For gymnasielærere

Giv din klasse muligheden for at udforske IT-Universitetet i København (ITU) på nært hold, enten som del af klassens fælles undervisning eller som et hold, der har et valgfag sammen. Udover besøg på universitetet tilbyder vi også besøg på skoler med undervisningspakkerne 'Digital Dannelse' og 'Coding Classes', hvor vi engagerer gymnasieelever i relevante emner inden for it, digitale fodspor og programmering.

Læs mere om vores undervisningstilbud nedenfor.


Besøg ITU med klassen

Du kan besøge ITU med en klasse eller et hold, der har et valgfag sammen. I kan fx besøge os i forbindelse med en studietur eller på en dag i løbet af skoleåret, hvor eleverne kan se hverdagen på et universitet og få en ide om, hvordan det er at tage en it-uddannelse.

Et besøg tager normalt tre timer og indeholder:

  • møde med nuværende bachelorstuderende og mulighed for at stille spørgsmål om deres erfaringer
  • oplæg om det faglige indhold på vores fire bacheloruddannelser, livet som studerende og studiemiljøet på ITU
  • rundvisning på ITU’s campus
  • arbejde med en case, hvor eleverne skal udvikle ideer til ny teknologi og pitche det for hinanden og de studerende fra ITU

Du kan kontakte Mai Valentine Kristensen på mavk@itu.dk, hvis du vil booke et besøg eller ønsker mere information.




Gymnasieklasse i atrium

Digital Dannelse

Digital Dannelse er et gratis undervisningstilbud for gymnasieklasser, der giver eleverne en forståelse for deres digitale fodspor. Det er studerende fra IT-Universitetet, der underviser og giver eleverne indblik i, hvordan tech-giganter indsamler data, hvilke rettigheder de har, og hvordan eleverne kan mindske deres fodspor.

Modulet varer 90 min. og tilbydes gymnasieskoler i hovedstadsområdet. Undervisningen styrker gymnasieelevers bevidsthed om, hvordan de gebærder sig i den digitale verden og er en kombination af oplæg, diskussion og konkrete øvelser. Som skole er der både mulighed for at booke modulet til enkelte klasser eller til en hel årgang.

'Digital Dannelse' har eksisteret siden 2016, og ITU’s ambassadører har gennem årene besøgt hundredevis af gymnasieklasser.

Fokus i undervisningen

Undervisningen styrker eleverne i at:

  • forstå, hvad der er sikker brug af sociale medier
  • forholde sig kritisk til at deltage i et digitalt og demokratisk samfund som borgere
  • være bevidste om omfanget af deres digitale fodspor
  • få værktøjer til at begrænse deres digitale fodspor

Du kan kontakte Mai Valentine Kristensen på  mavk@itu.dk, hvis du vil booke modulet eller ønsker mere information.


Unfortunately, we cannot show you this content without the use of cookies. You can accept cookies in the left corner of the page.

Coding Class

Coding Class er et gratis tilbud for gymnasieklasser, der giver en introduktion til grundlæggende programmering og en forståelse for teknologien, der omgiver os. Undervisningen ledes af studenterambassadører fra ITU, der med en kombination af oplæg og konkrete øvelser har fokus på, at eleverne skal opleve den skabende og kreative side af at arbejde med it.

Eleverne får lov at arbejde med programmering og skrive kode, og når undervisningen er omme, har de lavet deres egen lille hjemmeside.

Hvert modul varer 90 min., og tilbuddet er tilgængeligt for gymnasieskoler i hovedstadsområdet. Som skole er der både mulighed for at booke modulet til enkelte klasser eller til en hel årgang.

Fokus i undervisningen

Undervisningen styrker eleverne i at:

  • forstå hvad programmering går ud på
  • få værktøjer til at arbejde med programmering
  • få indblik i, hvor it bliver brugt, og hvad man kan med det

Du kan kontakte Mai Valentine Kristensen på mavk@itu.dk, hvis du vil booke modulet eller ønsker mere information.


To studerende, der samarbejder på en computer og griner

Eleverne bruger computerprogrammer hele tiden, men det er også meget sundt at have en lille smule forståelse af, hvad det egentlig er, de gør. Så kan man måske også være mere kritisk både i forhold til at se muligheder og begrænsninger.

Tabita, gymnasielærer, Sankt Annæ Gymnasium