Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Spørg en studerende
    • Kvinder i tech
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Labs for studerende
    • Specialpædagogisk støtte (SPS)
    • Studie- og Karrierevejledning
    • Besøg ITU
    • Åbent hus
    • Studerende for en dag
    • Studiepraktik i uge 43
    • Coding Café for unge kvinder
    • IT-Camp for unge kvinder
    • For gymnasielærere
    • Besøg ITU med klassen
    • Digital Dannelse
    • Coding Class
  • Efteruddannelser
    • Efteruddannelser
    • Se alle efteruddannelser
    • Besøg og arrangementer
    • Master i it
    • Om Master i it-ledelse
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Enkeltfag
    • Se udbud af enkeltfag
    • Enkeltfag på masterniveau
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Korte kurser | ITU Professional Courses
    • Se alle korte kurser
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
  • Forskning
    • Forskningsektioner
    • Data Science
    • Data, Systems and Robotics
    • Digital Business Innovation
    • Digitalization Democracy and Governance
    • Human-Computer Interaction and Design
    • Play Culture and AI
    • Software Engineering
    • Technologies in Practice
    • Theoretical Computer Science
    • Forskningscentre
    • Center for Digital Play
    • Center for Climate IT
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • Forskningscenter for offentlig IT
    • Danish Institute for IT Program Management
    • Centre for Information Security and Trust
    • ITU Research Portal
    • Find forsker
    • Find forskning
    • Forskningsenheder
    • Forskningscentre
    • Forskningsektioner
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skole
    • Om Ph.d.-skolen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
    • Ph.d.-stillinger
    • Ph.d.-håndbog
    • Ph.d.-support
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Innovation og samarbejde
    • Læs mere om innovation og samarbejde
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en Erhvervs-p.hd
    • Maritime Hub
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU NextGen
  • Om ITU
    • Om ITU
    • Presse
    • Stillinger
    • Kontakt
  • ENG
Kan dine cowboybukser sende SMS’er?
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Kan dine cowboybukser sende SMS’er?

Kan dine cowboybukser sende SMS’er?

Sporingsteknologi har et stort potentiale for at øge omsætningen, mindske svindel og skabe nye forretningsmuligheder i mange virksomheder. Erfaringerne er gode i så forskellige brancher som hospitaler, tøjbutikker og rengøring. Dog er det vigtigt at analysere forretningsmulighederne, før man tager teknologien i brug, fordi man først kan tage stilling til teknologien, når en forretningsmodel med fokus på effektivisering, kvalitetsløft og udvikling er på plads.

Efteruddannelseforretning

Skrevet 27. januar 2017 09:15 af Ninna Gandrup

Der findes allerede et hav af eksisterende cases, som viser gevinsterne ved sporingsteknologi. Et eksempel er tøjbutikker, hvor tøjet ofte ender et forkert sted i butikken. Kunden og ekspedienten tror derfor ikke, at butikken har den rigtige størrelse.

Her sender cowboybukserne en SMS til medarbejderen og fortæller, at de skal lægges på plads. Det giver i sidste ende mere salg og bedre kundeoplevelser.

Henrik Brandenborg Granau, konsulent og underviser i sporingsteknologi

- Her sender cowboybukserne en SMS til medarbejderen og fortæller, at de skal lægges på plads. Det giver i sidste ende mere salg og bedre kundeoplevelser. Et andet eksempel er lagervirksomheden, hvor teknologien kan mindske svindel og tyveri, når varerne kan spores, og samme teknologi kan reducere tiden brugt på lageroptællingen fra seks timer til 12 minutter, fortæller Henrik Brandenborg Granau, som er konsulent og underviser i forretningsmulighederne i sporingsteknologi under ITU Professional Courses.

Svært at vurdere potentialet
Men ofte kan et projekt om sporingsteknologi virke komplekst, hvilket gør, at mange virksomheder stopper, før de rigtig kommer i gang. - Det kan være svært fra starten at gennemskue, hvad man skal bruge af teknologier til at mærke en varer, scannere, nye systemer eller andet udstyr. I virkeligheden handler det om at bryde projektet op i små bidder, som man så tager stilling til en efter en. Her er der stor inspiration at hente i cases, der ligner ens egen virksomhed.

Se cases hos RFID i Danmark

RFID i Danmark er et netværk, som samler alle RFID-aktiviteter i Danmark. Formålet med netværket er at skabe muligheder og forbedre konkurrenceevnen for både offentlige og private virksomheder i Danmark gennem RFID-teknologi.

Netværket holder en årlig konference om RFID. Du kan læse mere og se cases fra tidligere års konferencer på sitet. Se fx konferencen fra 2016 her.

De største fordele ses fx i en produktion, hvor alt er automatiseret med robotter. En vinduesproducent i Nordjylland har for nylig sat tags på det første element i produktionen. Robotterne i produktionshallen læser derefter tagget efterhånden, som elementet bevæger sig gennem produktionen, og ud i den anden ende kommer så et vindue. I tagget står desuden, hvor vinduet skal sendes hen. Alt sker automatisk og kan overvåges via en computer. Også halvdelen af landets biblioteker har efterhånden tags i alle bøger, så scannere i udgangen kan ”se”, om bogen er registreret korrekt. Men for at komme videre fra den gode idé til konkret projekt skal man vurdere, om sporingsteknologi har potentiale i egen virksomhed.

Det er afgørende at stille sig selv de rigtige spørgsmål. Fx er der stor forskel på udstyret afhængig af, om man har behov for at læse tags på lang eller kort afstand.

Henrik Brandenborg Granau, konsulent og underviser i sporingsteknologi

Find først dit eget behov
Om sporingsteknologi kan betale sig eller ej hænger uløseligt sammen med, hvilken type virksomhed teknologien skal spille ind i. Og her melder spørgsmålene sig, før man overhovedet kommer i gang: Hvad skal teknologien bruges til? Skal man tælle enheder? Hvor mange skal man tælle ad gangen? På hvor lang afstand skal man kunne tælle? Er der plads til store eller små tags på produkterne? Må tagget være synligt?

Her skal man starte med at identificere virksomhedens eget behov. Et godt sted at starte er der, hvor man spilder tid på at styre eller indsamle informationer, eller steder, hvor man går glip af informationer. Ønsker man fx at opdage en fejl i produktionen, før produktet ryger ud til kunden. Eller ønsker man at bruge mindre tid på at scanne enheder for at holde styr på dem.

- Det er afgørende at stille sig selv de rigtige spørgsmål. Fx er der stor forskel på udstyret afhængig af, om man har behov for at læse tags på lang eller kort afstand. Om tags skal kunne læses af udstyr fra samarbejdspartnere, som så skal have samme frekvens. Om aflæsningen skal ske automatisk, så man skal have scannere, der kan læse tags. Eller om en app til en mobiltelefon kan løse problemet. Det har også betydning, om man producerer designerlamper, hvor man ikke må kunne se tagget, og derfor ikke kan bruge stregkoder. Derimod er stregkoder stadig en velegnet løsning i store dele af fødevarebranchen, siger Henrik Brandenborg Granau.

Endelig skal man også vide, hvad formålet er med den data, man indsamler, så den kan indgå strategisk i forretningsudviklingen.

- Unik identifikation er vigtig. Det nytter fx ikke at indsamle data om temperaturmåling, hvis man ikke ved, hvor temperaturen måles, og/eller hvilken vare temperaturen knytter sig til.

Find dernæst den teknologi, der løser behovet
Når man har fundet ud af, hvad teknologien skal kunne, skal man afgøre, hvilken teknologi der løser behovet. Sporingsteknologi er mange ting – RFID, GPS, Bluetooth, WiFi-tags – hver teknologi har forskellige fordele og ulemper, som afhænger direkte af, hvad teknologien skal bruges til.

Men det er nemmere sagt end gjort, fordi der findes mange, der producerer forskellige varianter af den samme teknologi. Her er det vigtigt at kunne gennemskue, hvilken teknologi der er god nok, til det behov man har, så man ikke investerer i dyrt udstyr, som man ikke udnytter fuldt ud.

Der kan være flere teknologier, der kan løse det samme problem, og det er ikke sikkert, at man kan gennemskue, hvilken teknologi, der er bedst.

Henrik Brandenborg Granau, konsulent og underviser i sporingsteknologi

- Du kan godt bruge tid på at ringe til virksomhederne eller finde leverandører, men der er også fordele ved at tage fat i en konsulent. Der kan være flere teknologier, der kan løse det samme problem, og det er ikke sikkert, at man kan gennemskue, hvilken teknologi, der er bedst. Der er fx stor forskel i teknologien på, om man skal scanne postcontainere eller biblioteksbøger. Før man har taget den beslutning, er det næsten umuligt at vurdere, hvor stort projektet bliver, og hvor meget det kommer til at koste, fortæller Henrik Brandenborg Granau.

Hvis man selv starter med at tage fat i leverandører, påpeger Henrik Brandenborg Granau, at det er vigtigt at huske på, at leverandøren ofte kun er ekspert på netop hans eget produkt og ikke altid har overblikket over samtlige muligheder.

Lav til sidst en business case
Når man har lagt sig fast på en teknologi, kan man arbejde med business casen, som ofte vil være ledelsens beslutningsgrundlag for at give grønt lys til teknologien. I business casen er det vigtigt at medtænke alle aspekter for at vurdere, om teknologien kan betale sig i sidste ende.

Man skal undersøge i detaljer, hvilke fordele man kan opnå med teknologien og gennemtænke, hvad den samlede løsning kommer til at koste.

Henrik Brandenborg Granau, konsulent og underviser i sporingsteknologi

- Her vurderer man efter bedste evne, om løsningen hænger samme økonomisk. Man skal undersøge i detaljer, hvilke fordele man kan opnå med teknologien og gennemtænke, hvad den samlede løsning kommer til at koste. Måske finder man ud af, at man skal bruge få tags, som er billige, men mange scannere, som er dyre, og så skal business casen justeres ud fra det. Det kan også være en god idé at vurdere, hvor lang tid det kommer til at tage, før løsningen har tjent sig selv ind igen, fortæller Henrik Brandenborg Granau.

Endelig er det vigtigt at understrege, at det fulde potentiale i teknologien ikke nødvendigvis kan ses fra starten. Ofte opdager man nye anvendelsesmuligheder fx ved at bruge data fra tracking af varer til at optimere processer eller forhindre fejl. Derfor kan teknologien hurtigt danne grundlag for optimeringer, man ellers aldrig ville have fået øje på.

- Potentielt kan teknologien række langt ind i forretningen, fordi den kan opsamle data i forsyningskæden, som kan bruges overfor både kunder og forretningspartnere, men som også kan bruges til at optimere forretningen. På den måde kan teknologien være grundlaget for, at virksomheder kan spille med i den digitale tidsalder og en vigtig del af den digitale transformation, der i øjeblikket foregår i mange brancher, afslutter Henrik Brandenborg Granau.

Nyheder

"De vil ramme os på tilliden"

"De vil ramme os på tilliden"

6. maj 2025

Som en del af videnskabsfestivallen Forskningens Døgn havde IT-Universitetet og Dagbladet Information samlet en række eksperter for at tale om cyberkrig i Danmark, og hvor klar vi er til det. Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen deltog også i samtalen.

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

1. maj 2025

Den 22. maj 2025 kl. 14:30 vil professor Nutan Limaye fra sektionen Theoretical Computer Science holde sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: “My reflections on the last two decades and Complexity Theory”.

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

24. april 2025

Den 9. maj 2025 kl. 14.30 holder professor Anna Vallgårda sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Radical Redesign of Care Technologies”.

Er Danmark klar til cyberkrig?

Er Danmark klar til cyberkrig?

8. april 2025

En gruppe forskere fra IT-Universitetet i København undersøger, hvad Danmark kan lære af Ukraine i forhold til at forberede sig på cyberkrigsførelse. Cyberkrigsførelse påvirker ikke kun regeringer og virksomheder, men også civile, og forskerne spørger, hvad der skal gøre, hvis vi bliver angreb

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

31. marts 2025

I et nyt forskningsprojekt på IT-Universitetet og Københavns Universitet vil en gruppe forskere undersøge, hvordan data science kan blive en del af gymnasiets matematikundervisning for at give eleverne et bedre grundlag for kritisk tænkning og mulighed for at belyse og nuancere påstande de møder i deres hverdag.

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

28. marts 2025

Kunstig intelligens har stort potentiale i organisationer, men hvordan realiserer man det i praksis? Lektor og underviser på ITU’s Master i IT-ledelse, Carsten Lund Pedersen, er medforfatter til bogen ”Gunstig Intelligens,” der som den første af sin slags udstikker en kurs mod succes med AI-projekter i organisationen. Bogen kan forudbestilles nu.

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

19. marts 2025

Lektor Alessandro Bruni fra IT-Universitetet i København er i øjeblikket på Advanced Institute of Science and Technology i Japan, hvor han samarbejder med andre forskere om at udforske det matematiske fundament for verificering af maskinlæringssystemer. Projektet er støttet af Carlsbergfondet.

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

13. marts 2025

Den 28. marts 2025 kl. 14.30 holder professor Vasilis Galis fra sektionen Technologies in Practice sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Research against dead time”.

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

11. marts 2025

Den 11. marts 2025 er der valg til Inatsisartut (Grønlands parlament). I flere år har forskere fra ITU ledet af professor Carsten Schürmann og Center for Information Security and Trust undersøgt valg og muligheden for internetvalg i netop Grønland og valget i dag er ingen undtagelse.

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

6. marts 2025

Stigende teknologisk kompleksitet kræver en probabilitisk tilgang til kritisk vigtige it-systemer. Et nyt forskningsprojekt, anført af lektor på ITU Marco Carbone, vil skabe fundamentet for probabilistiske sessionstyper.

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

5. marts 2025

Forskere fra IT-Universitetet i København har bevist, at urbane motorveje begrænser sociale relationer i de 50 største byer i USA. Det er det første kvantitative studie af barriereeffekten af urbane motorveje i reduktionen af sociale relationer på tværs af nabolag.

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

26. februar 2025

Adjunkt på ITU Jonas Juul modtager Novo Nordisk Fondens Data Science Investigator-bevilling på knap 6,5 mio. kr. til et projekt, der bl.a. skal forbedre statistiske metoder til at forudsige smitteudbrud.

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

24. februar 2025

Den 7. marts inviterer kunstner Jacob Remin sammen med lektor James Maguire og postdoc Frauke Mennes fra Center for Klima-IT på ITU til åbningen af Within Limits – en kunstinstallation, der stiller spørgsmålstegn ved beregningskraft og ressourcegegrænsning.

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

21. februar 2025

ITU var repræsenteret med spil udviklet af både studerende og alumner fra universitetet ved Copenhagen Gaming Week og 'Spilprisen', som fandt sted i sidste uge. Studerende fra MSc Games vandt prisen for 'Best Student Game', mens alumner fra samme studieprogram vandt for 'Best Debut'.

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

13. februar 2025

Kunster og ekstern lektor på ITU, Mogens Jacobsen, arbejder med at lave digital kunst og bl.a. har skabt værker, der afslører iboende bias i de datasæt, som kunstig intelligens er trænet på.

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

10. februar 2025

Lektor Veronika Cheplygina har modtaget en ”Novo Nordisk Data Science Investigator”-bevilling på knap 11 mio. kr. Bevillingen kommer til at finansiere forskning i, hvordan mere inkluderende undervisnings- og forskningsmiljøer kan lede til bedre algoritmer for medicinsk billeddannelse.

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

31. januar 2025

Tre studerende fra ITU har vundet Institut for Menneskerettigheders Specialepris for deres speciale ”Fængslets digitale kløft”. I specialet undersøges det, hvordan den digitale kløft mellem indsatte i danske fængsler, og det omgivende samfund kan udbedres.

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

16. januar 2025

Hvad motiverer nogle til at manipulere med store sprogmodeller, og hvordan bærer de sig ad? I et nyt studie definerer forskere fra ITU såkaldt ”red teaming” af sprogmodeller for at øge sikkerheden i teknologien.

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

22. november 2024

Jakob Grue Simonsen, der kommer fra en stilling som institutleder på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, har fokus på trivsel og samarbejde, når han tiltræder som prorektor på ITU d. 1.januar 2025.

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

21. november 2024

Interview: Tidligere ph.d.-studerende på IT-Universitetet, Raluca Stana, har sammen med sin daværende vejleder, lektor Hanne Westh Nicolajsen, skrevet en bog, som skal hjælpe virksomheder med at håndtere teknostress.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53 /
P-nummer 1005162959

Denne side er udskrevet fra https://itu.dk/404