Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Spørg en studerende
    • Kvinder i tech
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Labs for studerende
    • Specialpædagogisk støtte (SPS)
    • Studie- og Karrierevejledning
    • Besøg ITU
    • Åbent hus
    • Studerende for en dag
    • Studiepraktik i uge 43
    • Coding Café for unge kvinder
    • IT-Camp for unge kvinder
    • For gymnasielærere
    • Besøg ITU med klassen
    • Digital Dannelse
    • Coding Class
  • Efteruddannelser
    • Efteruddannelser
    • Se alle efteruddannelser
    • Besøg og arrangementer
    • Master i it
    • Om Master i it-ledelse
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Enkeltfag
    • Se udbud af enkeltfag
    • Enkeltfag på masterniveau
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Korte kurser | ITU Professional Courses
    • Se alle korte kurser
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
  • Forskning
    • Forskningsektioner
    • Data Science
    • Data, Systems and Robotics
    • Digital Business Innovation
    • Digitalization Democracy and Governance
    • Human-Computer Interaction and Design
    • Play Culture and AI
    • Software Engineering
    • Technologies in Practice
    • Theoretical Computer Science
    • Forskningscentre
    • Center for Digital Play
    • Center for Climate IT
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • Forskningscenter for offentlig IT
    • Danish Institute for IT Program Management
    • Centre for Information Security and Trust
    • ITU Research Portal
    • Find forsker
    • Find forskning
    • Forskningsenheder
    • Forskningscentre
    • Forskningsektioner
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skole
    • Om Ph.d.-skolen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
    • Ph.d.-stillinger
    • Ph.d.-håndbog
    • Ph.d.-support
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Innovation og samarbejde
    • Læs mere om innovation og samarbejde
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en Erhvervs-p.hd
    • Maritime Hub
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU NextGen
  • Om ITU
    • Om ITU
    • Presse
    • Stillinger
    • Kontakt
  • ENG
Derfor bliver projekter ofte 13 gange dyrere end beregnet
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Derfor bliver projekter ofte 13 gange dyrere end beregnet

Derfor bliver projekter ofte 13 gange dyrere end beregnet

Halvdelen af alle projekter drukner i projektstyring, papirarbejde og forældede projektmodeller. Men hvordan sikrer man, at et projekt styres rigtigt gennem begrænsninger i forhold til tid, økonomi, kvalitet, interessenter og risici? Hvordan tilpasser man værktøjer og metoder, så de er mest effektive i forhold til det aktuelle projekt?

Efteruddannelseforretningledelse

Skrevet 11. marts 2018 20:05 af Ninna Gandrup

Det er et enormt højt tal, men det positive er, at det betyder, at der er rigtig mange ressourcer at spare ved at være god til at tilpasse projektmodeller, så de passer til projektet.


Klaus Nielsen, ekstern lektor og underviser i projektledelse under ITU Professional Course

- Cirka halvdelen af alle projekter i dag kører i hegnet, fordi projektmodellen ikke passer til projektet. Det er et enormt højt tal, men det positive er, at det betyder, at der er rigtig mange ressourcer at spare ved at være god til at tilpasse projektmodeller, så de passer til projektet. Det er ikke noget nyt, men det er en svær disciplin, fortæller Klaus Nielsen, ekstern lektor og underviser i grundlæggende agil proteføljestyring ITU Professional Course på IT-Universitetet.
Fakta: Tilpasninger og hybridmodeller
Tilpasninger er generelt tilpasninger af projektmodeller til de enkelte projekter. Hybridmodeller er en bestemt form for tilpasning, som kombinerer en traditionel projektmodel med en agil metode fx Prince2 kombineret med Scrum.

Nutidens projektledelse handler derfor i høj grad om at tilpasse projektmodellen til det aktuelle projekt i såkaldte tilpasninger eller i hybridmodeller, som er en kombination af traditionel og agil projektledelse. Men netop tilpasninger kan være en udfordring, hvis organisationen har tradition for at følge en bestemt projektmodel og fx arbejder traditionelt, hvor en agil tilgang havde været mere effektiv.

Om Klaus Nielsen
Klaus Nielsen er uddannet fra IT-Universitetet i København, Cambridge and indehaver af to MBA-uddannelser (HRM and Technology). Som freelancekonsulent har han arbejdet med projektledelse og programstyring i mange år. Han har skrevet ‘I Am Agile’, ‘Mastering the Business Case’, ‘McGraw-Hill Education ACP Agile Certified Practitioner Exam’ og ‘Achieve PMI-PBA® Exam Success’, såvel som adskillige artikler, som er blevet udgivet på verdensplan. Klaus er grundlægger af Global Business Development (gbd.dk), PMI Registered Education Provider (R.E.P) og de seneste knap seks år har Klaus Nielsen undervist i projektledelse og programstyring som ekstern lektor på IT-Universitetet.

Dyrt at følge én projektmodel for alle projekter
- Mange organisationer har en tradition for at bruge bestemte modeller i deres projekter. Det kan fx være systemudviklingsmodeller som vandfaldsmodellen, B-model, inkremental model, spiral model eller lignende. Men det er sjældent, at den samme projektmodel passer til alle projekter uanset størrelse og kompleksitet. I værste fald arbejder man måske med processer for processernes skyld, hvilket ofte resulterer i, at projektmedlemmerne begynder at finde egne genveje. Det skaber både forvirring og et unødigt højt ressourceforbrug, forklarer Klaus Nielsen.

Samlet ender mange projekter med at koste faktor 13 mere end antaget, så der er rigtig mange penge at spare ved at mestre fx tilpasning af projektmodeller.


Klaus Nielsen, ekstern lektor og underviser i projektledelse under ITU Professional Course

Tilpasninger er næsten altid nødvendige, fordi alle projekter er forskellige og kræver forskellig vægtning af projektmodellens forskellige områder som fx tid, organisation, risiko og kompetencer. Tilpasninger er ikke noget nyt, men det er noget, man bliver nødt til at blive bedre til i takt med at både mængden af projekter og kompleksiteten i projekter stiger. Derudover er behovet for hybridmodeller – kombinationen af vandfald og agil – steget markant gennem de senere år, hvilket også har øget behovet for tilpasninger.

- Vælger en projektleder en forkert projektmodel til et projekt, kommer han/hun til at udfylde rapporter og modeller, som er det rene spild. I nogle tilfælde bruger projektlederen op til et år på at klargøre et projekt uden egentlig at have leveret noget i projekt endnu, fordi projektmodellen er for omfattende til projektet. Samlet ender mange projekter med at koste faktor 13 mere end antaget, så der er rigtig mange penge at spare ved at mestre fx tilpasning af projektmodeller, uddyber Klaus Nielsen.

Tilpasninger er afgørende
Når man laver en tilpasning tager man typisk en eksisterende projektmodel og vurderer, hvordan man kan bruge den i forhold til et aktuelt projekt. Det handler om at bruge tiden rigtigt, så man ikke laver for meget eller for lidt som projektleder. En projektmodel beregnet til et større projekt, bliver alt for tung og bureaukratisk til et mindre projekt. Modsat skal man heller ikke tage for let på projektstyringen, da der så vil være ting, der glipper.

Fra start til slut kan der fx være 47 processer, man skal igennem. Til hver proces er papirer, man skal udfylde, sende rundt, og man skal bruge ressourcer til at udføre alle aktiviteter i projektet. Men hvad hvis man kun har brug for otte af de 47 processer?


Klaus Nielsen, ekstern lektor og underviser i projektledelse under ITU Professional Course

- God praksis betyder ikke, at al viden fra en rammemodel, som Project Management Body of Knowledge (PMBOK) og Prince2, skal anvendes i alle projekter. Det handler om at få et mindset til at identificere den rigtige måde at lede projekter på og vurdere kriterierne for og imod. Fra start til slut kan der fx være 47 processer, man skal igennem. Til hver proces er papirer, man skal udfylde, sende rundt, og man skal bruge ressourcer til at udføre alle aktiviteter i projektet. Men hvad hvis man kun har brug for otte af de 47 processer? Hvis du ikke kan finde de relevante otte processer, så vil du spilde en masse tid og ressourcer. Måske kunne du have lavet fire projekter i stedet for ét, hvis du havde holdt omkostningerne nede og været mere effektiv, pointerer Klaus Nielsen.

For at finde frem til de otte relevante processer, bliver man nødt til at komme med teoretiske bud på, hvordan man vil arbejde med projektet.

- Rammemodellerne er begyndt at komme med retningslinjer for, hvordan man kan tilpasse. Her må man holde sin vurdering af, hvad der er bedst, op imod teorien og andre cases og vurdere, hvordan vil det fungere i den konkrete kontekst. Begrænsningerne i forhold til tid, økonomi, ressourcer m.m. er forskellige fra projekt til projekt, og det bør tilpasningerne afspejle, men de er også nødt til at afspejle organisationskulturen, omgivelserne og organisationen, så man får den bedste procesoptimering. Effekten vil også være, at de processer, som projektet skal følge, vil give mening for projektmedlemmer, som så også følger processerne og ikke opfinder egne, fortæller Klaus Nielsen.

Hvordan kombinerer man diametralt modsatte projektmodeller?
Med tilpasninger får man både en langt mere effektiv udnyttelse af ressourcer, men det giver også mulighed for at arbejde agilt med udvalgte områder af projektet og kombinere forskellige projektmodeller. Hvis man fx kører projekter efter en mere traditionel model, men ønsker at blive mere agile og arbejde ud fra en model, der tillader mindre leverancer. Samtidig vil man gerne have hånd i hanke med, hvad der leveres og hvornår i projektet.

Det er derfor tvingende nødvendigt, at man som projektleder har fuldstændig styr på sine metoder, værktøjer og teorier, så man kan jonglere med dem og lande dem rigtigt i det enkelte projekt. Det vil spare virksomheder, kunder og staten for meget ekstra arbejde og give færre risici i projekterne.


Klaus Nielsen, ekstern lektor og underviser i projektledelse under ITU Professional Course

- Udfordringen er, at det agile og det traditionelle nærmest er diametrale modsætninger. Agilt har man ikke projektledere eller styregrupper. Man har et team og en Scrum Master. I den type projekter er projektlederens rolle ikke klart defineret. Skal projektlederen fx være Scrum Master eller Products Owner? Det kan også være svært at synliggøre, hvor langt man er nået i projektet og få processerne i projektet til at hænge sammen på tværs, fortæller Klaus Nielsen.

Arbejder man traditionelt vil man typisk gerne lægge sig fast på en leverance fra start, mens man når man arbejder agilt leverer det, der er mest brug for. Det giver nogle meget forskellige måder at se på projektets dele på.

- Hvis man både ønsker at arbejde agilt, men stadig have styring på leverancerne, så vil en hybridmodel være løsningen. Her vil dem, der arbejder agilt typisk opfatte styring, som alt for tung, fordi man, inden man går i gang, skal være sikre på fx roller og ansvar, men også metrikker, styring, teams og den slags. Der er også den praktiske planlægning omkring sprints og releases, møder og så videre, som skal tilpasses, fortæller Klaus Nielsen og slutter:

- Det er derfor tvingende nødvendigt, at man som projektleder har fuldstændig styr på sine metoder, værktøjer og teorier, så man kan jonglere med dem og lande dem rigtigt i det enkelte projekt. Det vil spare virksomheder, kunder og staten for meget ekstra arbejde og give færre risici i projekterne.

Kursus: Grundlæggende kursus i agil porteføljestyring

Kurset henvender sig til dem, som ønsker en bred teoretisk og forskningsbaseret tilgang til den agile porteføljestyring suppleret med best practice. Det betyder, at vi vil arbejde med en lang række teorier, rammeværk og metoder, som vil blive diskuteret og afprøvet i større eller mindre grad.

Kurset skal derfor ses som en grundlæggende introduktion til hele området og som inspiration til det videre arbejde inden certificering eller valg af rammeværk i virksomheden. I det omfang deltagerne besidder praktisk erfaring, vil dette i størst muligt omfang indgå i undervisningen. Det er dog ikke forventningen.

Kurset forløber som et heldagskursus. Læs mere om kurset og tilmeld dig her.


Nyheder

"De vil ramme os på tilliden"

"De vil ramme os på tilliden"

6. maj 2025

Som en del af videnskabsfestivallen Forskningens Døgn havde IT-Universitetet og Dagbladet Information samlet en række eksperter for at tale om cyberkrig i Danmark, og hvor klar vi er til det. Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen deltog også i samtalen.

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

1. maj 2025

Den 22. maj 2025 kl. 14:30 vil professor Nutan Limaye fra sektionen Theoretical Computer Science holde sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: “My reflections on the last two decades and Complexity Theory”.

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

24. april 2025

Den 9. maj 2025 kl. 14.30 holder professor Anna Vallgårda sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Radical Redesign of Care Technologies”.

Er Danmark klar til cyberkrig?

Er Danmark klar til cyberkrig?

8. april 2025

En gruppe forskere fra IT-Universitetet i København undersøger, hvad Danmark kan lære af Ukraine i forhold til at forberede sig på cyberkrigsførelse. Cyberkrigsførelse påvirker ikke kun regeringer og virksomheder, men også civile, og forskerne spørger, hvad der skal gøre, hvis vi bliver angreb

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

31. marts 2025

I et nyt forskningsprojekt på IT-Universitetet og Københavns Universitet vil en gruppe forskere undersøge, hvordan data science kan blive en del af gymnasiets matematikundervisning for at give eleverne et bedre grundlag for kritisk tænkning og mulighed for at belyse og nuancere påstande de møder i deres hverdag.

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

28. marts 2025

Kunstig intelligens har stort potentiale i organisationer, men hvordan realiserer man det i praksis? Lektor og underviser på ITU’s Master i IT-ledelse, Carsten Lund Pedersen, er medforfatter til bogen ”Gunstig Intelligens,” der som den første af sin slags udstikker en kurs mod succes med AI-projekter i organisationen. Bogen kan forudbestilles nu.

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

19. marts 2025

Lektor Alessandro Bruni fra IT-Universitetet i København er i øjeblikket på Advanced Institute of Science and Technology i Japan, hvor han samarbejder med andre forskere om at udforske det matematiske fundament for verificering af maskinlæringssystemer. Projektet er støttet af Carlsbergfondet.

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

13. marts 2025

Den 28. marts 2025 kl. 14.30 holder professor Vasilis Galis fra sektionen Technologies in Practice sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Research against dead time”.

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

11. marts 2025

Den 11. marts 2025 er der valg til Inatsisartut (Grønlands parlament). I flere år har forskere fra ITU ledet af professor Carsten Schürmann og Center for Information Security and Trust undersøgt valg og muligheden for internetvalg i netop Grønland og valget i dag er ingen undtagelse.

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

6. marts 2025

Stigende teknologisk kompleksitet kræver en probabilitisk tilgang til kritisk vigtige it-systemer. Et nyt forskningsprojekt, anført af lektor på ITU Marco Carbone, vil skabe fundamentet for probabilistiske sessionstyper.

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

5. marts 2025

Forskere fra IT-Universitetet i København har bevist, at urbane motorveje begrænser sociale relationer i de 50 største byer i USA. Det er det første kvantitative studie af barriereeffekten af urbane motorveje i reduktionen af sociale relationer på tværs af nabolag.

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

26. februar 2025

Adjunkt på ITU Jonas Juul modtager Novo Nordisk Fondens Data Science Investigator-bevilling på knap 6,5 mio. kr. til et projekt, der bl.a. skal forbedre statistiske metoder til at forudsige smitteudbrud.

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

24. februar 2025

Den 7. marts inviterer kunstner Jacob Remin sammen med lektor James Maguire og postdoc Frauke Mennes fra Center for Klima-IT på ITU til åbningen af Within Limits – en kunstinstallation, der stiller spørgsmålstegn ved beregningskraft og ressourcegegrænsning.

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

21. februar 2025

ITU var repræsenteret med spil udviklet af både studerende og alumner fra universitetet ved Copenhagen Gaming Week og 'Spilprisen', som fandt sted i sidste uge. Studerende fra MSc Games vandt prisen for 'Best Student Game', mens alumner fra samme studieprogram vandt for 'Best Debut'.

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

13. februar 2025

Kunster og ekstern lektor på ITU, Mogens Jacobsen, arbejder med at lave digital kunst og bl.a. har skabt værker, der afslører iboende bias i de datasæt, som kunstig intelligens er trænet på.

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

10. februar 2025

Lektor Veronika Cheplygina har modtaget en ”Novo Nordisk Data Science Investigator”-bevilling på knap 11 mio. kr. Bevillingen kommer til at finansiere forskning i, hvordan mere inkluderende undervisnings- og forskningsmiljøer kan lede til bedre algoritmer for medicinsk billeddannelse.

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

31. januar 2025

Tre studerende fra ITU har vundet Institut for Menneskerettigheders Specialepris for deres speciale ”Fængslets digitale kløft”. I specialet undersøges det, hvordan den digitale kløft mellem indsatte i danske fængsler, og det omgivende samfund kan udbedres.

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

16. januar 2025

Hvad motiverer nogle til at manipulere med store sprogmodeller, og hvordan bærer de sig ad? I et nyt studie definerer forskere fra ITU såkaldt ”red teaming” af sprogmodeller for at øge sikkerheden i teknologien.

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

22. november 2024

Jakob Grue Simonsen, der kommer fra en stilling som institutleder på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, har fokus på trivsel og samarbejde, når han tiltræder som prorektor på ITU d. 1.januar 2025.

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

21. november 2024

Interview: Tidligere ph.d.-studerende på IT-Universitetet, Raluca Stana, har sammen med sin daværende vejleder, lektor Hanne Westh Nicolajsen, skrevet en bog, som skal hjælpe virksomheder med at håndtere teknostress.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53 /
P-nummer 1005162959

Denne side er udskrevet fra https://www.itu.dk/404