0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Make-It-Better Consulting
PR-foto: Make-It-Better Consulting
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Vi løser byggeskandalerne ved systematisk at lære af de projekter, der går godt – men det koster

Vi skal finde en model for, hvordan vi systematisk kan lære af de byggeprojekter, som holder budget og tidsplan, selvom det koster penge – for alternativet er langt dyrere, skriver rådgiver Niels Henriksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

Så var den gal igen på et byggeprojekt. Supersygehuset i Nordsjælland løb med prisen i februar med nu knap seks års forsinkelse og budgetoverskridelse på 43 procent. Den slutter sig til listen af supersygehuse, som har markante budget- og tidsoverskridelser, og det går igen på stor set alle offentlige megaprojekter.

Som professionel udi byggebranchen må alle undre sig over, hvorfor det sker gang på gang. De store projekter tager overskrifterne, men det sker også for mange mindre projekter, som stat og kommune er bygherre på. Blot for at nævne to fra nyere tid: Niels Bohr Bygningen (bygherre: Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet) med 300 procent budgetoverskridelse og fem års forsinkelse og Roskilde Badet (bygherre: Roskilde Kommune) med 100 procent budgetoverskridelse og to et halvt års forsinkelse.

Statistikken er ikke helt så transparent på private byggeprojekter, men seniorforsker Kim Haugbølle fra Build på Aalborg Universitet har påpeget flere gange, at private bygherrer også rammes af markante budget- og tidsoverskridelser.

5 budskaber til bygherren

Der er altid mange forklaringer og undskyldninger på, hvorfor det går galt – for at bygge en ny og særlig bygning er faktisk ret komplekst. Men det er ikke altid inflationen og underbudgetteringens skyld.

Der er i mange år forsket i og skrevet meget om, hvordan vi undgår de største fejl. Mest kendt er nok den internationalt roste Bent Flyvbjerg, professor ved Oxford Universitet og IT-Universitetet, som har dokumenteret, hvad der går galt, og allervigtigst hvordan man kan forebygge det. Han gentager budskaberne i sin nye bog ’How Big Things Get Done’ og argumenterer for, at det, som oftest lykkes med de mindre byggeprojekter, lærer de store projekter ikke fra.

I kort form er nogle hans vigtigste budskaber til bygherren (min oversættelse):

  • Planlæg langsomt, så handler du mere rigtigt i udførelsen.
  • Forstå dine odds for at nå målet og tilpas dem løbende.
  • Prøv at bygge alle faser og risiko igennem som Lego (prototyping).
  • Invester i at skabe teams med tillid og kompetence.
  • Erkend, at du selv er en risiko for urealistisk optimisme.

Branchen i Danmark taler højt om det, hver gang et projekt er skredet. Der udgives rapporter, regelsæt og vejledninger. Men de mange fejltagelser, der gøres i projektledelse, risikostyring, interessentkommunikation og så videre, som jeg har mødt som kommunal bygherre og som organisations- og ledelsesrådgiver for chefer i byggeprojekter, gentages igen og igen.

Hvordan pokker skaber branchen stærkere incitamenter til at gøre det bedre og klogere? Hvordan bygger vi en stærkere kultur og kompetencer for udbuds- og budgetrealisme, lærende byggeorganisationer, adfærdsledelse og faseevalueringer?

Det er nemlig nogle af de styrings- og procesmetoder, der kan reducere mængden af fejl og ansvarsforflygtigelse.

Det koster, men alternativet er dyrere

Det betyder ikke, at vi i fremtiden undgår, at politikere presser urealistiske budgetter og tidsplaner igennem, men vi kan skabe en systematisk læring og erfaringsformidling fra de mange offentlige byggeprojekter, som går godt.

At få den procesviden og kompetencestyring ind i de store projekter vil koste penge og noget tid, fordi det skal ske løbende. Min påstand er dog, at det vil blive langt billigere end prisen på store budgetoverskridelser i byggeriet og alle transaktionsomkostningerne, når embedsmænd skal skrive notater, og advokater skal rede trådende ud og forberede voldgiftssager med videre.

Måske kunne KL, Bygningsstyrelsen, Bygherreforeningen, Realdania og andre gode kræfter sammen løfte kompetencer og praksis for beslutningstagere og udførere? Det er afgørende for at få mere bæredygtige byggerier, der alle er i farezonen for at blive besparet og forsinket.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 300-600 ord, svarende til maksimalt 4.000 tegn, til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Forsiden