Hvordan omsættes teori til teknologidesign?
Digitale teknologier former samfund og individ, men hvordan sikrer vi, at den viden, der ligger til grund for deres design, ikke blot er fagligt solid, men også anvendelig? På IT-Universitetet i København arbejder lektor Elisa Mekler i krydsfeltet mellem teori og praksis.
Elisa MeklerForskningdesigndiversitet
Skrevet 10. august 2026 07:32 af Theis Duelund Jensen
Hendes forskning ser på, hvordan teori, særligt fra psykologiens og kulturteoriens verden, kan omsættes til praktiske værktøjer til at forstå og forme teknologi med et særligt fokus på spil.
HCI (Human-Computer Interaction) har længe været kendetegnet ved sin tværfaglighed. Feltet trækker i vid udstrækning på andre discipliner for at undersøge, hvordan mennesker interagerer med teknologi. Men iboende er en strukturel spænding: Teorier, der er udviklet i én kontekst, kan ikke automatisk overføres til en anden.
Dette er særligt tydeligt inden for områder som forskning i brugeroplevelser, menneske-AI-interaktion og spildesign, hvor psykologiske teorier som selvbestemmelsesteorien ofte bliver refereret til.
"Den dukker op overalt," siger Elisa Mekler. "Men ofte på et meget overfladisk niveau."
Hendes tidligere projekter med motivationspsykologi afslørede et mønster. Selvom diskussioner om begreber som indre motivation var udbredte, var den empiriske forankring og præcise anvendelse ofte begrænset. Resultatet er en kløft mellem teoretiske ambitioner og praktisk anvendelse.
I stedet for at betragte dette som et problem hos den enkelte forsker ser Mekler det som et bredere oversættelsesproblem.
"Teorier er skrevet i et sprog, som ikke altid stemmer overens med det, designere eller udviklere har brug for," siger hun. "Så spørgsmålet er ikke kun, om teorien er god, men også om den kan overføres i andre sammenhænge."
Fra abstraktion til anvendelse
Den indsigt danner grundlag for Meklers forskningsprojekt Theorycraft: Bridging the Games Research-Practice Gap through Theory Translation, som i 2022 modtog 10 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC).
Projektet undersøger, hvordan teorier kan tilpasses og omformes, når de bevæger sig mellem forskellige kontekster, eksempelvis fra psykologi til HCI eller fra akademisk forskning til designpraksis. I stedet for at antage, at teori blot kan "anvendes", betragter projektet oversættelse som en kreativ og nødvendig proces.
"Hvad betyder det egentlig at bruge en teori, når man designer noget?" spørger hun. "Hvordan ved vi, om vi har gjort det godt?"
Det er en udbredt antagelse, at kritisk teori kun kan anvendes i en analytisk sammenhæng, men den kan også være en skabende kraft.
Elisa Mekler
En del af arbejdet handler om at udvikle konkrete eksempler på, hvordan denne oversættelse kan finde sted.
I et nyligt studie omarbejdede Mekler og hendes samarbejdspartnere begrebet "affordances" – en grundlæggende idé fra såkaldt økologisk psykologi, der beskriver, hvordan omgivelser muliggør bestemte handlinger – til et analyseredskab for spils brugerflader.
Anvendt på systemer til karakterskabelse og kombineret med perspektiver fra queer teori gjorde rammeværket det muligt for forskerne at identificere subtile, men ikke desto mindre betydningsfulde designvalg. Selvom nogle moderne spil tilsyneladende tilbyder mere inkluderende muligheder ved at anvende fx neutrale betegnelser, fastholder de underliggende begrænsninger ofte stadig binære strukturer.
"Man kan fjerne kønnede betegnelser," forklarer Mekler, "men hvis de tilgængelige valgmuligheder stadig er opdelt på samme måde, så har systemet i virkeligheden ikke ændret sig."
Bidraget er ikke kun kritisk, men også metodisk. Ved at omsætte et abstrakt begreb til en struktureret måde at analysere design på demonstrerer projektet, hvordan teori kan vejlede konkret evaluering.
"Det er målet," siger hun. "At gøre teori til noget, vi faktisk kan bruge."
Kulturkritik i praksis
Meklers arbejde fremhæver også en bredere udvikling inden for HCI: den stigende integration af kritisk teori i praktiske designkontekster. Tilgange fra feministisk teori, queer studier og sociologi har traditionelt været forbundet med kritik og analyse af kultur, magt og repræsentation.
I HCI bliver disse perspektiver imidlertid også omarbejdet til design- og evalueringsredskaber.
"Det er en udbredt antagelse, at kritisk teori kun kan anvendes i en analytisk sammenhæng," siger hun, "men den kan også være en skabende kraft."
Dette er særligt vigtigt inden for områder som spildesign, hvor spørgsmål om identitet, repræsentation og den enkeltes oplevelse står centralt. Ved at kombinere kritiske rammer med beregningsmæssige og designorienterede metoder kan HCI adressere problemstillinger, som ellers ville forblive usynlige.
Det giver også mulighed for en mere nuanceret forståelse af, hvad "god" teori betyder.
"I psykologien vurderes teori ofte ud fra dens forklarings- og forudsigelsesevne," forklarer Mekler. "Men i design kan teori være værdifuld, fordi den inspirerer til nye idéer eller hjælper os med at se problemer på nye måder."
Viden uden for akademia
En anden del af Theorycraft-projektet undersøger måden, hvorpå viden produceres uden for akademiske forskningsmiljøer. I spiludviklingsfællesskaber, særligt blandt uafhængige udviklere og hobbyudviklere, deles designrammer og begrebslige redskaber ofte uformelt.
"Det er det, jeg kalder 'homebrew theories'," siger Mekler. "De bliver skabt af praktikere og er beregnet til praktikere."
Ved at studere disse praksisser udfordrer hendes forskning antagelsen om, at teori kun bevæger sig fra universiteterne til industrien. I stedet fremhæver den en mere dynamisk udveksling, hvor forskellige former for viden eksisterer side om side og påvirker hinanden gensidigt.
Dette perspektiv er centralt for HCI's tværfaglige ambition: ikke blot at integrere flere akademiske felter, men også at forbinde forskning med praksis i den virkelige verden.
"For ti år siden ville jeg ikke have forestillet mig at kombinere psykologiske begreber med queer teori for at analysere spils brugerflader," bemærker hun. "Men det er netop det, der bliver muligt, når man arbejder på tværs af discipliner."
At gentænke teoriens rolle
I sidste ende peger Meklers forskning mod en bredere gentænkning af teoriens rolle i HCI og andre felter. I stedet for at betragte teori som et fast sæt principper, der blot skal anvendes, bliver teori noget, der må tilpasses, afprøves og omformes i den konkrete kontekst.
Denne tilgang er særligt relevant i et teknologisk landskab, hvor systemer bliver stadig mere komplekse og dybt indlejrede i sociale sammenhænge. Spørgsmål om inklusion, motivation og menneskelig erfaring kan ikke besvares alene gennem teknisk performance. De kræver begrebslige redskaber, der er følsomme over for kontekst og praksis.
"Hvis vi ønsker, at teknologi skal afspejle mangfoldigheden i den menneskelige erfaring," siger Mekler, "så har vi brug for måder at tænke på, der kan bevæge sig mellem discipliner og ind i designprocessen."
Theis Duelund Jensen, Presseansvarlig, telefon +45 2555 0447, email thej@itu.dk