Adgangskrav for kandidatuddannelser på ITU

Generelle adgangskrav:

For at søge ind på IT-Universitetets kandidatuddannelser skal du have:

Der er adgangsbegrænsninger på alle ITUs uddannelser. Det betyder, at du ikke er garanteret en plads, selvom du opfylder alle adgangskrav.

Sådan søger du ind

Ansøgningsfrist er den 1. marts kl. 23.59.

De specifikke adgangskrav er forskellige fra uddannelse til uddannelse, og derfor varierer det efterspurgte ansøgningsmateriale og dokumentation også. Læs derfor grundigt, hvad der efterspørges på den uddannelse, du ønsker at søge ind på.

Du kan søge fra medio januar, og du får svar på din ansøgning senest den 10. juni. Studiestart er uge 35.

Klik 'mere' nedenfor for at finde vigtig information inden du går i gang med at sende din ansøgning. Vi anbefaler, at du søger senest dagen før ansøgningsfristen, da der kan være kø i systemet op til fristens udløb. Vælger du alligevel at søge den sidste dag, bør du søge mindst 6 timer før fristens udløb, og huske at have din dokumentation klar.

SØG IND HER

Gode råd før du opretter dig i ansøgningsportalen

Inden du starter med at lave din ansøgning i vores ansøgningsportal, er det en god ide at have dit ansøgningsmateriale og din dokumentation klar. Vi anbefaler også, at du løbende gemmer kladder undervejs i ansøgningsportalen. For at give dig et overblik over, hvilke dokumenter du skal indsende med din ansøgning, har vi samlet informationen i afsnittet Dokumentationskrav.

Du kan kun søge ved at sende en digital ansøgning via ansøgningsportalen. Det er dit ansvar, at du gennemfører ansøgningsproceduren korrekt og indsender din ansøgning inden ansøgningsfristen den 1. marts kl. 23.59.

Det tager tid at udfylde en ansøgning

Vi anbefaler dig at starte i god tid med lave din ansøgning. Der er ofte kø i systemet tæt på ansøgningsfristen, så derfor anbefaler vi, at du enten søger i god tid, eller afsætter op til seks timer for at kunne færdiggøre din ansøgning i tide. 

Ansøgningsvejledning

Hvis du har brug for hjælp til at udfylde felterne og forstå processen på ansøgningsportalen, kan du læse ansøgningsvejledningen, som gennemgår hele ansøgningsprocessen. Når du har udfyldt og afsendt din ansøgning, modtager du en bekræftelse på den e-mail, som du er oprettet dig med på ansøgningsportalen.

Loginvejledning

Når du første gang skal logge ind, kan du gøre det på tre forskellige måder. Du finder hjælp til login i loginvejledning, tips og hjælp inden du starter din ansøgning.

Bekræftelse på modtagelse af din ansøgning

Du modtager en e-mail, som bekræfter, at der ligger en kvitteringsbesked i ansøgningsportalen på rettidig ansøgning. Behandlingen af ansøgninger kan ikke fremskyndes ved personlig henvendelse.

Mere

Skjul

Dokumentationskrav

Som en del af ansøgningsmaterialet skal du dokumentere, at du lever op til adgangskravene. I de efterfølgende afsnit kan du læse, hvilken dokumentation der kræves for de generelle adgangskrav. Derudover kan du under de uddannelsesspecifikke adgangskrav læse om, hvad den enkelte uddannelse kræver af ansøgningsmateriale.

Har du brug for yderligere information?

Har du spørgsmål vedrørende ansøgningsproceduren, kan du kontakte Student Affairs and Programmes.

Det er også altid en god idé at kontakte Studie- og Karrierevejledningen, hvis du har spørgsmål, som du ikke har fået besvaret eller er i tvivl om noget, inden du ansøger.


Krav til din adgangsgivende uddannelse

Hvordan dokumenterer jeg min adgangsgivende uddannelse?

Du skal uploade en kopi af dit bachelorbevis (på engelsk eller et af de nordiske sprog), herunder en udskrift af kurser og karakterer, eller en foreløbig karakterudskrift hvis du afslutter din adgangsgivende uddannelse fra en dansk institution. Hvis du har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, skal du også medsende dokumentation for forventet færdiggørelse.

Hvad hvis min adgangsgivende uddannelse endnu ikke er afsluttet?

Hvis din adgangsgivende uddannelse endnu ikke er afsluttet, skal du uploade en opdateret karakterudskrift. Hvis du mangler mere end 60 ECTS for at afslutte uddannelsen, skal du desuden redegøre for, hvordan du forventer at bestå uddannelsen inden studiestart på ITU. Hvis du afslutter din adgangsgivende uddannelse fra en udenlandsk institution, og der ikke fremgår ECTS på udskriften, skal din institution desuden bekræfte forventet afslutningstidspunkt.

Hvad hvis jeg tidligere har taget kurser på kandidatniveau, men ikke afsluttet en hel kandidatuddannelse?

Hvis du tidligere har været indskrevet på en eller flere videregående uddannelser på kandidatniveau uden at afslutte dem, har du pligt til at uploade dokumentation for de uddannelseselementer, som du har bestået på disse uddannelser. Denne dokumentation vil blive anvendt mhp. vurdering af evt. startmerit. Dokumentationen skal være på engelsk eller et af de nordiske sprog.

Hvad hvis min uddannelse er en kombination af flere uddannelser?

Er din adgangsgivende uddannelse en kombination af flere uddannelser, skal vi have bevis og karakterudskrift for alle de uddannelser, der indgår. Ved en kombinationsuddannelse forstås eksempelvis en multimediedesigner- eller datamatikeruddannelse med en overbygning fra en bacheloruddannelse.

Jeg har ikke en universitets- eller professionsbachelor, kan jeg alligevel søge ind?

Har du en anden uddannelse (f.eks. en international uddannelse), der kan sidestilles med en universitets- eller en professionsbachelor, vil ITU foretage en individuel vurdering af den pågældende uddannelse.

Jeg har en udenlandsk universitets- eller professionsbachelor?

Udenlandske eksamensbeviser, som ikke er skandinaviske eller engelsksprogede, skal være oversat til dansk eller engelsk af uddannelsesinstitutionen, en autoriseret translatør eller en offentlig myndighed. Du skal fremvise dit originale eksamensbevis ved studiestart, såfremt du optages.

Mit universitet bruger ikke ECTS

Danske universiteter bruger ECTS-pointsystemet til at angive point for kurser og uddannelser. Hvis dit udenlandske universitet bruger et anderledes pointsystem, omregner ITU disse point til ECTS.
En fuld danske bacheloruddannelse er på 180 ECTS og varer 6 semestre, hver på 30 ECTS. Et fuldt studieår er på 60 ECTS. 

I din ansøgning skal du vedlægge dokumentation for:
  • Hvor mange point er en fuld bacheloruddannelse på, i det land hvor du har taget din uddannelse
  • Hvad er varigheden af en bacheloruddannelse, i det land hvor du har taget din uddannelse
Inden du ansøger, bedes du bruge denne information til selv at udregne, om du tilnærmelsesvist opfylder de specifikke krav til den uddannelse, du vil søge ind på.

Jeg har allerede gennemført en kandidatuddannelse - kan jeg læse en til?

Læs om kandidatreglen her.
Mere

Skjul

Dokumentation for engelsk på B-niveau

Du skal dokumentere, at du har engelskkundskaber svarende til engelsk på B-niveau med et karaktergennemsnit på min. 3 på én af følgende måder:

  • Du har engelsk på B-niveau fra gymnasiet med et karaktergennemsnit på min. 3 eller engelsk på A-niveau (ingen karakterkrav, dog bestået).

  • Du har taget et suppleringskursus i engelsk på B-niveau med et karaktergennemsnit på min. 3, eller engelsk på A-niveau (ingen karakterkrav, dog bestået).

  • Du har gennemført en uddannelse på engelsk i Danmark, et EU/EØS-land, USA, Canada, Sydafrika, Storbritannien, Australien eller New Zealand.
  • Det kan være enten en gymnasial eksamen, en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, hvor undervisningssproget er engelsk.

  • Du har en adgangsgivende bacheloruddannelse fra et dansk universitet.
  • Her gælder ikke en professionsbachelor, hvor undervisningssproget er dansk.

Du har taget en engelsktest

Engelsktests:

  • TOEFL papirbaseret testresultat: mindst 560
  • TOEFL IBT testresultat: mindst 88
  • TOEFL IBT Special Home Edition testresultat: mindst 88
  • IELTS (academic) testresultat: mindst 6.5
  • IELTS Online (academic) testresultat: mindst 6.5 
  • Cambridge Certificate of Proficiency in English (CPE): bestået 
  • Cambridge Certificate of Advanced English (CAE): bestået
  • NB. Testresultatet må højst være 2 år gammelt. Tidsbegræsningen gælder ikke CPE og CAE.
    Universitetskoden for TOEFL er 9015. Du skal bruge koden, når du tilmelder dig TOEFL-test. Der er ingen kode for IELTS.

Kan jeg søge ind på ITU uden af have taget en test på forhånd?

Du kan søge ind, før du har gennemført en sprogtest eller et suppleringskursus, hvis du gør følgende: Uploader dokumentation i Ansøgningsportalen, der viser, at du er indkaldt til en sprogtest eller at du er optaget på et suppleringskursus. Hvis du bliver tilbudt optagelse på ITU, vil den være betinget af, at din score eller karakter opfylder adgangskravene Vi skal senest en måned før studiestart have resultatet af test/suppleringskursus. Vi modtager kun dokumenation i Ansøgningsportalen Er du ikke EU/EØS statsborger (og skal du betale undervisningsafgift) skal vi dog have resultat af sprogtest/suppleringskursus senest tre uger efter ansøgningsfristen. Vi modtager kun dokumenation i Ansøgningsportalen Hvis dit resultat ikke opfylder adgangskravene, vil din optagelse blive annulleret.
Mere

Skjul

Dokumentation for dansk på A-niveau

Du skal dokumentere, at du har danskkundskaber svarende til dansk på A-niveau, hvis du søger ind på Digital Innovation & Management eller Digital Design og Interaktive Teknologier.

  • Du har bestået dansk på A-niveau i løbet af gymnasial eksamen fra Danmark (eller på et suppleringskursus).
  • Du har en gymnasial eksamen eller en adgangsgivende bacheloruddannelse gennemført på dansk, norsk eller svensk.
  • Du har bestået Studieprøven i dansk.
    Studieprøven består af to prøver: en skriftlig og en mundtlig. De to prøver dækker over tre dele: skriftlig fremstilling, læseforståelse og mundtlig kommunikation, og alle tre dele skal bestås med minimum karakteren 02 efter 7-trinsskalaen. Studieprøven bliver udarbejdet af Undervisningsministeriet, den er statskontrolleret og afholdes to gange om året.

  • Du har en International Baccalauerate (IB) og kan opfylde kravet om dansk på A-niveau ved at have bestået faget "Danish A1 Standard Level" eller "Danish B Higher Level".
  • Du har en Færøsk studentereksamen og har bestået Færøsk A.

Kan jeg søge ind på ITU uden af have taget en test på forhånd?

Du kan søge, før du har gennemført en evt. sprogtest, hvis du gør følgende:
  • Uploader dokumentation for, at du er indkaldt til en sprogtest eller at du er optaget på et suppleringskursus.
  • Vi skal senest en måned før studiestart have resultatet af din test. Vi modtager kun dokumentation i Ansøgningsportalen.
  • Er du ikke EU/EØS statsborger (og skal du betale undervisningsafgift), skal vi dog have resultat af sprogtest/suppleringskursus senest tre uger efter ansøgningsfristen. Vi modtager kun dokumentation i Ansøgningsportalen.

Hvis dit resultat ikke opfylder adgangskravene, vil din optagelse blive annulleret.

Mere

Skjul

Har du allerede gennemført en kandidatuddannelse?

Kandidatreglen betyder, at hvis du allerede har gennemført en dansk eller udenlandsk kandidatuddannelse, kan du blive optaget på en ny videregående uddannelse, såfremt der er ledige pladser på uddannelsen.

Universitetet kan dispensere for kandidatreglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, som betyder, at du ikke længere kan anvende den gennemførte kandidatuddannelse på arbejdsmarkedet.

Reglen om begrænsning af dobbeltuddannelse (uddannelsesloftet) er blevet afskaffet og erstattet af kandidatreglen med virkning pr. 1. marts 2020.


Har du retskrav?

Har du læst en bacheloruddannelse på ITU, vil du have retskrav (direkte adgang, når du søger ind på uddannelsen) til en kandidatuddannelse.  Hvilken afhænger af, hvornår du er blevet optaget på din bacheloruddannelse. Du kan se oversigten i nedenstående boks.

Hvis du har afsluttet din bachelor efter 1. januar 2019, har du retskrav til den pågældende uddannelse i 3 år.

Vær opmærksom på, at hvis du allerede er eller har været indskrevet på en ITU kandidatuddannelse med retskrav, så har du opbrugt dit retskrav. Hvis du har været tilbudt en plads med retskrav på en kandidatuddannelse, har du brugt dit retskrav, hvis du har accepteret den tilbudte plads.

Vil du bruge dit retskrav, skal du søge ind på kandidatuddannelsen senest d. 1. marts kl. 23.59.

Du har retskrav til at læse videre på:

Du har retskrav i tre år efter afsluttet uddannelse, hvis du har afsluttet din bachelor efter 1. januar 2019.

Derudover er du kvalificeret til at søge ind på Kandidatuddannemsen i Digital Innovation & Management, Kandidatuddannelsen i Spil (designsporet) og Kandidatudannelsen i Softwaredesign. Her har du dog ikke retskrav og skal søge på lige fod med dem som ikke har en BSc fra IT-Universitetet.

Du har retskrav til at læse videre på:

Du har retskrav i tre år efter afsluttet uddannelse, hvis du har afsluttet din bachelor efter 1. januar 2019.

Derudover er du kvalificeret til at søge ind på Kandidatuddannelsen i Spil (Teknologisporet), Kandidatuddannelsen i Digital Innovation & Management samt Kandidatuddannelsen i Digital Design & Interaktive Teknologier. Her har du dog ikke retskrav og skal søge på lige fod med dem som ikke har en BSc fra IT-Universitetet.

Du har retskrav til at læse videre på:

  • Kandidatuddannelsen i Digital Innovation & Management.
  • Kandidatuddannelsen i Spil (designsporet). NB kun for studerende, der er optaget på BSc i Global Business Informatics til og med 2019
  • Kandidatuddannelsen i Softwaredesign. NB gælder kun for dem studerende, der er optaget på BSc i Global Business Informatics til og med 2017

Du har retskrav i tre år efter afsluttet uddannelse, hvis du har afsluttet din bachelor efter 1. januar 2019.

Derudover er du kvalificeret til at søge ind på kandidatuddannelsen i Digital Design & Interaktive Teknologier, kandidatuddannelsen i Spil (designsporet) og kandidatuddannelsen i Softwaredesign. Her har du dog ikke retskrav og skal søge på lige fod med dem som ikke har en BSc fra IT-Universitetet.

Du har retskrav til at læse videre på:

  • Kandidatuddannelsen i Datalogi.
  • Kandidatuddannelsen i Spil (Teknologisporet). NB kun for studerende, der er optaget på BSc i Softwareudvikling til og med 2024.

Du har retskrav i tre år efter afsluttet uddannelse, hvis du har afsluttet din bachelor efter 1. januar 2019.

Derudover er du kvalificeret til at søge ind på kandidatuddannelsen i Digital Innovation & Management samt kandidatuddannelsen i Digital Design & Interaktive Teknologier. Her har du dog ikke retskrav og skal søge på lige fod med dem som ikke har en BSc fra IT-Universitetet.

For ikke-EU/EØS statsborgere med fast opholdstilladelse i Danmark

Er du EU/EØS-statsborger bosiddende i Danmark, skal du indsende dokumentation på fast opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, såfremt du ønsker fritagelse for at betale undervisningsgebyr på kandidatuddannelsen.

Ansøg som tidligere studerende

Hvis du tidligere har studeret på en videregående uddannelse og ønsker at søge om optagelse på en uddannelse igen, skal du afklare, hvorvidt du skal søge om genindskrivning eller om du skal søge optagelse på ny. Læs mere i nedestående.

Hvis du har bestået minimum hele 1. studieår (60 ECTS) på den nyeste studieordning på den samme uddannelse, du søger om optagelse på, skal du søge om genindskrivning. Bemærk, det er ikke muligt at blive genindskrevet på dimensionerede uddannelser (Digital Design og Interaktive Teknologier og Spil). Du kan læse mere om, hvordan du søger om genindskrivning på ITU Student.

Hvis du har bestået mindre end 1. studieår (60 ECTS) af den samme uddannelse, du søger om optagelse på og selv har meldt dig ud af uddannelsen, skal du søge om optagelse igen via ansøgningsportalen.

Er du faldet for et studieaktivitetskrav og på den baggrund er blevet udmeldt af IT-Universitetet, skal du søge om optagelse igen og vedlægge en dispensationsansøgning. Vi kan give dispensation, hvis vi vurderer, at dine muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedret, eller hvis uddannelsens indhold er væsentligt ændret.