På hjemmekontoret er du din egen it-medarbejder – og det stresser
Coronakrisen har bundet os til vores computere i endnu højere grad end tidligere. Det bør være en anledning til at tale åbent om, hvordan teknologien kan være en stressfaktor, mener Raluca Stana, som forsker i technostress på IT-Universitetet.
Institut for Business ITForskningdigitaliseringledelse
Skrevet 2. december 2020 08:17 af Vibeke Arildsen
De fleste kender den frustration, der opstår, når internetforbindelsen fejler på et kritisk tidspunkt, når lyden glipper midt i et vigtigt videomøde, eller når printeren nægter at parere ordre. Men de færreste ved formentlig, at der findes en betegnelse for fænomenet. Inden for forskningen er technostress et anerkendt begreb, som beskriver den stress, medarbejdere i organisationer oplever som konsekvens af deres interaktion med teknologien.
Raluca Stana er i øjeblikket ved at færdiggøre sin ph.d. om technostress på IT-Universitetet, og har interviewet en række medarbejdere i danske virksomheder om deres oplevelser med teknologi på arbejdspladsen.
”Ingen jeg har talt med i forbindelse med mine undersøgelser vidste, hvad technostress var på forhånd, men alle kunne genkende det, så snart jeg begyndte at fortælle om det,” siger hun.
”Technostress kan komme til udtryk i mange forskellige situationer. For eksempel når man føler, at man bør besvare mails udenfor arbejdstiden, fordi ens kollegaer sender mails om aftenen, når man oplever vrede eller frustration over fejlmeddelelser fra et it-system, eller når man føler sig overvældet af information fra for eksempel email, internet eller chat.”
It er en usynlig opgave
Ifølge Raluca Stana er risikoen for, at teknologien bliver en stressfaktor, øget i denne tid, hvor mange arbejder hjemmefra på grund af coronakrisen.
Vi er i højere grad end nogensinde bundet til vores computere, og det digitalt drevne hjemmearbejde indebærer nye ansvarsområder, som den enkelte medarbejder skal tage sig af i tillæg til de normale opgaver.
»På hjemmearbejdspladsen er vi vores egen it-afdeling, både i forhold til at få hardware og software til at fungere, og det kan faktisk påvirke folk en del.
«
”På hjemmearbejdspladsen er vi vores egen it-afdeling, både i forhold til at få hardware og software til at fungere, og det kan faktisk påvirke folk en del. Min forskning viser, at når medarbejdere ikke har nem adgang til it-support, føler de, at det er deres eget ansvar at få teknikken til at virke. Men de føler ikke, at det tæller som arbejde, for det er ikke en klart defineret arbejdsopgave. Dermed er det en ekstra, usynlig opgave, som ikke tæller med i regnskabet, og det kan bidrage til en følelse af stress,” forklarer Raluca Stana.
Technostress kan også være forbundet med en følelse af skam, for eksempel hvis man føler, at man fremstår uprofessionel, når teknikken glipper, eller hvis man er skyld i, at Zoom-mødet bliver forsinket, og andre må vente på en.
Derfor mener Raluca Stana, at det er på tide at anerkende, at teknologien ikke altid er perfekt, og at it-udfordringer er en legitim del af vores arbejde.
»Vi ser ikke tekniske problemer som en del af vores arbejde, men det er de, for de opstår i løbet af vores arbejdsdag, og vi er nødt til at håndtere dem for at kunne arbejde.
«
”Vi ser ikke tekniske problemer som en del af vores arbejde, men det er de, for de opstår i løbet af vores arbejdsdag, og vi er nødt til at håndtere dem for at kunne arbejde. Vi skal give plads til, at teknologien kan fejle, og vi skal tale om, at det ikke er vores skyld, når den fejler,” siger Raluca Stana.
Sværere at sætte grænser for arbejdet
Et andet aspekt ved hjemmearbejdet er ifølge Raluca Stana, at det er sværere at afgrænse. Det kan for eksempel være svært at afsætte tid til sociale aktiviteter på arbejdspladsen, når det hele foregår på skærmen.
»Jeg interviewede en medarbejder, som godt nok deltog i virksomhedens online fredagsbar, men ikke rigtig var nærværende, fordi både hun og kollegaerne sad og besvarede mails samtidig.
«
”Jeg interviewede en medarbejder, som godt nok deltog i virksomhedens online fredagsbar, men ikke rigtig var nærværende, fordi både hun og kollegaerne sad og besvarede mails samtidig. Det var altså en accepteret norm på denne arbejdsplads, at man foretog sig noget ’produktivt’, mens man deltog i det sociale. Det kan virke stressende at skulle håndtere flere forpligtigelser på én gang,” siger Raluca Stana.
Derfor er det særligt i disse tider vigtigt, at ledelsen skaber plads i medarbejdernes kalendere til at være sociale, hvis man ønsker, at det skal prioriteres.
Derudover har ledere et ansvar for at kommunikere tydeligt, hvor meget og hvordan medarbejderne forventes at være til rådighed. For når kommunikationen er digital, føler mange medarbejdere, at de skal stå til rådighed hele tiden, fortæller Raluca Stana.
”Det er i høj grad lederne, der sætter normerne. Skal man være tilgængelig hele dagen, og endda om aftenen? Eller må man for eksempel holde formiddagen fri til koncentreret arbejde og besvare mails om eftermiddagen,” siger hun.
Behov for åben kommunikation
I det hele taget bør den øgede brug af teknologi under coronakrisen være en lejlighed til at anerkende og kommunikere om teknologiens indvirkning på trivsel og stress på arbejdspladsen, mener Raluca Stana.
»Især i denne tid er vi nødt til at acceptere, at vi er mennesker med mange forskellige typer følelser, som ikke bør være tabubelagte.
«
”Vi ved fra forskningen, at en vigtig coping-strategi er at tale om sine frustrationer. Her kan det være en barriere, at mange arbejdspladser har en kultur, hvor man gerne skal være positiv og vise taknemmelighed for sit arbejde. Især i denne tid er vi nødt til at acceptere, at vi er mennesker med mange forskellige typer følelser, som ikke bør være tabubelagte. Det er afgørende for, at vi kan håndtere technostress,” siger hun.
Endelig mener Raluca Stana, at ansvaret for technostress bør flyttes væk fra individets skuldre.
»[D]et burde være virksomhedernes ansvar at åbne for, at man kan tale om den slags problematikker og hjælpe medarbejderne med for eksempel teknologiafhængighed, problemer med distraktioner eller tekniske problemer.
«
”Jeg ser i min forskning, at mange medarbejdere tager ansvar for at håndtere deres egen technostress. De taler for eksempel om at være ’afhængige’ af for eksempel at tjekke mails, og prøver selv at håndtere det. Jeg mener, det burde være virksomhedernes ansvar at åbne for, at man kan tale om den slags problematikker og hjælpe medarbejderne med for eksempel teknologiafhængighed, problemer med distraktioner eller tekniske problemer. Som medarbejdere er vi ikke uddannet til at håndtere disse ting, selvom det rent faktisk er en del af vores arbejde,” siger hun.
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk