Ny bog undersøger relationen mellem teknologi, velfærdsstaten og hverdagslivet
I bogen Borgeren i den digitale velfærdsstat undersøger Irina Papazu og Morten Hjelholt fra IT-Universitetet sammen med Anja Svejgaard Pors fra Københavns Professionshøjskole, hvordan den offentlige digitalisering har forandret forholdet mellem borger og stat.
Forskningdigitaliseringoffentlig itdigital inklusiondemokrati
Skrevet 10. juni 2026 08:55 af Jari Kickbusch
Hvordan opleves velfærdsstaten, når den i stigende grad er digital? Og hvad betyder digitale systemer, platforme og automatiserede beslutninger for borgerens møde med det offentlige? Det er nogle af de centrale spørgsmål i bogen Borgeren i den digitale velfærdsstat, som er skrevet af lektor Irina Papazu, professor og forskningschef Morten Hjelholt, begge fra IT-Universitetet i København, samt docent Anja Svejgaard Pors fra Københavns Professionshøjskole.
Det digitaliserede hverdagsliv
Bogen tager afsæt i den danske velfærdsstats omfattende digitalisering og fokuserer på, hvordan digitale løsninger ikke blot effektiviserer administrationen og velfærdsinstitutioner såsom hospitaler, daginstitutioner og borgerservice, men også former relationen mellem borger og stat. I stedet for alene at betragte digitalisering som et teknisk eller organisatorisk spørgsmål analyserer forfatterne, hvordan digitale systemer griber ind i borgernes hverdagsliv, handlemuligheder og adgang til velfærd.
”Det er vigtigt, hvordan de digitale systemer griber ind i vores hverdagsliv, fordi de ikke længere bare er praktiske redskaber. De er blevet en del af den måde, velfærdsstaten møder borgerne på. Når borgerne skal møde velfærdsstaten gennem digitale selvbetjeningsløsninger, bliver det afgørende at forstå, hvem systemerne virker for, og hvem de gør hverdagen sværere for,” siger professor og forskningschef ved IT-Universitetet Morten Hjelholt.
Inklusion, ansvar og magt
I bogen undersøger forfatterne blandt andet, hvordan digitale løsninger både kan skabe nye former for tilgængelighed og nye barrierer. For nogle borgere opleves digitaliseringen som en lettelse, mens andre møder udfordringer, når standardiserede systemer ikke passer til deres livssituation. Dermed rejser bogen spørgsmål om inklusion, ansvar og magt i den digitale velfærdsstat.
”Det, der er blevet overset både politisk og samfundsmæssigt, er, at digitaliseringen har skabt en ny relation mellem borger og stat, idet teknologien er blevet placeret i midten. Det har bragt staten ned i lommen og helt ind i dagligstuen hos en del af os. Men mange oplever en stat, der er længere væk og måske helt utilgængelig, fordi kontakten til staten er betinget af, at man mestrer det digitale. Digitaliseringsstyrelsens egne tal fra 2021 viser, at op imod 22 procent af os har udfordringer med at håndtere de digitale systemer. Det kan f.eks. resultere i, at man ikke får søgt om ydelser, man er berettiget til, fordi ansøgningsprocessen er digitaliseret,” siger lektor Irina Papazu
Digitaliseret velfærd fra borgerperspektiv
Bogen er kendetegnet ved de tre forfatteres fokus på, hvordan digitaliseringen opleves fra borgerens perspektiv, og hvordan digitale velfærdsløsninger faktisk bruges, forstås og opleves i praksis. Her bliver det tydeligt, at digitalisering ikke er neutral, men er med til at forme, hvordan borgere kan handle, hvilke valg der fremstår mulige, og hvordan ansvar fordeles mellem individ og system.
”Det er en vigtig pointe i bogen, at det ikke bare er allerede udsatte grupper, der er sat udenfor eller kommer på overarbejde i den digitale velfærdsstat. Også ressourcestærke borgere kommer i vanskeligheder, når de må opgive at forstå den nyeste ejendomsvurdering eller, hvorfor de skal betale x antal kr. tilbage i skat i år. Og når vi interagerer med velfærdsstatens institutioner, har digitaliseringen skabt nye opgaver og nye lag af skriftlighed i kontakten mellem borger og velfærdsprofessionel (f.eks. pædagoger eller sygeplejersker og læger), der både fylder i og uden for arbejdstiden og i borgernes hverdag. Vi forventes at læse prøvesvar fra lægen hjemme ved køkkenbordet, og hvis vi har børn, skal vi forholde os til en konstant strøm af beskeder og billeder på Aula. Den digitale borger og medarbejder har aldrig fri,” siger Irina Papazu.
Magtudredningen 2.0
Borgeren i den digitale velfærdsstat udkom 28. maj 2026 og er en del af projektet Magtudredningen 2.0, som er igangsat af Folketinget. Magtudredningen 2.0 skal skabe forskningsbaseret viden om demokratiets tilstand og magtforskydninger i det 21. århundrede. Målet er at styrke beslutningstagere og den brede offentlighed gennem bøger, policy briefs, podcasts og foredrag, som formidler projektets viden og dermed bidrager til at styrke det danske folkestyre.
“I sidste ende handler digitalisering om, hvilken velfærdsstat vi ønsker at have. Hvis magten i stigende grad udøves gennem digitale systemer, skal de systemer kunne tåle demokratisk, forskningsmæssig og offentlig kritik. Ellers risikerer vi, at vigtige beslutninger om borgernes liv bliver skjult i tekniske løsninger,” slutter Morten Hjelholt.
Du kan hente bogen, Borgeren i den digitale velfærdsstat, gratis som PDF her:
Jari Kickbusch, Forskningskommunikatør, telefon 7218 5304, email jark@itu.dk