3.5 mio. kr. til projekt om betalingsmuligheder i krisetider
En bevilling fra Inge Lehmann-programmet skal afdække sårbarheder ved danskernes betalingsmuligheder i tilfælde af kriser.
Skrevet 13. april 2026 13:29 af Niels Thrane
Mange danskere forventer, at de kan betale med kontanter - også under en krise som f.eks. et cyberangreb eller strømnedbrud, men er det virkeligheden? Er samfundet overhovedet klar, hvis de digitale betalingsmuligheder bryder sammen? Det skal adjunkt fra IT-universitetet, Sunniva Sandbukt undersøge i projektet ”Cash Contingencies: Transactional Vulnerability in the Era of Digital Payments”. Igennem de sidste ti år har digitaliseringen medført en radikal forandring af Danmarks betalingslandskab. Kontanter er gradvist blevet erstattet af digitale løsninger.
”89 procent af alle transaktioner, der foretages ved et kasseapparat i dag, er digitale. Og de sidste par år er en tredjedel af de transaktioner flyttet over på apps, særlig Apple- og Googlepay. Det udfordrer den danske Dankort-løsning, da app-betaling typisk per automatik bruger internationale udbydere som Visa og Mastercard, der dermed høster gebyrerne. Det gør at Dankort-løsningen på sigt bliver dyrere i drift og måske ikke kan vedligeholdes. Det var bl.a. det, der vakte min interesse; altså, hvad sker der, når en kollektiv betalingsløsning, vi tager for givet, holder op med at blive brugt og måske ikke virker længere?”, siger Sunniva Sandbukt, der har fået en bevilling på 3,5 millioner kroner af Danmarks Frie Forskningsfond til projektet.
Er beredskabets løsning god nok i tilfælde af krise?
Styrelsen for Samfundssikkerhed udgav i 2024 pjecen ’Kom godt igennem kriser’, hvor råd om hvor meget vand, mad og andre fornødenheder hver husstand bør have på lager i tilfælde af krise. Her opfordres til, at: ”hver husstand har fysiske betalingskort og eventuelt kontanter i mønter og små sedler.”
”Problemet er, at hvis hele vores betalingsinfrastruktur ikke længere er indrettet til at fungere til kontantbetalinger, hvad så? Der er færre og færre hæveautomater, hvis de overhovedet virker under krise, og har vi systemer, der kan håndtere så mange kontantbetalinger, nu vi har vænnet os til bare at bruge telefonen?” Siger Sunniva Sandbukt.
Hun uddyber, at målet med projektet ikke er at komme med en konkret løsning på udfordringen, men snarere at undersøge hvordan digitaliseringen, og dermed privatiseringen af vores fælles betalingsinfrastruktur, har medført nye samfundsmæssige sårbarheder.
”Vi vil undersøge hvordan forskellige aktører som Nationalbanken og Betalingsrådet, der består af de vigtigste spillere på betalingsområdet, ser på de sårbarheder, der er i vores betalingssystemer, og dermed gøre os klogere på, hvordan digitaliseringen har påvirket vores muligheder for at gennemføre betalinger i en krisesituation.”
ITU’s rolle
Projektet starter i september 2026, har en løbetid på tre et halvt år og skal ske i samarbejde med Max Planck-instituttet samt Institute for Money, Technology & Financial Inclusion ved University of California, Irvine. Det er IT-Universitetets Technologies in Practice-sektion, som Sunniva Sandbukt er en del af, der med deres holistiske tilgang til teknologi skal være hjemsted for projektet.
”Technologies in Practice er særligt velegnet til at bidrage med etnografisk forskning, der fokuserer på de underliggende infrastrukturelle komponenter, som former transaktionel politik i Danmark,” siger Sunniva Sandbukt.
Jari Kickbusch, Forskningskommunikatør, telefon 7218 5304, email jark@itu.dk