Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse
Adjunkt på ITU Jonas Juul modtager Novo Nordisk Fondens Data Science Investigator-bevilling på knap 6,5 mio. kr. til et projekt, der bl.a. skal forbedre statistiske metoder til at forudsige smitteudbrud.
Jonas JuulForskningOm ITUbevillingersundhed
Skrevet 26. februar 2025 08:34
Hvad kan vi som samfund lære af covid-19-pandemien, der lukkede verden i 2020? Det undersøger et nyt projekt ledet af Jonas Juul, der er adjunkt på IT-Universitetet. I Danmark var vi et af de lande, der testede allermest, og derfor har vi nu et unikt datagrundlag for at sige noget om smitteudviklingen, og det kan forhåbentlig forbedre vores sygdomsbekæmpelse under den næste epidemi.
”Projektet er inspireret af de problemstillinger, vi stod i under covid-19-pandemien. Under pandemien blev jeg færdig med min ph.d. i fysik, hvor jeg blandt andet forskede i sygdomsforløb, og jeg endte med at arbejde for Statens Serum Institut med at forudsige smittetal. Her var der nogle ting, som jeg lagde mærke til, måske kunne gøres bedre. For eksempel hvordan man rent statistisk prøver at regne ud, hvor mange smittede der vil være i morgen eller om en uge eller om to uger. Projektet skal blandt andet styrke de statistiske metoder, som vi bruger til at forudsige smitteudbrud,” siger Jonas Juul.
Projektet har tre forskellige dele. Første del handler om at forbedre de statistiske metoder, der bruges til at forudsige smittespredning, anden del undersøger hvilke forebyggelses- og bekæmpelsesstrategier, der er bedst i hvilke situationer, og tredje del handler om at finde ud af, hvordan smittespredningen foregik under covid-19-pandemien.
”I mit arbejde under pandemien bemærkede jeg også, at visse sygdomsbekæmpelsesmetoder virkede bedre i nogle situationer end andre. Kontaktopsporing er et godt eksempel. Hvis en lille gruppe mennesker i Danmark pludselig har mpox, handler det om at inddæmme udbruddet, så hurtigt som muligt. Derfor giver det mening at kontaktopspore, men hvis smitten allerede har spredt sig til 10% af befolkningen, er det rigtig dyrt at kontaktopspore alle tilfælde. Så vi vil gerne undersøge, hvornår de forskellige strategier er effektive,” siger Jonas Juul.
Hvordan spredte smitten sig?
Den store datamængde, som vi har i Danmark, siger ikke kun noget om, hvem der var smittede, hvornår. De mange testdata blev analyseret, så man nu ved præcis hvilken covid-variant, folk havde på hvilket tidspunkt. De data vil forskerne nu bruge til at udvikle nye statistiske metoder, der kan sige noget om, hvordan smitte med luftvejsinfektioner spreder sig.
”Vi vil gerne bruge alle de her data fra covid-19-pandemien til at forstå, hvordan luftvejsepidemier smitter internt i samfundet. Ved at undersøge det, håber vi, at vi kan se om sådan noget som skolenedlukninger gjorde, at der var færre forældre, der blev smittet, og derved også mindre smittespredning til bedsteforældre,” siger Jonas Juul, ”alle de data, vi har adgang til, er selvfølgelig fuldstændig anonymiseret.”
Ikke kun til den næste covid-19-pandemi
Man taler om, at covid-19-pandemien var en hundredårshændelse. Men i takt med klimaforandringerne og forandrede levemåder i dele af verden, øges risikoen for en ny pandemi:
”Vi ser hele tiden små udbrud af ebola eller mpox. Selvom projektet tager udgangspunkt i data fra covid-19-pandemien, så vil det også kunne bruges til at se på udviklingen for andre luftvejsinfektioner. Derfor håber vi, at vi med vores forskning kan bidrage til at nedbringe smittespredningen ved andre sygdomsudbrud,” siger Jonas Juul, ”vores håb er, at vores forskning kan bidrage til at sænke antallet af smittede og døde, samt lette den økonomiske byrde epidemier og pandemier har på samfundet.”
Projektet har titlen InForM: Inference, Forecasting, and Mitigation of future pandemics og løber over fem år. Det er et samarbejde mellem IT-Universitetet i København, Danmarks Statistik og Statens Serum Institut.
Theis Duelund Jensen, Presseansvarlig, telefon +45 2555 0447, email thej@itu.dk