Centerleder: Center for Digital Velfærd skal bane vejen for en ny forskningsmodel
Da Professor Brit Ross Winthereik sidste år åbnede Center for Digital Velfærd var det med en ambition om at tackle problemstillinger i det digitale Danmark sammen med eksterne aktører. Men centeret er også et radikalt eksperiment, der kan være med til at udstikke en helt ny kurs for forskningen på universiteterne.
Brit Ross WinthereikInstitut for Business ITSamarbejderdigital inklusiondigitaliseringinnovationoffentlig it
Skrevet 26. oktober 2021 12:55 af Theis Duelund Jensen
I foråret annoncerede Center for Digital Velfærd på ITU fem nye partnerskaber med eksterne aktører fra ngo’er, det offentlige og erhvervslivet. Centeret, hvis formål det er at stille skarpt på udviklingen i den digitale velfærdsstat, huser fire arbejdsgrupper – Den agile stat, Digitalt borgerskab, Digitale demokratiske rum og Bæredygtig digitalisering – der under disse temaer udforsker digitaliseringens mange samfundsmæssige effekter.
Idéen bag partnerskaberne er at gentænke forholdet mellem universitetet og forskerne på den ene side og samfundet på den anden. Ved at tage udgangspunkt i de personlige relationer mellem forskere og samfundsaktører er det strategien, at forskerne og partnerne trygt kan arbejde sammen i respekt for hinandens forskelligheder. Det handler om at finde ind til de væsentligste problemstillinger indenfor digital velfærd og sammen finde måder at tackle dem på.
”Det er den ene side projektet,” siger centerleder og professor ved Business IT på IT-Universitetet, Brit Ross Winthereik. ”På den anden side forsøger vi at skabe en ny finansieringsmodel for forskningsprojekter, der potentielt kan udstikke en helt ny kurs for, hvordan universiteter skaber værdi for samfundet.”
Modellen er baseret på det medlemskontingent, de eksterne partnere betaler for at være del af centeret. Partnerskabet indgås med IT-Universitetet; medlemskabet er hos centret, hvor man tilknyttes en af de fire arbejdsgrupper. Prisen for et medlemskab varierer – ngo’er deltager fx gratis – og pengene er ikke øremærket specifikke projekter. Indtægterne, som CDV genererer, bruges i stedet til at finansiere driften af centret, og heri ligger modellens potentiale for forskerne.
Forskeren som projektleder
”Flere og flere forskningsmidler kommer i dag fra eksterne kilder. Problemet er, at midlerne typisk er øremærkede til specifikke formål. Center for Digital Velfærds model er et forsøg på at skabe en bæredygtig måde at få midler ind, som ikke er øremærkede. Det er et forsøg på at finansiere driften i et projekt, så forskeren kan koncentrere sig om sit egentlige arbejde: at forske,” siger Brit Ross Winthereik.
»Jeg er optaget af at eksperimentere med universitetet og partnerskaber, fordi det er nødvendigt at skabe udvikling begge steder. Universitetsverden står over for store udfordringer, dalende tillid til institutionen i offentligheden og manglende midler fra de traditionelle kanaler. Med Center for Digital Velfærd kan vi være med til at skabe det nødvendige nybrud.
Professor og leder af Center for Digital Velfærd, Brit Ross Winthereik
«
Der hersker mange forestillinger om universitetets rolle i samfundet og forskningsmiljøernes måde at bidrage på. Universitetet portrætteres ofte som elfenbenstårnet, hvor verdensfjern videnskab produceres for sin egen skyld, mens samfundet lejlighedsvis nyder godt af resultaterne. Men ifølge Brit Ross Winthereik er universitetet blevet en projektorganisation, hvor viden omsættes til produkter, der forbinder universitetet og det omgivende samfund. Det er der for så vidt ikke noget i vejen med. Problemet er den rolle, modellen placerer forskeren i:
”I den bevægelse bliver alle forskere til projektledere,” siger centerlederen. ”Samtidig skal man skaffe flere og flere midler. Men der er stor forskel på at være forskningsleder og projektleder. Hvis forskerne skal lede fem projekter med hver sin måde at afrapportere på, forringes betingelserne for at forske. Projektledere koordinerer og tænker i årshjul, budgetter og administration, mens forskeren indsamler komplekse data, læser, lader sig inspirere, analyserer og søger at besvare store spørgsmål til gavn for samfundsudviklingen.”
Populært initiativ
Ifølge Brit Ross Winthereik er Center for Digital Velfærds partnerskabsmodel blevet mødt med stor opbakning fra aktører i det private såvel som det offentlige. Hun fortæller, at hun møder velvilje over for at afprøve den dialogbaserede og relationsskabende fremgangsmåde, som et medlemskab af en arbejdsgruppe skal fremme.
”Jeg var spændt på om der ville være interesse, for det er jo ikke en model, hvor virksomheder køber sig til specifikke løsninger. Vi prøver en organisering af, der kan gøre forskning relevant og vedkommende uden at vi går på kompromis med forskningens uafhængighed,” siger Brit Ross Winthereik og understreger, at det i kontrakten mellem universitetet og den eksterne partner fremgår, at forskningen ikke er bestillingsarbejde.
”Det handler om at udvikle en praksis og anerkende, at der altid vil være mange perspektiver på et problem. Samarbejdet kan munde ud i konkrete projekter og ansøgninger om forskningsmidler, men man kan også bare blive klogere sammen og gå hver til sit,” siger centerlederen, der med baggrund i sin egen forskning i digitalisering har defineret temaerne for hver af de fire arbejdsgrupper.
Digital formåen er et spektrum
En af de praksisser, arbejdsgrupperne opererer med, er ekspeditioner ud i den digitaliserede velfærdsstat. Fx har lektor Sisse Finkens arbejdsgruppe Digitalt borgerskab arrangeret en udflugt til Folketinget med oplæg fra partnere for at åbne en samtale omkring den digitale borger som politisk figur, hvad det vil sige at være digital borger, og hvilke problemer det kan være behæftet med ikke at leve op til forventningerne:
”Ekspeditionen kom til at handle om, at der er mange gråzoner mellem at være fuldt digital og analog. Det handler ikke om at være for eller imod digitalt borgerskab, og de krav det stiller til individet, men om at vurdere udfordringerne ved det. Hvis vi siger, der er en hel skala af måder, man kan møde den digitale stat på, hvordan får vi så i centeret bedre indblik i de meget varierende behov i grænsefladen mellem stat og borger?” siger Brit Ross Winthereik.
Arbejdsgruppen Digitalt borgerskab på besøg i Folketinget
Igennem den fælles udforskning af det overordnede emne afdækkes konkrete problemstillinger, som man kan tage en løsningsorienteret tilgang til.
”Måden man mødes på, giver deltagerne en fuldstændig anderledes oplevelse af hinanden, end når samtalen først for alvor går i gang efter en bevilling er sikret. Problemstillingerne bliver meget mere konkrete, og når man så får midlerne, har man allerede et fundament at arbejde ud fra. Alle har en fælles idé om, hvad vi skal tackle, og en forståelse af forskellene, som ikke på samme måde vil være en barriere.”
Toårigt eksperiment
Center for Digital Velfærd har yderligere to år til at udvikle finansieringsmodellen. Brit Ross Winthereik understreger, at det er risky business, fordi man ikke kan opfinde en ny finansieringsmodel for universitetetssystemet og implementere den med det samme. Det tager tid, og den skepsis, hun har mødt i universitetsverden skal overkommes med succeshistorier.
De eksterne partnere står i kø for at blive del af arbejdsgrupperne, og i 2022 er det planen at udvide arbejdsgrupperne med flere medlemmer, fortæller centerlederen:
”Jeg er optaget af at eksperimentere med universitetet og partnerskaber, fordi det er nødvendigt at skabe udvikling begge steder. Universitetsverden står over for store udfordringer, dalende tillid til institutionen i offentligheden og manglende midler fra de traditionelle kanaler. Med Center for Digital Velfærd kan vi være med til at skabe det nødvendige nybrud.”
Theis Duelund Jensen, presseansvarlig, +45 25 55 04 47, thej@itu.dk