Center for Digital Velfærd annoncerer fem nye eksterne medlemskaber

Røde Kors, Kriminalforsorgen, STAYRELEVANT-IT, Danmarks Tekniske Museum og Københavns Professionshøjskole hedder IT-Universitetets Center for Digital Velfærds nye eksterne medlemmer. Sammen med centerets forskere skal de være med til at bygge en vidensbro mellem på den ene side forskningsverdenen og på den anden side erhvervslivet, NGO’erne og den offentlige sektor.

Skrevet 20. april 2021 08:27 af Theis Duelund Jensen

Da Center for Digital Velfærd, anført af centerleder og professor ved IT-Universitetet Brit Ross Winthereik, slog dørene op i september 2020, var det med en målsætning om at danne ramme for forskning i digitalisering af velfærdssamfundet og via pt. fire arbejdsgrupper – Den agile stat, Digitalt borgerskab, Digitale demokratiske rum og Bæredygtig digitalisering – samle en bred kreds af eksterne interessenter, som skal bidrage til diskussionerne om, hvilke muligheder og udfordringer det digitale velfærdssamfund står overfor. Nu kan Center for Digital Velfærd byde velkommen til de første fem eksterne medlemmer, som skal samarbejde med centrets forskere i de fire arbejdsgrupper.

I den kommende tid vil Røde Kors, Kriminalforsorgen, STAYRELEVANT-IT, Danmarks Tekniske Museum og Københavns Professionshøjskole mødes i arbejdsgrupperne med forskere fra Center for Digital Velfærd for at finde ud af, hvad de kan lære af hinanden. Men hvad er grundtanken bag medlemskaberne, hvad får IT-Universitetets forskere ud af dem, og hvad får medlemmerne ud af det?

Fælles udforskning af problemstillinger

Forskeren, der leder arbejdsgruppen, sætter agendaen for møderne. I et arbejdsgruppemøde kan man fx tage udgangspunkt i nogle af de forskningsprojekter, som de tilknyttede forskere er involveret i.

Man udforsker og diskuterer et problem i fællesskab, som både forskere og de eksterne medlemmer efterfølgende kan drage nytte af i deres daglige virke.
Nikolaj Oppermann, Open Entrepreneurship

- De eksterne medlemmer får på den måde indsigt i igangværende forskningsområder, som relaterer sig til deres interessefelt, og forskerne får på den anden side praktiske perspektiver på deres arbejde. Man udforsker og diskuterer et problem i fællesskab, som både forskere og de eksterne medlemmer efterfølgende kan drage nytte af i deres daglige virke, siger Nikolaj Oppermann, der sammen med Peter Ibsen står for IT-Universitetets business unit, Open Entrepreneurship, der arbejder på at skabe forbindelse mellem forskningsverdenen og erhvervslivet. De har været med til at facilitere medlemskaberne for Center for Digital Velfærd.

Det er meningen, at der skal være flere medlemmer hos Center for Digital Velfærd, og der er ikke nogen fast udløbsdato på medlemskabet. Medlemmerne – der kommer fra det private erhvervsliv, den offentlige sektor og NGO-verdenen – opsøges ud fra kriterier fastsat af arbejdsgruppernes ledere, og det er målet, at der ved årets udgang er fire medlemmer til hver af de fire arbejdsgrupper.

- Vi har prøvet at identificere, hvem der ville drage nytte af at være med i en arbejdsgruppe, og hvem der selvfølgelig kan bidrage med relevante erfaringer og perspektiver til forskningen. Fx er Røde Kors del af arbejdsgruppen Digitalt borgerskab. Vi er langt fremme med digitalisering i Danmark, men det kan også virke marginaliserende på udsatte borgere. Hvordan kan man løse den problemstilling? Det er et tema, der også fylder hos Røde Kors og på den måde, var det en relevant deltager i arbejdsgruppen, siger Nikolaj Oppermann.

Unikt indblik

De fire arbejdsgrupper beskæftiger sig med en bred vifte af perspektiver på digitaliseringen af samfundet. Digitalt borgerskab afsøger problematikker, der opstår når digitale teknologier møder velfærdsydelser med særligt henblik på sårbare befolkningsgrupper. Bæredygtig digitalisering fokuserer på de forskellige måder digitalisering anvendes i forhold til at indfri den bæredygtige agenda, og Digitale demokratiske rum undersøger samspillet mellem det digitale, det demokratiske og det rummelige, hvor demokratiske praksisser opstår og udfolder sig.

Vi vil gerne engagere de eksterne medlemmer i emner og problemer, der er interessante både for os og dem, og det gør vi ikke bare ved at diskutere vores forskning og problemstillinger med dem, men også ved at invitere partnerne til at introducere problemer, som de møder i deres praksis.
Irina Papazu, lektor ved ITU

Arbejdsgruppen Den agile stat ser bredt på problemstillinger og muligheder i digitaliseringsprocessen af den offentlige sektor og mere specifikt bl.a. på brugen af agile udviklingsmetoder i staten. Arbejdsgruppens leder, lektor ved IT-Universitetet Irina Papazu, har i sin forskning og undervisning tidligere arbejdet sammen med offentlige organisationer, og hun ser arbejdsgruppen som en mulighed for at definere nye forskningsområder.

- Vi står ikke med finpudsede forskningsresultater, men inviterer aktørerne ind i maskinrummet for at diskutere, hvordan vi konceptualiserer vores forskning. Vi vil gerne engagere de eksterne medlemmer i emner og problemer, der er interessante både for os og dem, og det gør vi ikke bare ved at diskutere vores forskning og problemstillinger med dem, men også ved at invitere partnerne til at introducere problemer, som de møder i deres praksis. De kan give os et unikt indblik i et empirisk felt, nye tendenser og problemstillinger, som vi ikke normalt har adgang til, medmindre vi sætter et forskningsprojekt op, siger Irina Papazu.

For arbejdsgruppelederen er målet at knytte teori og praksis tættere sammen for at sikre, at forskningen er relevant, og samtidig give de eksterne aktører et refleksionsrum til at overveje deres praksis. Endelig skal medlemskaberne også være grobund for et udvidet netværk, der på længere sigt også kan gavne undervisningen på IT-Universitetet med praktiske erfaringer og perspektiver. I første omgang skal grupperne nu organiseres og dialogen tages hul på.

- Det er vigtigt for os, at vi går ind i samarbejdet på lige fod. Jeg håber, vi kan introducere medlemmerne for idéer, som kan flytte noget for dem. På den måde fungerer det også som en form for realitytjek af vores forskning, der kan være med til at kvalificere den, siger Irina Papazu.