Søg støtte til efteruddannelse

Hvis du overvejer at efter- eller videreuddanne dig, findes der en række støtteordninger og modeller til finansiering.

Vi har her samlet et overblik over de vigtigste støtteordninger og fonde, som du og din arbejdsgiver bør undersøge.

På denne side kan du læse om:

  • Offentlige kompetencefonde
  • Private kompetencefonde
  • Finanskompetencepuljen
  • Bruttolønsordningen
  • Legathåndbogen


Erfaringsmæssigt kan der søges op til 50.000 DKK pr. semester afhængig af fonden.

Støtteordningerne varierer i forhold til rammer, ansøgningsfrister, særpuljer m.m.. Derfor anbefaler vi, at du i god tid orienterer dig grundigt og søger vejledning direkte hos fondene – og internt i din organisation.

I nogle tilfælde er det din leder, der skal indsende ansøgningen via fondens digitale ansøgningssystem. Det er derfor en god idé at forberede jer sammen og afstemme processen.

Bemærk, at der kan være stor efterspørgsel på midlerne – særligt ved fonde, der tildeler støtte efter ”først til mølle”-princippet.

 

Offentlige kompetencefonde

En gruppe kursister på IT-Universitetet i København
Kompetencefonde til ansatte i den offentlige sektor:

  • Statens kompetencefond
    Fonden er aftalt i overenskomstforliget mellem de statslige overenskomstparter og er til dig, som er ansat i staten. Fonden er inddelt i 5 fondspuljer.

  • Regionernes kompetencefond
    Fonden er for regionalt ansatte medarbejdere omfattet af overenskomst/aftale mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn. Fonden kan støtte dig med op til 30.000 DKK, og op til 50.000 DKK ifm. en masteruddannelse.

Private kompetencefonde

Kompetencefonde til ansatte i den private sektor:

Dronebillede af IT-Universitetet inkl Emil Holms Kanal

Finanskompetencepuljen

Som medarbejder i den finansielle sektor kan du få betalt en lang række kurser og uddannelser, hvis du er ansat i en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

Søg om gratis deltagelse på flere af vores kurser via finanskompetencepulje.dk

Læs mere om finanskompetencepuljen her 

Hvad kan jeg søge?
Du kan søge blandt alle kurser, der er omfattet Finanskompetencepuljen. Det er dog kursusudbyderen, der afgør, om du bliver optaget.

Hvad dækker puljen?
Finanskompetencepuljen dækker omkostninger til selve kurset samt materialer som f.eks bøger.

Hvor ofte kan jeg søge?
Du kan søge et kursus pr. løbende år – regnet fra ansøgningsdatoen og maksimalt 15 ECTS-point. Har du nået dit maximale antal kurser og ECTS-point, skal der gå et år, før du kan søge igen.

Bruttolønsordning

En anden finansieringsmulighed kan fx være bruttolønsordning.

En af fordelene ved en bruttolønsordning er, at din skat er med til at finansiere udgiften, så det ikke bliver så dyrt, som hvis du selv skal betale for hele uddannelsen. Undersøg mulighederne i din organisation i god tid, og tal med din arbejdsgiver om hvilke muligheder, der er i din virksomhed.

Legathåndbogen

Legatbogen er Danmarks største søgemaskine for fonde & legater.

Legatbogen er en gratis søgemaskine for fonde & legater. Platformen hjælper ansøgere med at finde midler samt fonde og legater til at få de rigtige ansøgere.

Læs mere om legatbogen her



Legathåndbogen