Kunstig intelligens er svær at skalere i danske organisationer, og virksomheder og organisationer kæmper med at skabe varig værdi med deres AI-investeringer.
På dette kursus sætter vi fokus på de strategiske og praktiske udfordringer, der er forbundet med at skalere kunstig intelligens.
Mange af os bruger allerede generativ AI. Der findes sikkert også mange eksempler på pilotprojekter i organisationer, som ser lovende ud og har en masse potentiale, men som aldrig bliver implementeret i produktion, og derfor ikke skaber varig værdi. I stedet ender det med at koste en masse penge.
Med de seneste udviklinger inden for generativ AI, kan enhver med interesse og en god ide nu komme i gang med at programmere sine egne apps. Det åbner for en underskov af muligheder, men vil også udgøre en væsentlig risiko for tids- og ressourcespild, lige som der er øget risiko for datalæk.
Kurset er til dig, der arbejder som beslutningstager i en organisation. Du kan fx sidde i en bestyrelse, i ledelsen eller i HR.
Kurset bliver kombineret med praktiske erfaringer, tidligere begåede fejltagelser, workshops og giver helt konkrete outputs, du kan tage med hjem. Du får konkrete værktøjer, som du kan anvende i dit team i form af et udfyldt AI-værdistrømskort for din organisation, en modenhedsvurdering, samt en handlingsplan for de næste 90 dage.
Der oprettes løbende nye kursusgange, og du kan tilmelde dig interesselisten, hvis du vil have besked, når der kommer nye datoer.