Masterstuderende på IT-Universitetet

AI-integration i praksis: Ledelse og metode

Masterkursus

Om kurset

Hvordan kan organisationer integrere kunstig intelligens på en måde, der skaber værdi – både teknologisk, organisatorisk og menneskeligt?


Dette kursus giver de studerende et forskningsbaseret fundament til at analysere, planlægge og lede AI-implementeringer i komplekse organisatoriske sammenhænge. 

Med afsæt i sociotekniske perspektiver og teorier om work design, kombineret med praksisnære metoder som Action Design Research og Participatory AI, sætter kurset fokus på både de tekniske muligheder og de sociale, etiske og ledelsesmæssige implikationer ved AI-integration.

Deltagerne opnår forståelse for, hvordan teknologiske potentialer kan balanceres med organisatoriske og menneskelige hensyn, og hvordan man kan arbejde ansvarligt med AI i praksis. Kurset lægger vægt på at udvikle strategiske og bæredygtige tilgange til AI-anvendelse og klæder deltagerne på til at håndtere de organisatoriske og menneskelige forandringer, der følger med. 

Særligt fokus er der på medarbejderinddragelse gennem participatory AI og på, hvordan man gennem eksperimenterende og refleksive metoder kan skabe reel værdi med AI i organisationer. Kurset inddrager også praktiske og konkrete erfaringer fra organisationer, der har arbejdet stuktureret med disse tilgange.

Dette får du ud af kurset

Du lærer at redegøre for ledelsestilgange til at involvere medarbejdere i AI-initiativer med henblik på at styrke trivsel, ejerskab og effektivitet

Du lærer at identificere og benytte forskningsbaserede metoder og tilgange til at vurdere, hvilke arbejdsopgaver der egner sig til automatisering eller AI-understøttelse

Du får kendskab til forskningsbaserede metoder til at analysere og planlægge AI-integrering i organisationer

Du får værktøjer til at vurdere muligheder og udfordringer ved AI-integrering i relation til etik, tillid, medarbejderengagement og organisatoriske mål

Du lærer at formulere konkrete ledelsesskridt for AI-implementering i organisationer

Praktisk info

Ny dato kommer snart
Varighed: 1 semester
Sted: IT-Universitetet i København
Undervisningssprog: Dansk
Fuld forplejning
Kræver optagelse
Optagelse fra d. 15. maj til d. 10. august
Pris: 12.300 DKK (momsfritaget)

Ingen ledige pladser

Kurset har lukket for optagSe den fulde kursusbeskrivelse

Læs om muligheder for finansiering her

Louise Harder Fischer | IT-Universitetet i København
Mød din underviser

Louise Harder Fischer

Louise Harder Fischer er lektor, fungerende linjeleder af Master i it-ledelse og medstudieleder af MSc. i Digital Innovation and Management på IT-Universitetet i København.

Hun har en baggrund som cand.merc.dat fra CBS i datalogi og business administration (1996), samt en ph.d. i informationssystemer fra IT-Universitetet (2018).

Hun har både haft leder- og konsulentjobs i industrien og i en lang årrække undervist i og skrevet bøger om it-ledelse.

Siden 2007 har Louise Harder Fischer desuden været ekstern lektor på CBS i it-forandringsledelse kombineret med forskningspartneransættelser i tech-virksomheder.

Omdrejningspunktet for Louises forskning er ledelse og digital transformation, herunder New Ways of Working, som udforsker sammenhængen mellem adfærd, teknologi og kultur samt forandringsledelse, processer og mennesker.

Portrait 2025 - Sanna-Maria Marttila - IT University of Copenhagen
Mød din underviser

Sanna-Maria Marttila

Sanna-Maria Marttila er lektor i digital innovation samt leder af sektionen Digitalization, Democracy and Governance på IT-Universitetet i København.

Hun har 20+ års erfaring med it-design, digitalisering og digital transformation fra både forsknings- og erhvervslivet.

Hun beskæftiger sig især med digitale teknologier og digitale tjenesters udvikling over tid, samt hvordan disse former organisatoriske praksisser, hverdagsliv og samfund i bred forstand.

Før sin ansættelse på IT-Universitetet har Sanna desuden ledet og bidraget til adskillige forsknings- og udviklingsinitiativer inden for både forskningsverdenen og i konsulentbranchen – herunder for bl.a. Aalto Universitet (School of Arts, Design and Architecture) og Hellon samt NGO’er som Open Knowledge Finland og Creative Commons Finland.

Underviser: Martin Lassen-Vernal
Mød din underviser

Martin Lassen-Vernal

Martin Lassen-Vernal er ekstern lektor på ITU, og kommunikationschef i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, hvor han leder arbejdet med at integrere generativ AI i forvaltningens kommunikationsprocesser.

Hans tilgang er præget af en ansvarlig implementering af AI, hvor han lægger vægt på at forstå teknologien som et redskab, der skal bruges strategisk og med omtanke for både arbejdsgange og medarbejdertrivsel.

Martin er optaget af at udvikle metoder til at vurdere, hvornår og hvordan AI bedst kan bruges til at effektivisere opgaver, samtidig med at relationer og trivsel på arbejdspladsen opretholdes.

Har du spørgsmål om enkeltfag, masterkurser eller master i it-ledelse?
Kontakt mig endelig

Danny Dyrby studievejleder

Danny Schmidt Dyrby
Studievejledning
efteruddannelse@itu.dk
+45 72185450
(mandag, onsdag og torsdag fra 10-11)

ITU Inspire

ITU Inspire er vores inspirationsunivers, hvor du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, finde vores podcast Tech-away, læse forskningsnyheder og meget mere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev