Vi kan desværre ikke vise dig denne video uden brug af cookies. Du kan acceptere cookies i venstre hjørne af siden.

Forskning: Det digitale samfund ekskluderer udsatte ældre

Lektor ved IT-Universitetet Morten Hjelholt er ved at afslutte et toårigt forskningsprojekt om udsatte ældres udfordringer i det digitale samfund, og konklusionen er ikke opmuntrende. Med en ny bog og en videokampagne skal problemet sættes på dagsordenen.

Skrevet 25. maj 2021 07:00 af Theis Duelund Jensen

Hen over de sidste to år har en forskergruppe, anført af lektor ved Digital Design på ITU Morten Hjelholt, med en bevilling fra Fonden Ensomme Gamles Værn, arbejdet på en kvalitativ undersøgelse af, hvordan digitalisering af det offentlige påvirker udsatte ældre. Undersøgelsen er baseret på 40 interviews foretaget på seks væresteder rundt om i landet, og konklusionen er mildest talt nedslående. Med bogen Dét skal du ordne på nettet – om digitalt udsatte ældre og en videokampagne vil Morten Hjelholt nu sætte problemet på den offentlige dagsorden.

- Udsatte ældre har det ekstremt svært i det digitale samfund. Vi taler om mennesker, der på den ene side ikke har de teknologiske kundskaber til at gebærde sig digitalt over for det offentlige, og på den anden side ikke har et netværk, der kan hjælpe dem. Dét, at man har pålagt borgeren ansvar for at holde sig opdateret med eksempelvis Digital Post, betyder, at mange udsatte ældre uden pårørende må få venner, frivillige ved værestederne eller andre til at hjælpe med kommunikationen, og det kan resultere i et brud på deres datasikkerhed, siger Morten Hjelholt.

I stedet for at tale om inklusion, burde vi tale noget mere om rummelighed.
Morten Hjelholt

Over de sidste 20 år er flere og flere aspekter af borgerens kontakt med det offentlige blevet digitaliseret. Velfærdsydelser og services, der tidligere krævede fysisk kontakt med kommunale medarbejdere, er rykket til digitale selvbetjeningsplatforme. Det betyder, at borgeren selv er ansvarlig for opgaver, der tidligere lå hos kommunale og offentlige institutioner. Problemet er bare, at ikke alle grupper i samfundet har samme forudsætninger for at bære det ansvar.

- De sidste to årtier har digitalisering været rettet mod effektivisering af forvaltningerne og relationen til borgeren. Det har man gjort ved at tænke digitalisering som en one-stop shop, dvs. ens adgang for alle. Det virker fint for store dele af befolkningen, men rigtigt mange, herunder udsatte ældre, bliver hægtet af vognen og oplever, at de ikke længere føler sig som gyldige borgere, selvom de har overholdt deres forpligtelser over for det offentlige gennem et helt liv, siger Morten Hjelholt.

Digitalt udsatte ældre skal på dagsordenen

Med en videokampagne og bogen Dét skal du ordne på nettet – om digitalt udsatte ældre, skrevet i samarbejde med forskningskommunikatør og forfatter Jari Kickbusch, vil Morten Hjelholt sætte fokus på de mange digitale tiltag, der gennemsyrer samfundet og for mange af os er blevet en del af den daglige rutine, men for andre er uoverstigelige udfordringer.

- Med videokampagnen og bogen vil vi for det første gerne nå ud til kommunerne, værestederne, alle steder, hvor man i det daglige har kontakt med digitalt udsatte ældre og italesætte problemet. For det andet vil vi gerne starte en debat om den måde digitalisering implementeres i samfundet, og hvilke konsekvenser det har, fortæller Morten Hjelholt.

I bogen kan man bl.a. møde nogle af de mennesker, der er blevet interviewet i forbindelse med projektet og få et indtryk af, hvordan det digitale samfund kan virke ekskluderende. ”Der er altså mange gamle mennesker, som kommer i klemme. Vi forstår det ikke, og vi bliver lidt stødt ud,” siger Carl Wagner på 81, som føler sig diskrimineret af den måde, digitaliseringen i samfundet foregår på. Samira på 65 må overlade al kommunikation med det offentlige til sin bror, hvad hun ikke bryder sig om. ”Det er ikke godt at skulle være afhængig af andre,” siger hun.

Bogen giver også et overblik over det datasikkerhedsmæssige problem, der netop ligger i at dele sine oplysninger og konti med andre for at få hjælp. Beskyttelse af privatlivets fred er essentielt i et demokratisk samfund, og man bør derfor undersøge, hvordan man sikrer de digitalt udsatte ældres privatliv og deres data på de ældres præmisser, lyder konklusionen.

Man har fra statens side besluttet, at man kun er en god digital borger, hvis man kan logge på via NemID og svare gennem digital post. Kan man ikke det, skal man aktivt frameldes, og dette opleves for mange som et nederlag.
Morten Hjelholt

Det er vigtigt for Morten Hjelholt at understrege, at han ikke er imod digitaliseringen af samfundet. Digitaliseringen og de redskaber den afføder er også udsatte borgere til stor gavn. Problemet er den meget ensidige brug af teknologien, som præger det offentlige.

- Man har fra statens side besluttet, at man kun er en god digital borger, hvis man kan logge på via NemID og svare gennem digital post. Man kan således betjene sig selv og spare staten for penge. Kan man ikke det, skal man aktivt frameldes, og dette opleves for mange som et nederlag, siger han.

Rummelighed fremfor inklusion

Der er ikke nogen entydig løsning på problemet. Det handler først og fremmest om et paradigmeskifte i det offentliges tilgang til teknologiske redskaber. Digitalisering handler langt henad vejen om effektivisering af processer, men når man arbejder med sårbare mennesker, er der behov for flere mellemregninger.

- Tidligere så man et stort potentiale i digitalisering, fordi den muliggjorde vidensdeling, gav adgang til uddannelse og underbyggede den demokratiske samtale. Man så muligheder i den netop, fordi den også kunne understøtte de svageste i samfundet. Dengang var digitaliseringen en stræben efter idealer, og jeg tror, vi skal tilbage til den tankegang. I stedet for at tale om inklusion, burde vi tale noget mere om rummelighed, siger Morten Hjelholt.

Du kan få mere at vide om bogen Dét skal du ordne på nettet – om digitalt udsatte ældre på forlagets hjemmeside.