Engang var vi verdensmestre i demokratisk iværksætteri – hvordan bliver vi det igen?
Demokratisk iværksætteri kan være med til at tackle nogle af samfundets største udfordringer og hjælpe et arbejdsmarked i forandring. Selvom vi har tradition for medarbejderejede virksomheder i Danmark, er vi langt bagefter udviklingen i dag. Det vil ITU-forskningsgruppen Reflection and Action (Reflact) gøre noget ved.
Lene NielsenInstitut for Business ITIværksætteridemokratistartups
Skrevet 29. november 2022 09:04 af Theis Duelund Jensen
Tab af arbejdspladser, landsbydød, stigende ulighed, monopoldannelse – medarbejderejede virksomheder skal være med til at tackle nogle af samfundets helt store udfordringer. Derfor nedsatte regeringen og et bredt flertal i folketinget sidste år en ekspertarbejdsgruppe, som skulle komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan forbedre forholdene for medarbejderejede virksomheder i Danmark. Anbefalingerne var til dels udarbejdet på baggrund af forskning fra IT-Universitetets forskningsgruppe Reflection and Action (Reflact), og konklusionerne er opsigtsvækkende.
»For mange er det et modsvar til det prekære arbejdsliv med korte kontrakter, hvor man hele tiden skal søge noget nyt. I en medarbejderejet virksomhed har man et fællesskab. Alle trækker en løn, og der skal ikke trækkes profit ud til aktionærer og investorer.
Lene Nielsen, lektor på IT-Universitetet
«
Selvom medarbejderejede virksomheder er en del af vores kulturelle DNA i form af andelsbevægelsen, der i 1800-tallet højnede levestandarden i Danmark og skabte grobund for kooperative mejerier, slagterier, kredit- og brugsforeninger, har demokratisk iværksætteri trange kår i dag.
”En af de ting, vi konkluderede i vores undersøgelse, som indgår i anbefalingerne til regeringen, er, at der i samfundets institutioner, er for lidt viden om demokratisk iværksætteri,” siger Lene Nielsen, som leder projektet omkring demokratisk ejerskab og er lektor på Business IT på IT-Universitetet.
”Det gælder uddannelsesinstitutioner og de instanser, der vejleder om start og drift af virksomheder. Det kræver megen juridisk og økonomisk rådgivning at starte en demokratisk virksomhed, og iværksættere mødes ofte med manglende forståelse. Rammerne for demokratisk iværksætteri er ganske enkelt ikke gode nok.”
Det er bl.a. derfor arbejdsgruppen for nyligt har oprettet Forum on IT and Cooperative Governance (FITCG) på IT-Universitetet. Her er det meningen, at forskere og demokratiske iværksættere kan mødes og sammen udforske de problemstillinger, virksomhedsformen står over for i Danmark. Forummets formål er vidensdeling og netværksdannelse, og i slutningen af oktober bød man indenfor på IT-Universitetet til et seminar for iværksættere og forskere, danske såvel som internationale.
Behov for vidensdeling
”Det har givet os en enorm indsigt i, hvordan hverdagen ser ud for medarbejderejede virksomheder og startups i Danmark,” fortæller Lene Nielsen. Ved seminaret deltog repræsentanter fra fem virksomheder, der beskæftiger sig med alt fra kommunikation til byggeopgaver. ”Vi ved fra forskningen, at denne type virksomheder er mere modstandsdygtig over for kriser, men der er desværre meget, der tyder på, at stress blandt medarbejdere er udbredt.”
Lene Nielsen peger på, at det manglende netværk, som andre typer virksomheder har i kraft af fx brancheorganisationer, kan være en af årsagerne til, at stress er så stort et problem i medarbejderejede virksomheder. ”Der mangler instanser til at samle op på tværs af de forskellige organisationer. Lige nu er det de mere erfarne virksomheder, der påtager sig vejledning af startups, og det er en stor arbejdsbyrde at lægge oveni den daglige drift,” siger hun.
I udlandet er man i flere lande langt foran Danmark, når det handler om at organisere miljøet omkring medarbejderejede virksomheder, men også i forhold til at skabe gunstige vilkår for denne type iværksætteri fra politisk side. I Storbritannien har man fx med stor succes gjort det lettere for etablerede virksomheder at overgå til medarbejderejerskab for at løse generationsskifteproblemet. Det betyder bl.a. at flere virksomheder og dermed jobs bliver inden for landets grænser.
”Der ligger mange internationale erfaringer, som vi trænger til at få indført i det danske landskab,” siger Lene Nielsen.
Opbakning fra højre til venstre
Der er mange gode grunde til at gøre det lettere for iværksættere at oprette medarbejderejede virksomheder. Arbejdsmarkedet gennemgår store forandringer, og i takt med at korte ansættelser og prekære arbejdsforhold er blevet mere udbredte inden for visse fag, har demokratisk iværksætteri vist sig som en måde at dæmme op for usikkerhed i arbejdslivet.
”For mange er det et modsvar til det prekære arbejdsliv med korte kontrakter, hvor man hele tiden skal søge noget nyt. I en medarbejderejet virksomhed har man et fællesskab. Alle trækker en løn, og der skal ikke trækkes profit ud til aktionærer og investorer,” siger Lene Nielsen. ”Man leder virksomheden sammen, og alle har lige meget at skulle have sagt.”
Medarbejderejede virksomheder kan også være med til at udvikle landdistrikterne og skabe vækst uden for storbyerne. Netop derfor er der også bred politisk opbakning til at skabe bedre vilkår for demokratisk iværksætteri i Danmark. Der mangler dog fortsat konkrete tiltag.
”I både Norge og Sverige har man på området lovgivning, der gør det lettere for iværksættere at vælge den her vej. Det mangler vi i Danmark. Det er simpelthen for svært at skabe en demokratisk virksomhed, fordi det kræver ressourcer, som mange startups ikke har,” siger Lene Nielsen.
”Derfor arbejder vi på at gøre Forum on IT and Cooperative Governance til en platform for forandring.”
Theis Duelund Jensen, presseansvarlig, +45 25 55 04 47, thej@itu.dk