Studiepraktik i uge 43

Går du på sidste år af en gymnasial uddannelse, eller er du lige blevet student?

Tag i studiepraktik på ITU d. 23. og 24. oktober. Vi tilbyder et skræddersyet studiepraktikforløb, hvor du deltager i undervisningen, kan stille spørgsmål til nogle af vores studerende og høre om, hvordan det er at læse på ITU.

Studiepraktik er en unik chance for at få et indblik i, hvordan det er at læse på universitetet.

Læs mere om studiepraktik på ITU og tilmeld dig her: www.studiepraktik.dk.

Vi tilbyder fire uddannelser inden for design, business, data science og softwareudvikling, som du kan komme i studiepraktik på.

 

Hvilken uddannelse vil du i studiepraktik på?

ITU-studerende GBI foran ITU

Global Business Informatics

 

På bacheloruddannelsen i Global Business Informatics lærer du, hvordan teknologi påvirker samfund og organisationer – og hvordan du kan bruge den til at skabe forandring.

Uddannelsen er tværfaglig og giver dig både tekniske og analytiske færdigheder. Hvis du overvejer en samfundsvidenskabelig it-uddannelse, kunne studiepraktik på Global Business Informatics være noget for dig!

Se programmet for studiepraktik på denne uddannelse her.

Læs mere om Global Business Informatics
ITU-studerende SWU i Scrollbar

Softwareudvikling

 

AI udfordrer os til at gentænke, hvordan vi designer, udvikler og anvender software. I den virkelighed er der mere end nogensinde brug for dygtige udviklere, der forstår teknologiens muligheder og udfordringer.

På bacheloruddannelsen i Softwareudvikling lærer du at programmere, designe og udvikle it-løsninger – med fokus på både teknologi, mennesker og forretning.

Dette får du en forsmag på i studiepraktik på Softwareudvikling!

Se programmet for studiepraktik på denne uddannelse her.

Læs mere om Softwareudvikling
Data science studerende arbejder

Data Science

 

Data Science handler om at finde ny viden i store datamængder – også kaldet big data. Data bruges i alt fra markedsundersøgelser og sundhedsforebyggelse til katastrofeforudsigelser og investeringer.

Med en bachelor i Data Science får du eftertragtede kompetencer på et område i hastig udvikling. Du opbygger stærke analytiske og tekniske færdigheder – fra datahåndtering og programmering til kunstig intelligens og statistik. Du lærer også at formidle analyser, samarbejde på tværs af fag og forstå forretning.

Alt dette får du en forsmag på i studiepraktikken på Data Science.

Se programmet for studiepraktik på denne uddannelse her.

Læs mere om Data Science
DDIT ITU-Studerende kigger i Atrium

Digital Design og Interaktive Teknologier

 

Vil du være med til at forme fremtidens teknologi med fokus på mennesker, etik og samfund? På Digital Design og Interaktive Teknologier lærer du at analysere, designe og udvikle digitale løsninger – fra idé til prototype. Du stiller kritiske spørgsmål til teknologier: Hvem designer vi for? Hvad betyder vores valg? Og hvilke konsekvenser har de? Du lærer at designe løsninger ved at programmere, bygge prototyper og undersøge, hvordan teknologier bruges i praksis.

Hvis du er nysgerrig digitalt design, så tag i studiepraktik på Digital Design og Interaktive Teknologier.

Se programmet for studiepraktik på denne uddannelse her.

Læs mere om Digital Design og Interaktive Teknologier