Sådan søger du ind

1. Find kurser og tjek adgangskrav

2. Inden du søger 

Hjælp til login

Du finder hjælp til login i loginvejledningen

Trin-for-trin guide til at oprette din ansøgning

Læs ansøgningsvejledningen, hvis du har brug for hjælp til at udfylde felterne.

Søger du mere end ét kursus

Du er velkommen til at søge mere end ét kursus. 

Du skal oprette én ansøgning pr. kursus, du søger. Du kan dog genbruge dokumentationen, så du kun skal uploade én gang. Husk at prioritere dine kurser.

Prioriter dine kurser

Husk at prioritere rækkefølgen på dine kurser, hvis du søger flere kurser. Du bliver først spurgt om prioritering, når du opretter mere end én ansøgning i Ansøgningsportalen.

Søger du flere kurser, bliver du også spurgt om ønskede kurser, hvor du skal notere antallet af kurser, du ønsker at følge (ikke antallet af ansøgninger).

3. Send din ansøgning

Opret din ansøgning

Du skal oprette en ansøgning i ansøgningsportalen (se nedenfor).
Det er en god idé at have al dokumentation klar, før du begynder din ansøgning, men det er også muligt at gemme ansøgningen som kladde og vende tilbage til den senere.

OBS. Du skal vælge 'Enkeltfag som gæstestuderende'.

Hvis du klikker på linket neden for, vil 'Enkeltfag som gæstestuderende' allerede være udfyldt. Du skal blot vælge du søger kurser på bachelor- eller kandidatniveau, samt om det er kurser udbudt under Summer University.

Søg ind som gæstestuderende

4. Efter du har sendt din ansøgning 

Du modtager en kvittering, når din ansøgning er indsendt

Når du har udfyldt og sendt din ansøgning i ansøgningsportalen, vil du modtage en notifikation sendt til den e-mail, som du er oprettet med i portalen. Derefter kan du logge på ansøgningsportalen for at læse kvitteringen, der ligger under 'Dine beskeder'.

Tjek din mail løbende

Vi behandler din ansøgning og sender dig en besked i ansøgningsportalen, hvis vi mangler dokumentation fra dig. Du vil modtage en notifikation på mail, hvis der er en besked til dig. Det er derfor vigtigt, at du tjekker din mail og dit spamfilter løbende. 

5. Se svaret på din ansøgning og accepter studiepladsen

Du får tilbud om optagelse i ansøgningsportalen

Du vil modtage en notifikation på mail, hvis der er en besked til dig i ansøgningsportalen. Det er derfor vigtigt, at du tjekker din mail og dit spamfilter løbende. 

Ansøgere optages på ledige pladser efter først-til-mølle-princippet. Vær opmærksom på, at vi først kan optage dig, når vi har din forhåndsgodkendelse.

Hvornår får du besked om optagelse?

  • Uge 1 (forårssemesteret)
  • Uge 26 (efterårssemesteret)

Sender du din ansøgning efter hhv. uge 1 og uge 26, vil du modtage svar løbende.

Sådan annullerer du en ansøgning

Hvis din ansøgning IKKE er færdigbehandlet og status i ansøgningsportalen er enten 'Modtaget' eller 'Under behandling', skal du selv annullere ansøgningen i ansøgningsportalen.

Hvis din ansøgning er færdigbehandlet, og du har fået tilbud om optagelse, skal du annullere din ansøgning ved at sende en mail til admission@itu.dk hurtigst muligt.