På dagen vil du følge den studerendes undervisning og på den måde deltage i forelæsninger og øvelsestimer, alt efter hvordan den studerendes skema ser ud. I aftaler også et tidspunkt, hvor I kan tale om uddannelserne, undervisningen og studielivet på ITU. Derudover kan du få en samtale med en studievejleder omkring ansøgning, optagelse og studievalg.
Det er muligt at følge studerende på alle bacheloruddannelserne.
I videoen kan du møde Global Business Informatics-studerende Anne Sophie og Alviya, som overvejer at søge ind på uddannelsen på ITU.