3 måder at skabe en mere lige kønsfordeling på it-uddannelserne
Fordomme om, hvad mænd og kvinder er gode til, præger stadig de unges studievalg, viser forskning fra både Danmark og udland. Antropolog og diversitetskonsulent på ITU Valeria Borsotti dykkede ned i årsagerne til danske kvinders valg og fravalg af tekniske it-uddannelser.
Skrevet 17. september 2018 10:38 af Vibeke Arildsen
Kvinderne har i årevis været stærkt underrepræsenterede på de tekniske it-uddannelser i Danmark såvel som i hele den vestlige verden. Hvad er egentlig årsagerne til, at det forholder sig sådan?
Det undersøgte antropolog og diversitetskonsulent på ITU Valeria Borsotti i et forskningsprojekt. For at blive klogere på de unges syn på it-faget foretog hun interviews og spørgeskemaundersøgelser blandt danske gymnasieelever og ITU’s egne softwarestuderende. Forskningsartiklen blev i maj 2018 hædret med en ACM SIGSOFT Distinguished Paper-pris ved ICSE-konferencen i Göteborg.
Her deler Valeria Borsotti tre af de vigtigste indsigter om, hvorfor vælger it-uddannelserne fra, og hendes bud på, hvad man kan gøre ved det. Læs hele forskningsartiklen her.
1) Klichéen om den mandlige nørd
“Når man beder folk om at forestille sig en datalog, vil de fleste, både mænd og kvinder, se en mandlig nørd med dårlige sociale evner for sig. Det er en kliché med stærkt negative konnotationer. Når jeg spurgte de unge mennesker i min undersøgelse, hvorfor de troede, at så få kvinder vælger it-fagene, gav næsten alle dette stereotype billede skylden.
En stor del af gymnasieeleverne i min undersøgelse havde samtidig en forestilling om, at datalogifaget er for ’nørder’ og slet ikke kræver interaktion med andre mennesker. Som en kvindelig gymnasieelev udtrykte det: ’jeg vil ikke sidde lænket til skærmen hele dagen’.”
Det kan vi gøre:
”Uddannelsesinstitutionerne bør have fokus på at kommunikere it-uddannelserne på en måde, der aktivt modarbejder stereotyper.
Uddannelsesinstitutionerne bør have fokus på at kommunikere it-uddannelserne på en måde, der aktivt modarbejder stereotyper.
Her skal man være opmærksom på ikke at nøjes med symbolske gestusser, som eksempel at have en kvinde med i sine billedmaterialer, men fremhæve eksempler på både kvindelige og mandlige rollemodeller inden for branchen, som viser, hvilke jobs man kan få med en teknisk uddannelse, og hvordan man kan bruge softwareudvikling til at gøre en forskel i verden.
På selve uddannelserne er det vigtigt, at underviserne bruger eksempler, som er relevante for alle studerende, og viser, at programmering bruges i alle mulige forskellige brancher – ikke kun i mandsdominerede brancher.”
2) Forestillingen om, at it-uddannelser ikke er for kvinder
”I både Danmark og resten af den vestlige verden, er der en udbredt forestilling om, at mænd har mere flair for de tekniske it-fag, på trods af at kvinder har spillet en central rolle i datalogiens historie. Disse forestillinger påvirker både de unge, deres forældre og deres lærere. Jeg talte for eksempel med en HTX-studerende, som sagde, at ’programmering er for drenge’, og nogle af de kvindelige ITU-studerende fortalte, at deres familier havde været overraskede over deres studievalg.
Et stort internationalt studie med omkring 350.000 respondenter viste, at stereotyper om, hvilket køn der egner sig til forskellige naturvidenskabelige discipliner, er meget dominerende, hvis der er en stor overvægt af mænd i faget. Det gælder også i lande, hvor der ellers er stor lighed mellem kønnene. Så overvægten af mænd inden for it-fagene forstærker i sig selv forestillingen om, at mænd er bedre egnede til en karriere inden for disse fag.
Forestillingen om, at kvinder fra naturens side er mindre egnede til og mindre interesserede i tech og logisk tænkning er et kulturelt fænomen, som er udbredt over hele den vestlige verden. I andre kulturer er der faktisk en overvægt af kvinder på datalogistudierne. I Dubai er omkring 50% af datalogistuderende kvinder, i Qatar er det 70% og i Malaysia 60%."
Det kan vi gøre:
”Det er nødvendigt at have rollemodeller inden for it-fagene, som kvinderne kan identificere sig med – også blandt underviserne på studiet.
I markedsføringen af uddannelserne kan rollemodeller være med til at afmystificere, hvad man egentlig kan med en teknisk uddannelse.
I markedsføringen af uddannelserne kan rollemodeller være med til at afmystificere, hvad man egentlig kan med en teknisk uddannelse. Kvindelige rollemodeller er selvfølgelig vigtige, men mandlige rollemodeller virker også – så længe de afviger fra stereotypen om den asociale nørd. Mange af de kvindelige softwarestuderende, jeg talte med, havde eksempelvis fået kendskab til programmering gennem deres far, bror eller kæreste.”
3) Mindre kendskab til programmering
“Forskning fra det amerikanske universitet Carnegie Mellon viser, at kvinder, der starter på datalogi, i gennemsnit har langt mindre erfaring med at programmere end deres mandlige medstuderende, når de starter på studiet.
Min undersøgelse blandt ITU-studerende viste, at det også er tilfældet i Danmark. En af de kvindelige ITU-studerende fortalte for eksempel, at nogle af hendes medstuderende kom med op til 10 års programmeringserfaring, hvorimod hun havde lært programmering fra et to-timers kursus på nettet."
Det kan vi gøre:
”Det er en rigtig god idé at arrangere aktiviteter, der introducerer unge kvinder til softwareudvikling og programmering, hvilket ITU for eksempel gør igennem it-camps og coding caféer for kvindelige gymnasieelever.
Fordi kvinderne typisk kommer med mindre programmeringserfaring end deres mandlige medstuderende er det vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne sørger for at have initiativer, som gør at studerende, som ikke har kodet før, føler sig velkomne og kan få hjælp og støtte.
Fordi kvinderne typisk kommer med mindre programmeringserfaring end deres mandlige medstuderende er det også vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne sørger for at have initiativer, som gør at studerende, som ikke har kodet før, føler sig velkomne og kan få hjælp og støtte. Dermed sender man et signal om, at programmering er for alle.
ITU introducerede i 2016 et frivilligt introkursus til programmering før studiestart og ekstra studiehjælp på første semester. Det blev rigtig godt modtaget af de studerende – i undersøgelsen fortalte de, at initiativerne havde øget deres faglige selvtillid. Det gjaldt også for de mandlige studerende uden programmeringserfaring. I bund og grund handler det om sørge for, at uddannelserne er attraktive og tilgængelige for alle talenterne derude - både kvinder og mænd.”
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk