Byg webtjenester med JavaScript

På internettet eksisterer en bred vifte af webtjenester, som kan hjælpe med alt fra rutevejledninger til investeringsforslag. Denne type webtjenester er oftest konstrueret af en række mindre ’byggeklodser’ i  form af webtjenester med meget specifikke funktioner. På kurset lærer du, hvordan man med JavaScript  kan kombinere disse byggeklodser, så du får et fundament at skabe dine egne webtjenester på.

Kombinationen af webtjenester er en form for byggeklodstilgang, der tillader os at konstruere nye tjenester og systemer, som ellers ikke ville være mulige. Virksomheder kan fokusere på at udvikle specialiserede systemer, der håndterer betalinger, mens andre blot kan anvende disse og fokusere på udvikling af en webshop. Når man udvikler til internettet, er webtjenester derfor både et interessant og vigtigt emne. Dette kursus vil introducere webtjenester og give et fundament at udvikle mindre webtjenester på.

Kurset vil forbedre deltagernes forståelse af JavaScript og dets mange anvendelsesmuligheder. Helt konkret vil deltagere stifte bekendtskab med udvikling af JavaScript-baserede webtjenester. Deltagerne vil hertil lære, hvordan brug af kodebiblioteker kan forenkle udvikling af webtjenester. Desuden forklarer kurset, hvordan cookies (og sessionsinformation) kan anvendes til at gemme oplysninger.

Efter kurset vil du kunne:
  • Udvikle og køre JavaScript programmer på egen computer.
  • Udvikle simple webservices.
  • Inkludere og anvende eksisterende kodebiblioteker.
  • Forstå samspillet mellem klient og server.
  • Forståelse af sessioner og cookies.
 

Om kurset:

Til at køre JavaScript på din computer, vil du lære at bruge det globalt udbredte server-system, Node.js, som blandt andet bruges af både Netflix og NASA. Dertil vil du stifte bekendtskab med professionelle kodebiblioteker, så du kan udvide dine webservices med ny funktionalitet -- heriblandt muligheden for at gemme oplysninger. Undervisningen er opbygget omkring teoriundervisning og praktiske opgaver. Disse opgaver vil bygge videre på hinanden, så vi til sidst står med en primitiv webchat, der samler alle de ovenstående teknologier. Du vil dertil opnå forståelse af, hvordan webchatten virker og er udviklet.

Kurset henvender sig til alle, som er interesseret i at videreudvikle deres færdigheder i programmering/kodning.

Der er ingen formelle adgangskrav, men deltagelse i kurset forudsætter en basal viden om HTML, JavaScript og SQL-databaser. Hvis du ikke har dette basale kendskab, kan du tage kurset ’Introduktion til programmering/kodning og it-tankegang’ (eller tilsvarende). Hvis du har noget kendskab til disse områder, men er rusten på noget af det, vil du kunne forberede dig ved at følge en indspillet online-forelæsning samt tilhørende testspørgsmål, som du får tilbudt ved tilmelding. Du skal medbringe en computer, som du både kan installere og afvikle programmer på. Denne computer behøver ikke at være særlig ny, kraftig eller af en bestemt type (Windows, Mac og Linux er alle ok).

Tid og sted 
Datoer: 23. maj 2023 fra kl. 9-16. Kurset afholdes på IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej 7.

Deltagerbetaling   
Kurset koster 6.100 kr. eksklusiv moms. Du kan søge om gratis deltagelse på kurset via finanskompetencepulje.dk, hvis du er ansat i en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet. Se yderligere finansieringsmuligheder under 'Finansiering’.

Kursusbevis   
Alle deltagere, der deltager aktivt i kurset, får et kursusbevis, når kurset er gennemført.  

Begrænset antal pladser   
Der er et begrænset antal pladser på dette kursus. Pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle-princippe

Adgangskrav
Der er ingen adgangskrav. Men hvis du har behov for en introduktion til programmering, udbyder vi også kurset Introduktion til programmering/kodning og IT-tankegang.

Der er gode muligheder for at søge økonomisk støtte til efteruddannelse. Erfaringsmæssigt kan der søges op til 50.000 pr. semester afhængig af fonden. Fondene nævnt nedenfor har meget forskellige rammer, ansøgningsdeadlines, særpuljer og ansøgningsprocedurer. Derfor anbefaler vi, at du i meget god tid kontakter fondene for specifik vejledning.
 
Hos nogle fonde er det i praksis din leder, der indsender din ansøgning i fondenes digitale ansøgningssystem. Vi anbefaler, at du og din leder forbereder jer grundigt inden, da der er meget stor søgning på fondsmidlerne. Tildeles der efter ”først til mølle” kan selv de største puljer være tildelt allerede en 20-30 minutter efter ansøgningsportalen er åbnet.

Følgende legater er der bl.a. mulighed for at søge. Bemærk, at de opdateres løbende.

På en række af kurserne under ITU Professional Courses kan du desuden søge om gratis deltagelse via finanskompetencepulje.dk. Bemærk, du skal være ansat i en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbunde.

Kontakt Underviser

Har du spørgsmål vedrørende kursusindholdet er du velkommen til at kontakte kursusleder:

Jørgen Staunstrup
E: jst@itu.dk


Kontakt ITU Professional Courses

Har du praktiske spørgsmål vedrørende tilmelding, kursusafholdelse, interesseliste og lignende så kontakt os på:

itupc@itu.dk
 
For yderligere kontaktmuligheder klik her.



Med kurset opnår du følgende kompetencer:

  • Udvikle og afvikle JavaScript programmer på egne computere
  • Udvikle simple webtjenester
  • Inkludere og anvende eksisterende kodebiblioteker

 

Underviser: Jørgen Staunstrup

CV

  • Adjungeret professor ved IT-Universitetet
  • Professor ved DTU (Danmarks Tekniske Universitet)
  • Lektor og undervisningsassistent ved Aarhus Universitetet

Kontakt Jørgen Staunstrup på jst@itu.dk.

Jørgen Staunstrup er adjungeret professor på IT-Universitetet, hvor han bl.a. underviser i Android udvikling. Han har mere end 40 års erfaring med at undervise i kodning/programmering på en række universiteter i både Danmark og USA. Desuden har han i flere perioder arbejdet med it-udvikling i forskellige virksomheder.