret ved den efterfølgende konvertering til PDF. En fordel ved Postscript-figurer er at de normalt kan skaleres ved indsætning i Latex-dokumentet uden skade på kvaliteten (tekster bliver i de kasser de skal være i, osv).

For at indsætte en Postscript-figur i et Latex-dokument kan man bruge følgende (der er formentlig 117 andre måder):

PDF-dokumenter med hyper-referencer

Et PDF-dokument kan indeholde hyper-referencer, altså klikbare henvisninger (links) til andre dele af samme dokument, eller andre dokumenter på WWW. Alle afsnits- og sidehenvisninger (inklusive et eventuelt indeks) samt hele indholdsfortegnelsen bliver automatisk til hyper-referencer.

En web-reference (URL) skal indsættes med en kommando i stil med \url{http://www.itu.dk/people/sestoft/noter.html} for at blive til en hyper-reference.

Der er utallige andre muligheder med pakken hyperref; dem har jeg aldrig brugt.

PDF-dokumenter med og uden hyper-referencer

Det er nyttigt at kunne formatere det samme materiale (noter) både i en version med farvede hyper-referencer (til at læse på skærmen), og i sort-hvid (til udskrift på papir og fotokopiering). Farvet tekst gengives dårligt i sort-hvid kopi, og sort-hvid udgaven fylder kun det halve.

Det kan gøres på denne måde:

Formentlig kan det også gøres smartere, jeg ved blot ikke hvordan.

Andre skriftsnit end Times

Standardskriftsnittet er Times Roman når man benytter Postscript (som angivet med \usepackage[T1]{fontenc}).

Man kan vælge et andet skriftsnit, f.eks. New Century Schoolbook, ved at benytte en kommando af formen:

\usepackage{newcent}

De andre valgmuligheder kan vælges på lignende vis:

Package Description
avant AvantGarde font as default sans
avantgarITC Avant Garde
bookman Bookman font as default roman
chancery Zapf Chancery font as default roman
charter default roman
courier default ttdefault
helvet Helvetica font as default sans
helvetic Helvetica-Oblique font as default sans
ncntrsbk NewCenturySchlbk-Roman
newcent NewCenturySchoolbook font as default roman
palatcm Palatino + Computer Modern math fonts
palatino Palatino font as default roman
pifont Pi font support (special characters)
times Times font as default roman
utopia Utopia font as default roman
zapfchan ITC Zapf Chancery as default roman

Denne tabel er fra en webside om Latex og skriftsnit hos Department of Engineering, University of Cambridge.

Tak

Gode kolleger (Niels Hallenberg, Ken Friis Larsen, Morten Larsen, Jesper Møller, Lars Otto, Poul Thyregod, Anders Nielsen) har bidraget med rettelser, tip, og forslag til forbedringer.

Peter Sestoft (sestoft@itu.dk) 2000-09-08, 2005-10-20