Danmark under cyberangreb: Det kan vi lære af data fra Ukraine!
Med udgangspunkt i data fra Ukraine undersøger forskere fra IT-Universitetet, hvordan man kan forberede det danske samfund på cyberangreb mod den digitale kritiske infrastruktur.
Skrevet 1. januar 0001 00:00 af Jari Kickbusch
Professor ved IT-Universitetet, Nutan Limaye, er blevet tildelt 12,8 millioner kroner til sit projekt, Algebraic Hardness and Applications (AHA). Projektet skal udforske mulighederne for at finde løsninger på særdeles komplekse matematiske problemer med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvilke problemer kan løses effektivt, og hvornår er sværhedsgraden uoverkommelig?
Vores evne til at foretage beregninger har indflydelse på meget i vores hverdag; fra kryptografi til kunstig intelligens og maskinlæring. Alligevel mangler vi en dybere forståelse for vores beregningsevnes begrænsninger. At afdække disse grænser er en af de store videnskabelige udfordringer i vores tid.
"Computere bruger tilfældige tal til at løse problemer, hvilket gør det muligt for os at skabe sikker kommunikation, analysere store datamængder og en masse andre ting. Men der er en udfordring ved dette: Generering af ægte tilfældige tal kræver ressourcer, og randomiserede algoritmer er i sagens natur mindre pålidelige end deres deterministiske modstykker," siger professor Nutan Limaye.
Ny teori
I AHA arbejder Nutan Limaye med både matematik og datalogi for at udvikle ny teori om algoritmernes grænser. Mere specifikt vil hun undersøge, om et givent problem vil kunne løses effektivt ved hjælp af flere processer parallelt:
"Forestil dig en madopskrift med 20 trin. En uerfaren kok følger dem måske én for én, mens et effektivt kokketeam kan dele trinene op og udføre dem parallelt, før resultaterne samles. I dette projekt spørger jeg: Har hvert problem med en effektiv algoritme også en effektiv, parallel algoritme?"
Forskning i verdensklasse
Nutan Limaye forventer, at projektets resultater vil blive accepteret til betydningsfulde internationale konferencer og offentliggjort i de førende videnskabelige tidsskrifter. Dermed , håber hun, at bidrage til at øge danske forskeres synlighed i det globale forskningsfællesskab indenfor matemtik og datalogi.
"Først afhænger projektets succes af opbygningen af et stærkt forskerteam. Nationalt vil dette blive gjort ved hjælp af det danske Theoretical Computer Science-forskningsmiljø. Jeg er bl.a. aktivt medlem af Basic Algorithms Research Copenhagen-centret, der drives i fællesskab af Københavns Universitet og ITU. Internationalt vil jeg bygge videre på mine eksisterende samarbejder i bl.a. Indien, Frankrig, Canada og USA. ITU vil være en perfekt hjemsted for dette projekt, og jeg er overbevist om, at denne bevilling fra Carlsbergfondet vil bidrage til målet om at gøre Danmark til en hub for international forskning i kompleksitetsteori," afslutter Nutan Limaye.
Jari Kickbusch, Forskningskommunikatør, telefon 7218 5304, email jark@itu.dk