Klimaet ændrer sig – og det gør vi også
Med 3,1 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond skal lektor Vedran Sekara fra IT-Universitetet i København kortlægge, hvordan menneskers adfærd og mobilitet forandres i takt med klimaforandringerne.
Vedran SekaraForskningbevillingerdata science
Skrevet 29. oktober 2025 11:28 af Theis Duelund Jensen
Hvordan reagerer mennesker, når temperaturen stiger, regnen falder i stride strømme, eller skovbrande fylder luften med røg? Det er det centrale spørgsmål i forskningsprojektet ClimateAdapt, som netop har modtaget en bevilling på 3,1 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Projektet ledes af lektor Vedran Sekara fra IT-Universitetet i København, og målet er at forstå, hvordan klimaforandringer påvirker vores kollektive adfærd – især vores bevægelsesmønstre.
“Vi ved, at klimaet ændrer sig. Det er ikke et spørgsmål om hvis, men hvordan,” siger Vedran Sekara. “Men vi ved meget lidt om, hvordan mennesker faktisk tilpasser sig de ændringer i praksis. Hvordan ændrer vores mobilitet sig, når vejret bliver ekstremt?”
GPS-data som nøgle til menneskelig adfærd
Hvis vi ved, at en temperaturstigning på to grader ændrer vores kollektive adfærd på en bestemt måde, kan vi forberede os bedre.
Vedran Sekara
Vedran Sekara arbejder med store mængder anonymiseret GPS-data fra blandt andet USA og Europa. Dataene viser, hvordan millioner af mennesker bevæger sig i deres hverdag – til arbejde, til indkøb, til sociale aktiviteter. Ved at matche disse bevægelsesmønstre med lokale klimahændelser som hedebølger, skybrud og luftfugtighed, håber forskerne at kunne kortlægge, hvordan adfærden ændrer sig.
“Mobilitet er en af de bedste indikatorer for menneskelig adfærd,” forklarer forskeren. “Når vi går ud og handler, besøger venner eller tager på arbejde, bevæger vi os. Derfor er mobilitetsdata en stærk proxy for både sociale og økonomiske aktiviteter.”
Projektet bygger videre på tidligere forskning og datasæt, som allerede har vist, at vejret har en tydelig effekt på, hvordan mennesker bruger transportapps og bevæger sig i byrum. Men Vedran Sekara understreger, at adfærdsændringerne ikke nødvendigvis følger en lineær logik.
“Vi ser ikke bare, at folk bevæger sig mindre, når det bliver varmere. Det afhænger af, hvor varmt det bliver. Ved én grands ændring i temperatur, f.eks. fra 20 til 21 grader øges aktiviteten måske, men fra 35 til 36 grader falder den drastisk. Det er ikke en simpel kurve – det er komplekst.”
Modeller til fremtidens beslutningstagere
Ambitionen med ClimateAdapt er ikke kun at forstå nutiden, men også at kunne forudsige fremtiden. Ved at udvikle modeller baseret på observerede adfærdsændringer, håber Sekara at kunne give beslutningstagere et værktøj til at planlægge samfundets tilpasning til et varmere og mere ekstremt klima.
“Hvis vi ved, at en temperaturstigning på to grader ændrer vores kollektive adfærd på en bestemt måde, kan vi forberede os bedre,” siger han. “Vi vil gerne bygge modeller, der kan hjælpe regeringer og byplanlæggere med at træffe kloge beslutninger.”
Projektet har også et stærkt etisk fokus. Dataene er anonymiserede og lever op til både europæisk og amerikansk lovgivning. Vedran Sekara understreger, at forskningen handler om kollektive mønstre –ikke om individers privatliv.
“Vi har ingen interesse i at snage i folks liv. Vi vil forstå, hvordan samfundet som helhed reagerer på klimaforandringer,” siger han.
ClimateAdapt er første skridt i en større vision. Vedran Sekara arbejder allerede på at søge yderligere midler fra andre fonde til at udvide forskningen og undersøge, hvordan vi kan fremme klimavenlig adfærd gennem data og modeller.
“Det her er den første mursten i et større byggeri,” siger han. “Vi skal forstå, hvordan vi tilpasser os – og hvordan vi kan gøre det bedre.”
Theis Duelund Jensen, Presseansvarlig, telefon +45 2555 0447, email thej@itu.dk