Professorportræt: Rasmus Ejlers Møgelberg skaber nye matematiske verdener
Med en baggrund i matematik og en passion for disciplinens abstrakte højder udvikler Professor Rasmus Ejlers Møgelberg teorier, der bl.a. styrker forståelsen og robustheden af moderne software. Rasmus Ejlers Møgelberg holder tiltrædelsesforelæsning på IT-Universitetet d. 24. okt.
Rasmus Ejlers MøgelbergOm ITUProfessorportræt
Skrevet 20. oktober 2025 08:44 af Theis Duelund Jensen
Rasmus Ejlers Møgelberg er nyudnævnt professor i datalogi ved IT-Universitetet i København, hvor han forsker i de teoretiske fundamenter for programmeringssprog og logik. Hans arbejde er grundforskning, men han motiveres af at udvikle matematiske modeller der både er elegante og relevante.
”Jeg har altid været glad for matematik,” fortæller han. ”Jeg begyndte med at læse matematik som hovedfag og datalogi som bifag, men det var først, da jeg stødte på de mere teoretiske dele af datalogien – som kompleksitetsteori og programmeringssprog – at jeg for alvor blev fanget.”
Efter sin ph.d. ved ITU og forskningsophold i Italien og Skotland har Rasmus været tilknyttet universitetet i over to årtier. Hans forskning har fulgt feltets udvikling, og han har været med til at forme en gren af datalogien, hvor abstrakte matematiske modeller anvendes til at forstå og verificere software.
Matematik som fællessprog
Rasmus Ejlers Møgelbergs forskning handler om at udvikle logikker og modeller, der gør det muligt at bevise egenskaber om programmer – især i systemer, hvor korrekthed og sikkerhed er afgørende. Det gælder fx kommunikationsprotokoller og styresystemer, hvor selv små fejl kan få store konsekvenser.
”I stedet for blot at teste software, som man typisk gør i udviklingsprocessen, forsøger vi at bevise, at programmer er korrekte,” forklarer han. ”Det kræver både avanceret softwarestøtte og en matematisk forståelse af, hvad programmeringssproget gør. Alt skal reduceres til matematik – det er det fælles sprog, der gør det muligt at ræsonnere om programmer.”
Et aktuelt fokusområde er sandsynlighedsbaserede programmeringssprog, hvor programmer træffer valg med en vis sandsynlighed – en tilgang, der blandt andet bruges i maskinlæring. Her er målet at kunne bevise egenskaber om programmer, der ikke er deterministiske, men stadig skal være pålidelige.
Guarded recursion og cirkulære afhængigheder
Et af de mest centrale resultater i Rasmus Ejlers Møgelbergs karriere er udviklingen af en særlig logik – kaldet "guarded recursion" – som gør det muligt at modellere og analysere rekursive programmer.
Rekursion er en grundlæggende mekanisme i mange programmeringssprog, hvor et program kalder sig selv igen og igen, eller en datastruktur er defineret med reference til sig selv. Rekursion optræder dog også i matematiske modeller for programmeringssprog i form af cirkulære afhængigheder, der gør det vanskeligt at modellere mange moderne programmeringssprog.
”Vi har udviklet en matematisk verden, hvor man kan bryde de her afhængigheder og løse ligninger, der ellers ikke har nogen løsning,” forklarer han. ”Det har gjort det muligt at modellere avancerede programmeringssprog og implementere logikken i bevisassistenter, som kan bruges til at verificere programmer.”
For Rasmus Ejlers Møgelberg er det afgørende, at teorierne ikke kun er smukke, men også har potentiale for anvendelse. ”Jeg er i virkeligheden meget motiveret af at udvikle de matematiske modeller,” siger han. ”Men de beskriver jo noget, som folk faktisk er interesseret i – nemlig hvad programmeringssprog gør, og hvordan vi kan gøre dem mere robuste.”
Den balance mellem grundforskning og anvendelse er kernen i hans arbejde – og i hans bidrag til datalogiens udvikling.
Theis Duelund Jensen, Presseansvarlig, telefon +45 2555 0447, email thej@itu.dk