AI-integrering i organisationen

Vil du sikre en succesfuld integration af AI og Generativ AI, der både styrker trivsel, meningsfuldhed og produktivitet? På dette 1-dagskursus lærer du at arbejde systematisk med AI, så din organisation kan drage fuld nytte af teknologien på en ansvarlig og værdiskabende måde.


Du får indsigt i en forskningsbaseret metode, udviklet til at fremme en effektiv AI-integrering, der skaber en stærk intern dialog og styrker både arbejdsglæde og effektivitet. Med denne metode lærer du, hvordan AI kan understøtte virksomhedens processer og samtidig sikre, at medarbejderne trives og føler sig inddraget i udviklingen.

Hvorfor deltage? 

Dette kursus er en unik mulighed for at få konkret, praktisk viden om, hvordan AI kan implementeres på en måde, der ikke kun handler om teknologi, men om mennesker. Her lærer du at balancere produktivitet med medarbejdertrivsel – en afgørende faktor i en succesfuld AI-integration.

Med STAIR-metoden får du værktøjer, der kan anvendes direkte i din organisation, og du vil kunne arbejde strategisk med AI, samtidig med at du skaber engagement og ejerskab hos medarbejderne. Dette kursus klæder dig på til at drive AI-transformationer, som er både bæredygtige og meningsfulde.

STAIR-tilgangen bygger på en professions centreret tilgang og er baseret på sociotekniske principper tilpasset AI’s særlige karakter. Den kan anvendes på tværs af brancher og sætter fokus på refleksion, læring og vedvarende udvikling.

Den understøttende SHIFT-metode, giver dig et konkret værktøj til at vælge hvilke delopgaver der skal automatiseres eller understøttes af AI, samt hvilke der er vigtige at bibeholde som de er.

Om kursets undervisere:

Louise Harder Fischer bidrager med akademisk indsigt og forskningsbaserede metoder til AI-integration, mens Martin Lassen-Vernal praktiserer disse principper i en offentlig forvaltningskontekst, hvor han arbejder med konkrete løsninger til at balancere AI's teknologiske potentiale med menneskelige hensyn i kommunikationen.

Begge profiler repræsenterer en moderne og reflekteret tilgang til AI i arbejdslivet.

Efter kurset vil deltagerne være i stand til at:

  • Forstå og anvende STAIR-tilgangen og SHIFT-metoden, til at integrere AI på en måde, der fremmer både trivsel og produktivitet
  • Identificere de vigtigste sociotekniske principper, som kan understøtte AI-integrationen og skabe en mere deltagende organisationskultur
  • Udvikle en systematisk plan for AI-implementering i egen organisation, som afspejler både teknologiske og menneskelige hensyn
  • Skabe et miljø, hvor medarbejdere føler ejerskab over AI-transformationer og er engageret i de løbende ændringer
  • Anvende konkrete værktøjer og metoder til at evaluere AI’s indvirkning på arbejdsprocesser og trivsel
 

Om kurset:

Kurset er for beslutningstagere – ledere, digitalt ansvarlige, teamledere og afdelingsledere – der ønsker at sikre en ansvarlig AI-integrering i både private og offentlige virksomheder.

Tid og sted
Se datoer for næste kursusforløb i faktaboksen øverst på siden. Kurset afholdes på IT-Universitetet, Rued Langgardsvej 7.

Adgangskrav
Kurset kræver ingen særlige forudsætninger og er åbent for alle.

Detaljer
Kurset foregår på dansk. Kurset udløser ikke ECTS-point og knytter sig ikke til IT-Universitetets øvrige uddannelser. Der er ingen eksamen, men alle deltagere får et kursusbevis, når kurset er gennemført. Alle deltagere skal selv medbringe en computer. Denne computer behøver ikke at være særlig ny, kraftig eller af en bestemt type (Windows, Mac og Linux er alle ok).

Deltagerbetaling
Kurset koster 6.100 kr. inkl. forplejning. Prisen er eksklusiv moms.

Begrænset antal pladser
Der er et begrænset antal pladser på kurset. Pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Der er gode muligheder for at søge økonomisk støtte til efteruddannelse. Erfaringsmæssigt kan der søges op til 50.000 pr. semester afhængig af fonden. Fondene nævnt (i højre kolonne) har meget forskellige rammer, ansøgningsdeadlines, særpuljer og ansøgningsprocedurer. Derfor anbefaler vi, at du kontakter fondene for specifik vejledning og søger viden i din egen organisation i god tid, inden ansøgningsperioderne åbner.

Hos nogle fonde er det i praksis din leder, der indsender din ansøgning i fondenes digitale ansøgningssystem. Vi anbefaler derfor også, at du og din leder forbereder jer i fællesskab, da der er meget stor søgning på fondsmidlerne. Tildeles der efter ”først til mølle” kan selv de største puljer være tildelt allerede en 20-30 minutter efter ansøgningsportalen er åbnet.

Bruttolønsordning
En anden finansieringsmulighed kan være f.eks. bruttolønsordning. En af fordelene ved en bruttolønsordning er, at din skat er med til at finansiere udgiften, så det ikke bliver så dyrt, som hvis du selv skal betale for hele uddannelsen. Undersøg mulighederne i din organisation i god tid.

For offentligt ansatte kan følgende fonde være værd at undersøge:

For privat ansatte kan følgende fonde være værd at undersøge:

Hent mere inspiration, og find flere relevante informationer om fonde, legater og offentlige puljer på Legathåndbogen.dk.

Kontakt Underviser

Har du spørgsmål vedrørende kursusindholdet er du velkommen til at kontakte kursets underviser:

Louise Harder Fischer

E: louf@itu.dk

 
Kontakt ITU Professional Courses

Har du praktiske spørgsmål vedrørende tilmelding, kursusafholdelse, interesseliste og lignende så kontakt os på:

itupc@itu.dk
 
For yderligere kontaktmuligheder klik her.



Underviser: Louise Harder Fischer

CV

  • Lektor ved Institut for Business IT, IT-Universitetet (2022 -)
  • Adjunkt ved IT-Universitetet (2019 - 2022)
  • Linjeleder af MSc Digital Innovation & Management (DIM), IT-Universitetet
  • Medlem af Rådet for SMV:Digital (2023 -)
  • Ekstern lektor ved CBS (2008 -)
  • Adjunkt ved CBS (2018 - 2019)
  • Adjunkt ved IT-Universitetet (2019 - 2022)
  • Ekstern lektor ved Roskilde Universitet (2017 - 2018)
  • Gæstelektor ved DMTX (2009 - 2018)
Louise Harder Fischer er ph.d. og lektor ved IT-Universitetet i København, hvor hun også er programleder for kandidatuddannelsen i Digital Innovation & Management. Hendes forskning fokuserer på sociotekniske forandringer, især i forbindelse med kunstig intelligens og digitalt arbejde. 

Louise er dybt engageret i at forstå, hvordan AI påvirker arbejdsprocesser og vidensarbejde, samt hvordan man kan sikre en ansvarlig og bæredygtig integration af AI i organisationer. 

Hun har udviklet metoder, der hjælper med at balancere teknologi med trivsel og meningsfuldhed på arbejdspladsen og deltager aktivt i både akademiske og professionelle netværk samt som oplægsholder og debattør i mange forskellige sammenhænge. 

Underviser: Martin Lassen-Vernal

CV

  • Ekstern lektor ved IT-Universitetet
  • Kommunikationschef i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning
  • Leder for Media & Reputation hos Region Hovedstaden
  • Presseansvarlig i Institut for Menneskerettigheder
 

Martin Lassen-Vernal er ekstern lektor på ITU, og kommunikationschef i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, hvor han leder arbejdet med at integrere generativ AI i forvaltningens kommunikationsprocesser.

Hans tilgang er præget af en ansvarlig implementering af AI, hvor han lægger vægt på at forstå teknologien som et redskab, der skal bruges strategisk og med omtanke for både arbejdsgange og medarbejdertrivsel.

Martin er optaget af at udvikle metoder til at vurdere, hvornår og hvordan AI bedst kan bruges til at effektivisere opgaver, samtidig med at relationer og trivsel på arbejdspladsen opretholdes.