Stolen, der ved, at den er en stol
I et studie, der for nylig er blevet publiceret i Nature Communications, viser forskere fra IT-Universitetet i København, hvordan intelligente byggeklodser kan genkende de objekter, de danner, og opdage skader.
Forskningkunstig intelligens
Skrevet 25. september 2026 11:11 af Jari Kickbusch
Måske sidder du på en stol, mens du læser dette. Forestil dig nu, at din stol er lavet af elektroniske byggeklodser. Den ligner lidt en Lego-konstruktion, bortset fra at hver klods i din stol er udstyret med chips, som gør det muligt for klodserne at kommunikere med de omkringliggende klodser. Kommunikationen mellem klodserne skaber en form for kollektiv bevidsthed, hvilket betyder, at de klodser, der udgør et af stolens ben, er klar over, at de er en del af en stol, og at stolen ikke længere vil fungere, hvis de bliver beskadiget.
Forskningsartiklen Smart cellular bricks for decentralized shape classification and damage recovery giver et indblik i fremtidens intelligente objekter. Kort fortalt beskriver artiklen et nyt koncept, som består af fysiske 3D-klodser – simple kubiske enheder udstyret med lokal kommunikation, processering og sensorer – som er bevidste om deres egen form, og som kan opdage strukturelle skader.
Den intelligente stol
Artiklen er resultatet af et forskningsprojekt ledet af forskere fra IT-Universitetet i København i samarbejde med partnere fra Autodesk Research og Sakana AI. Den viser, hvordan hundredvis af simple elektroniske byggeklodser kan arbejde sammen uden central styring eller beskrivelse af den struktur, de udgør.
Lektor Andres Faina og adjunkt Rodrigo Moreno Garcia er medforfattere til artiklen, som for nylig blev publiceret i Nature Communications. De har bygget en lille stol for at demonstrere, hvordan systemet fungerer, men de samme principper kan anvendes til mange forskellige typer konstruktioner.
"Vi kan kalde det intelligente materialer. Det er lidt ligesom at lege med Lego-klodser; du kan bygge, hvad du vil, men idéen her er, at hver klods kan kommunikere med naboklodserne. Så hvis en klods bliver beskadiget eller fjernet, vil de andre klodser opdage det," siger Andres Faina.
Rodrigo Moreno Garcia forklarer:
"Hvis en bruger fjerner halvdelen af denne stol, kan strukturen registrere skaden og sige: okay, jeg mangler et modul her. Brugeren kan derefter sætte modulerne tilbage, indtil strukturen selv genkender, at den er blevet repareret. Så strukturen ved, hvor den skal rekonstruere sig selv, hvis der er sket noget. Det er virkelig, virkelig cool."
Inspireret af biologiske celler
Forskerne har udviklet klodsernes intelligens ved hjælp af en maskinlæringsmetode kaldet Neural Cellular Automata, som er inspireret af den måde, biologiske celler kommunikerer og organiserer sig på. Hver klods er en del af det samme neurale netværk og udveksler løbende information med sine naboer. Over tid gør disse lokale interaktioner det muligt for klodserne at udvikle en fælles forståelse af deres samlede form.
"Grundlæggende er det en form for afspejling af, hvordan vores krop fungerer. Det er en model af nogle af de funktioner, vi har i hjernen; som forbinder hjernen med vores muskler," siger Andres Faina.
Perspektiv
I studiet var den biologiske tilgang særdeles vellykket. I simuleringer formåede systemet at identificere dets former korrekt med en succesrate på 99 procent. Forskerne overførte derefter softwaren til fysisk hardware og byggede strukturer bestående af næsten 200 klodser. I alle forsøg nåede klodserne frem til enighed om den korrekte form.
Andres Faina og Rodrigo Moreno Garcia understreger, at det nuværende system stadig er på konceptstadiet. Klodserne kræver ekstern strømforsyning og kan endnu ikke fysisk udskifte eller omarrangere sig selv. Studiet viser dog, at de underliggende teknikker og metoder kan skaleres, så de kan bruges til større og mere komplekse strukturer med et stort antal komponenter.
På længere sigt vil teknologien potentielt kunne bidrage til fremtidige generationer af adaptive materialer, modulære robotter, autonome byggesystemer og redundant infrastruktur. På kortere sigt vil den kunne være første skridt på vejen mod intelligente byggematerialer, som kan give feedback om struktur og fremdrift i byggeprocesser.
"Vi arbejder stadig i laboratoriestadiet, og jeg forventer ikke, at vi kommer til at se intelligente IKEA-stole foreløbig. Det mest umiddelbare potentiale ligger måske i systemer, hvor sikkerhed og pålidelighed er afgørende. Vi undersøger også anvendelser inden for modulær robotteknologi, hvor robotter kan transformere sig til forskellige former og tilpasse sig skiftende omgivelser," afslutter Andres Faina.
Få mere information:
Smart cellular bricks for decentralized shape classification and damage recovery af Rodrigo Moreno, Andrés Faíña, Shyam Sudhakaran, Kathryn Walker og Sebastian Risi, publiceret i Nature Communications (2026). Forskningen anført af IT-Universitetet i København i samarbejde med Autodesk Research og Sakana AI.
Jari Kickbusch, Forskningskommunikatør, telefon 7218 5304, email jark@itu.dk