Tidligere studerende
Hvis du tidligere har været studerende på ITU eller et andet universitet, gælder der særlige regler for at blive optaget. Dem kan du læse om her.
Hvis du tidligere har bestået kurser på IT-Universitet eller et andet universitet (ikke på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole) uden at afslutte uddannelsen, har du pligt til at oplyse det, så vi kan foretage en startmeritvurdering.
Du skal derfor vedlægge følgende dokumentation til din ansøgning:
- Karakterudskrift fra tidligere uddannelse
- Kursusbeskrivelser for de beståede kurser
Hvis du bliver optaget, og vi vurderer, der er grundlag for meritoverførsel, bliver du orienteret.
Meritoverførslen kan ikke fravælges.
Hvis du har bestået mindre end 1. studieår (60 ECTS) af den samme uddannelse, du søger om optagelse på, og selv har meldt dig ud af uddannelsen, skal du søge om optagelse igen via Optagelse.dk.
Ansøgningfristen for genoptag er 15. marts.
Læs herunder om 5-måneders-reglen.
Hvis du har bestået mindre end 1. studieår (60 ECTS) af den samme uddannelse, du søger om optagelse på, og er blevet udmeldt af IT-Universitetet, skal du søge om optagelse på ny via Optagelse.dk. Sammen med din ansøgning skal du vedlægge en dispensationsansøgning for at kunne søge om optagelse på uddannelsen igen.
Vi kan give dispensation, hvis vi vurderer, at dine muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedret. Vurdering af, om du har væsentligt forbedrede studiemuligheder, omfatter både faglige og helbredsmæssige forhold.
Ansøgningfristen for genoptag med dispensation er 15. marts.
Læs mere under afsnittet om dispensation.
Læs herunder om 5-måneders-reglen.
Hvis du har bestået kurser svarende til minimum hele 1. studieår (60 ECTS) på den nyeste studieordning på den samme uddannelse, du søger om optagelse på, skal du søge om genindskrivning. Fristen for genindskrivning til semesterstart samme år er 15. marts. Bemærk, det er ikke muligt at blive genindskrevet på dimensionerede uddannelser (BSc DDIT).
Hvis du er i tvivl om du har bestået 1. studieår på den uddannelse, du søger ind på, anbefaler vi, at du søger optagelse gennem kvote 2 eller kvote 1 via Optagelse.dk.
Du kan læse mere om, hvordan du søger om genindskrivning på ITU Student.
Læs herunder om 5-måneders-reglen.
Hvis du er eller har været indskrevet på et andet universitet end IT-Universitetet og ønsker at blive indskrevet på IT-Universitetet, kan du søge om overflytning på 2. eller 3. studieår. Det er en forudsætning, at du har bestået det, der svarer til minimum hele 1. studieår (60 ECTS) af uddannelsen på IT-Universitetet. Bemærk, det er ikke muligt at blive overflyttet til en dimensioneret uddannelse (DDIT).
Betingelser for overflytning
Der gælder følgende betingelser for overflytning:
- Du skal som minimum have bestået hele 1. studieår (60 ECTS) på den nyeste studieordning af uddannelsen
- Du skal opfylde adgangskravene til uddannelsen
- Der skal være ledige pladser på uddannelsen
- Du kan maksimalt få overført 120 ECTS til din indskrivning på ITU
Ansøgningsfristen for overflytning er 15. marts, og der er studiestart mandag i uge 35.
Sådan søger du
Send en mail til sap@itu.dk med en anmodning om at søge om overflytning på henholdsvis 2. eller 3. studieår. I mailen skal du angive hvilken uddannelse du søger om overflytning til og desuden vedlægge følgende:
- Dokumentation for at du opfylder adgangskravene til uddannelsen, dvs. dokumentation for gymnasial eksamen og evt. suppleringskurser
- Dokumentation for dine beståede eksaminer på den tidligere indskrivning, dvs. karakterudskrift med både stempel og underskrift fra uddannelsesinstitutionen
- Kursusbeskrivelser for de beståede kurser, enten pdf-filer eller links.
Du kan tidligst blive optaget på samme uddannelse 5 måneder efter, du har udmeldt dig. Dette betyder, at du senest skal være udmeldt 1. april for at kunne blive optaget på samme uddannelse med studiestart 1. september det pågældende år. Derudover skal du være opmærksom på, at dine tidligere beståede eksamener og eksamensforsøg følger med over i din nye indskrivning, hvis du bliver optaget på uddannelsen igen.