Studenterorganisationer på ITU

For at få mest muligt ud af den tid, du bruger på IT-Universitetet, kan det være en god idé at benytte dig af nogle af de tilbud, der drives af studerende.

Du kan nemlig blive en del af flere forskellige studenterorganisationer, som bidrager til det fantastiske studiemiljø på universitetet.


Du kan være med i alt fra strikke- og sportsklubber til kor, forskningsdrøftelser og caféen Analog – og meget mere.

Læs mere om de forskellige studenterorganisationer, og find ud af, om der er noget for dig.

 



Student Council

Student Council er den studenterpolitiske forening på IT-Universitetet i København. Foreningen består af studerende fra alle universitetets uddannelsesretninger og drives af studerende. De arbejder for at fremme de studerendes interesser og forhold på universitet, både studenterpolitisk, fagligt og socialt. De driver desuden Student Activity Fond, der støtter både faglige og sociale aktiviteter, som fremmer studiemiljøet.

Læs mere om Student Council, og om hvordan du kan bidrage.  

Følg Student Council på Facebook