Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Spørg en studerende
    • Kvinder i tech
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Labs for studerende
    • Specialpædagogisk støtte (SPS)
    • Studie- og Karrierevejledning
    • Besøg ITU
    • Åbent hus
    • Studerende for en dag
    • Studiepraktik i uge 43
    • Coding Café for unge kvinder
    • IT-Camp for unge kvinder
    • For gymnasielærere
    • Besøg ITU med klassen
    • Digital Dannelse
    • Coding Class
  • Efteruddannelser
    • Efteruddannelser
    • Se alle efteruddannelser
    • Besøg og arrangementer
    • Master i it
    • Om Master i it-ledelse
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Enkeltfag
    • Se udbud af enkeltfag
    • Enkeltfag på masterniveau
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Korte kurser | ITU Professional Courses
    • Se alle korte kurser
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
  • Forskning
    • Forskningsektioner
    • Data Science
    • Data, Systems and Robotics
    • Digital Business Innovation
    • Digitalization Democracy and Governance
    • Human-Computer Interaction and Design
    • Play Culture and AI
    • Software Engineering
    • Technologies in Practice
    • Theoretical Computer Science
    • Forskningscentre
    • Center for Digital Play
    • Center for Climate IT
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • Forskningscenter for offentlig IT
    • Danish Institute for IT Program Management
    • Centre for Information Security and Trust
    • ITU Research Portal
    • Find forsker
    • Find forskning
    • Forskningsenheder
    • Forskningscentre
    • Forskningsektioner
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skole
    • Om Ph.d.-skolen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
    • Ph.d.-stillinger
    • Ph.d.-håndbog
    • Ph.d.-support
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Innovation og samarbejde
    • Læs mere om innovation og samarbejde
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en Erhvervs-p.hd
    • Maritime Hub
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU NextGen
  • Om ITU
    • Om ITU
    • Presse
    • Stillinger
    • Kontakt
  • ENG
Digital transformation: Succes med projekter vurderes forkert
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Digital transformation: Succes med projekter vurderes forkert

Digital transformation: Succes med projekter vurderes forkert

Organisationer baserer ofte bedømmelsen af, om et it-projekt er rigtigt eller forkert på en ubevidst brug af fundamentale mekanismer. Lektor på IT-Universitetet, Arisa Shollo, opfordrer organisationer til at blive mere opmærksomme på hvilke type mekanismer, de bruger i udvælgelsen af projekter, da mekanismerne baner vejen for forskellige typer projekter og blokerer vejen for andre. Projekter indenfor digital transformation vil sjældent blive udvalgt i organisationer styret af business cases og en tankegang om cost benefit.

EfteruddannelseInstitut for Business ITforretninginnovationledelseArisa Shollo

Skrevet 19. september 2017 19:26 af Ninna Gandrup

Men organisationer bør undersøge, hvor disse vurderinger kommer fra, og hvilke typer projekter og følgelig organisationer, de baner vejen for.

Arisa Shollo, lektor på IT-Universitetet og underviser på kurset It-projektledelse og porteføljestyring


- De fleste organisationer baserer vurderinger af projekter på forskellige mekanismer, såsom business cases, personlige netværk, eksperter og så videre. Men organisationer bør undersøge, hvor disse vurderinger kommer fra, og hvilke typer projekter og følgelig organisationer, de baner vejen for, siger Arisa Shollo.

Business casen som mekanisme kan ikke stå alene
Mange organisationer kræver en business case, før et projekt kan starte op. Men ifølge Arisa Shollo kan business casen ikke stå alene, når man skal vurdere udvælgelsen eller succesen af et projekt.

- Hvad betyder det at have et godt eller et rigtigt projekt? Hvor kommer denne vurdering fra? Er det et spørgsmål om strategi, holdning eller behov? Der bør være et større fokus på, hvor disse vurderinger kommer fra og hvilke mekanismer, der former dem. Du kan ikke vurdere succes ud fra en enkeltstående mekanisme, i stedet er du nødt til at reflektere over forskellige mekanismer og være bevist om, hvilke projekter disse mekanismer skaber plads til. Alle bruger mekanismer og alle mekanismer har implikationer, siger Arisa Shollo og forklarer de mest anvendte mekanismer for vurdering af projekter startende med business casen:

Business casen former ideen om et finansielt fornuftigt projekt i forhold til cost-benefit analyse og cost-benefit ratio. Virksomheden bliver nødt til at vurdere i hvor høj grad, den ønsker at basere udvælgelse og evaluering af projekter på en unidimensional skala.

Arisa Shollo, lektor på IT-Universitetet og underviser på kurset It-projektledelse og porteføljestyring

- Business casen former ideen om et finansielt fornuftigt projekt i forhold til cost-benefit analyse og cost-benefit ratio. Virksomheden bliver nødt til at vurdere i hvor høj grad, den ønsker at basere udvælgelse og evaluering af projekter på en unidimensional skala. Hvilke begrænsninger har business casens mindset i forhold til fx beregning, aggregering, abstraktion? Hvilke typer projekter skaber en business case plads til og hvilke bliver ekskluderet?

En anden mekanisme er ekspertintuition, som er tæt på det modsatte af en business case:

- Når intuitive ekspertvurderinger bliver brugt til evaluering af projekter, skaber det plads til mere kreative projekter. Ekspertintuition kan ikke artikuleres; det er normalt udtrykt som "mavefornemmelser" og muliggør mere legende, eksperimentelle og potentielt disruptive ideer. Imidlertid betyder brugen af intuition også, at du skal være opmærksom på de forstyrrelser, der introduceres i processen, siger Arisa Shollo. Her måler man ikke potentiel succes ud fra beregning af investeringsafkastet, men på tro på og forpligtigelse til succes.

Arisa Shollo
Arisa Shollo har en ph.d. og er lektor ved IT-Universitetet i København. Hendes forskning fokuserer på området mellem organisatoriske beslutningsprocesser, ledelse af it og beslutningsstøtte. Arisa Shollo interesserer sig især for at analysere virksomheders brug af information med organisatoriske beslutningsprocesser som den vigtigste teoretiske tilgang. Herunder også, hvordan organisationer samler, analyserer og bruger information til at nå organisatoriske beslutninger. Hun har udgivet og præsenteret sit arbejde i en række store internationale tidsskrifter og på konferencer, herunder Journal of Strategic Information Systems, Information Systems Journal, ICIS, ECIS, Academy of Management, EGOS og NFMOC.

Foruden business case og ekspertintuition bruges også andre mekanismer til vurdering, herunder ranglister, sponsorer, eksperter (f.eks. softwarearkitekter og andre med specifik viden om et domæne), personlige netværk og faglige netværk, etiketter, brands osv. Alle disse mekanismer former beslutningstagerens vurdering og bliver centrale i kvalificeringen af projekter. Mekanismer er derved aktive krafter som komplementerer, konkurrerer med og former hinanden såvel som den kollektive vurdering i bestemte retninger.

- En ekspert kan vurdere outcome forskelligt fra personligt netværk eller business casen. Med etiketter såsom “et strategisk projekt” eller “et fundamentalt projekt”, er projektledelsen med at til kategorisere et projekt, hvilket former, hvordan andre folk opfatter og tænker om projektet. Det er vigtigt at være opmærksom på hvilke mekanismer, der bliver brugt i en organisation og hvilken kræft hver af dem har i kvalificeringen af et projekt. Ligesom man også skal være opmærksom, når man bruger holdninger fra specialister eller eksperter, som kan være fokuseret på tekniske aspekter og efterlade andre aspekter i baggrunden, forklarer Arisa Shollo.

Tilpas mekanismer til innovationsstrategi
Ofte er der mere end en mekanisme i brug, hvilket kan skabe ubalance eller konflikt, når man skal kvalificere projekter. Men vigtigere er det, at brugen af mekanismer udgør selve virksomhedens innovationsstrategi. Ikke den strategi, som virksomheden siger, de har eller gerne vil have, men den strategi de faktisk udøver.

- Ofte hører man, at det eneste man behøver er en stærk business case. Men ofte konflikter business casen med fx eksperters holdninger eller beslutningstagernes intuition. Organisationer skal derfor overveje, hvilke mekanismer der er vigtigst, og hvordan disse mekanismer fungerer sammen i kvalificeringen af et projekt. Jo mere en organisation understreger og fremmer brugen af en bestemt mekanisme, desto mere ubalance vil der være, siger Arisa Shollo.

De mekanismer, som er nødvendige for at understøtte initiativer som en ny forretningside eller digital transformation er meget forskellige fra dem, der understøtter implementering af et nyt ERP-system eller opgradering af gamle systemer.

Arisa Shollo, lektor på IT-Universitetet og underviser på kurset It-projektledelse og porteføljestyring

Forskellige mekanismer tillader ifølge Arisa Shollo kvalifikation af forskellige typer projekter, fordi en mekanisme fremhæver vise aspekter af et projekter, mens det underminerer andre aspekter. Den vægt organisationen lægger på enkelte mekanismer bliver derved også et valg i forhold til innovationsstrategien. Hvilke typer projekter skaber mekanismerne plads til? Skaber de plads til mere effektivitet, inkrementel forbedring eller eksperimentelle ideer?

- De mekanismer, som er nødvendige for at understøtte initiativer som en ny forretningside eller digital transformation er meget forskellige fra dem, der understøtter implementering af et nyt ERP-system eller opgradering af gamle systemer. Det bedste råd er at overveje, hvad det fx betyder at bruge business case som mekanisme med dens fokus på cost-benefit. Hvad sker der med projektet, hvis du vælger den mekanisme? Hvis du vil gå efter projekter, der understøtter digital transformation, giver det så mening at bruge business case som mekanisme til at kvalificere disse projekter? Og hvordan kan projekters succes og fiasko måles, når værdi og ydelse er så usikre og tvetydige, spørger Arisa Shollo og fortsætter:

- Projekter med usikker værdi defineres ofte af smag - ikke af cost/benefit ratio. Det kan sammenlignes med et valg mellem øl eller vin. Lige meget hvor billig en øl er, så er det ikke det samme som vin. Når alt kommer til alt, er det et spørgsmål om smag. Hvis du virkelig gerne vil have vin, så kan du ikke nøjes med øl, selvom udgiften er lav. Det er det samme med projekter, der omhandler digital transformation. Du kan ikke vurdere et projekt på basis af cost-benefit, hvis det er meningen, at det skal forandre hele virksomheden.

Kursus: It-projektledelse og porteføljestyring

Organisering og ledelse af et it-projekt er i stigende grad vigtigt for mange organisationer både i den private og offentlige sektor. Forskellige perspektiver er vigtige for en forståelse af it-projekter, udfordringerne og deraf den type ledelse, der er behov for. Det overordnede mål med kurset er at gøre den studerende i stand til at analysere, reflektere over og styre et it-projekt i en organisatorisk kontekst. Første del af kurset introducerer til koncepter, teorier og forskrifter for, hvordan man praktiserer projektledelse og porteføljestyring. Anden del af kurset viser hvordan og hvorfor disse koncepter, teorier og forskrifter ofte fejler i virkeligheden.

Læs mere om kurset her.

Nyheder

"De vil ramme os på tilliden"

"De vil ramme os på tilliden"

6. maj 2025

Som en del af videnskabsfestivallen Forskningens Døgn havde IT-Universitetet og Dagbladet Information samlet en række eksperter for at tale om cyberkrig i Danmark, og hvor klar vi er til det. Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen deltog også i samtalen.

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

1. maj 2025

Den 22. maj 2025 kl. 14:30 vil professor Nutan Limaye fra sektionen Theoretical Computer Science holde sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: “My reflections on the last two decades and Complexity Theory”.

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

24. april 2025

Den 9. maj 2025 kl. 14.30 holder professor Anna Vallgårda sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Radical Redesign of Care Technologies”.

Er Danmark klar til cyberkrig?

Er Danmark klar til cyberkrig?

8. april 2025

En gruppe forskere fra IT-Universitetet i København undersøger, hvad Danmark kan lære af Ukraine i forhold til at forberede sig på cyberkrigsførelse. Cyberkrigsførelse påvirker ikke kun regeringer og virksomheder, men også civile, og forskerne spørger, hvad der skal gøre, hvis vi bliver angreb

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

31. marts 2025

I et nyt forskningsprojekt på IT-Universitetet og Københavns Universitet vil en gruppe forskere undersøge, hvordan data science kan blive en del af gymnasiets matematikundervisning for at give eleverne et bedre grundlag for kritisk tænkning og mulighed for at belyse og nuancere påstande de møder i deres hverdag.

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

28. marts 2025

Kunstig intelligens har stort potentiale i organisationer, men hvordan realiserer man det i praksis? Lektor og underviser på ITU’s Master i IT-ledelse, Carsten Lund Pedersen, er medforfatter til bogen ”Gunstig Intelligens,” der som den første af sin slags udstikker en kurs mod succes med AI-projekter i organisationen. Bogen kan forudbestilles nu.

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

19. marts 2025

Lektor Alessandro Bruni fra IT-Universitetet i København er i øjeblikket på Advanced Institute of Science and Technology i Japan, hvor han samarbejder med andre forskere om at udforske det matematiske fundament for verificering af maskinlæringssystemer. Projektet er støttet af Carlsbergfondet.

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

13. marts 2025

Den 28. marts 2025 kl. 14.30 holder professor Vasilis Galis fra sektionen Technologies in Practice sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Research against dead time”.

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

11. marts 2025

Den 11. marts 2025 er der valg til Inatsisartut (Grønlands parlament). I flere år har forskere fra ITU ledet af professor Carsten Schürmann og Center for Information Security and Trust undersøgt valg og muligheden for internetvalg i netop Grønland og valget i dag er ingen undtagelse.

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

6. marts 2025

Stigende teknologisk kompleksitet kræver en probabilitisk tilgang til kritisk vigtige it-systemer. Et nyt forskningsprojekt, anført af lektor på ITU Marco Carbone, vil skabe fundamentet for probabilistiske sessionstyper.

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

5. marts 2025

Forskere fra IT-Universitetet i København har bevist, at urbane motorveje begrænser sociale relationer i de 50 største byer i USA. Det er det første kvantitative studie af barriereeffekten af urbane motorveje i reduktionen af sociale relationer på tværs af nabolag.

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

26. februar 2025

Adjunkt på ITU Jonas Juul modtager Novo Nordisk Fondens Data Science Investigator-bevilling på knap 6,5 mio. kr. til et projekt, der bl.a. skal forbedre statistiske metoder til at forudsige smitteudbrud.

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

24. februar 2025

Den 7. marts inviterer kunstner Jacob Remin sammen med lektor James Maguire og postdoc Frauke Mennes fra Center for Klima-IT på ITU til åbningen af Within Limits – en kunstinstallation, der stiller spørgsmålstegn ved beregningskraft og ressourcegegrænsning.

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

21. februar 2025

ITU var repræsenteret med spil udviklet af både studerende og alumner fra universitetet ved Copenhagen Gaming Week og 'Spilprisen', som fandt sted i sidste uge. Studerende fra MSc Games vandt prisen for 'Best Student Game', mens alumner fra samme studieprogram vandt for 'Best Debut'.

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

13. februar 2025

Kunster og ekstern lektor på ITU, Mogens Jacobsen, arbejder med at lave digital kunst og bl.a. har skabt værker, der afslører iboende bias i de datasæt, som kunstig intelligens er trænet på.

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

10. februar 2025

Lektor Veronika Cheplygina har modtaget en ”Novo Nordisk Data Science Investigator”-bevilling på knap 11 mio. kr. Bevillingen kommer til at finansiere forskning i, hvordan mere inkluderende undervisnings- og forskningsmiljøer kan lede til bedre algoritmer for medicinsk billeddannelse.

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

31. januar 2025

Tre studerende fra ITU har vundet Institut for Menneskerettigheders Specialepris for deres speciale ”Fængslets digitale kløft”. I specialet undersøges det, hvordan den digitale kløft mellem indsatte i danske fængsler, og det omgivende samfund kan udbedres.

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

16. januar 2025

Hvad motiverer nogle til at manipulere med store sprogmodeller, og hvordan bærer de sig ad? I et nyt studie definerer forskere fra ITU såkaldt ”red teaming” af sprogmodeller for at øge sikkerheden i teknologien.

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

22. november 2024

Jakob Grue Simonsen, der kommer fra en stilling som institutleder på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, har fokus på trivsel og samarbejde, når han tiltræder som prorektor på ITU d. 1.januar 2025.

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

21. november 2024

Interview: Tidligere ph.d.-studerende på IT-Universitetet, Raluca Stana, har sammen med sin daværende vejleder, lektor Hanne Westh Nicolajsen, skrevet en bog, som skal hjælpe virksomheder med at håndtere teknostress.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53 /
P-nummer 1005162959

Denne side er udskrevet fra https://en.itu.dk/About-ITU/Press/News-from-ITU/2024/InnoCollab-takes-on-innovation-projects-after-Open-Entrepreneurship