Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Sådan søger du ind
    • Åbent hus for bacheloruddannelser
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Åbent hus for kandidatuddannelser
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Hvordan er det at være studerende på ITU?
    • Kvinder i tech
    • Labs for studerende
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Studie- og karrierevejledning
    • #lifeatITU
    • Mød ITU
    • Spørg en studerende
    • Studerende for en dag
    • Studiepraktik i uge 43
    • Coding Café for kvindelige gymnasieelever
    • IT-Camp for kvindelige gymnasieelever
    • Åbent hus
    • For gymnasielærere
    • Gymnasiebesøg
    • Digital Dannelse
    • Coding Classes
  • Efteruddannelser
    • Efteruddannelser
    • Se alle efteruddannelser
    • Master i it
    • Master i it-ledelse
    • Studiestart
    • Nyhedsbrev
    • Talks om it-ledelse: ITU ESPRESSO
    • Besøg og arrangementer
    • Kontakt
    • Enkeltfagskurser
    • Om enkeltfag
    • Enkeltfagskurser på masterniveau
    • Se alle enkeltfagskurser
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Korte kurser

    • Om ITU Professional Courses
    • Kurser
    • Skræddersyede kurser for virksomheder
    • Kontakt
    • Nyhedsbrev
    • Online kurser
    • Kurser i cybersikkerhed
  • Forskning
    • Institutter
    • Institut for Business IT
    • Institut for Datalogi
    • Institut for Digital Design
    • Forskningsgrupper og labs
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningscentre
    • Center for Digital Play
    • Center for Climate IT
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • European Blockchain Centre
    • Centre for Information Security and Trust
    • Danish Institute for IT Program Management
    • ITU Research Portal
    • Find forsker
    • Find forskning
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skole
    • Om ph.d.-uddannelsen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Samarbejde om forskning
    • Licenser teknologi
    • Samarbejde om forskning
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en ErhvervsPhD
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU Startup programme
  • Om ITU
    • Om ITU
    • Presse
    • Stillinger
    • Kontakt
  • ENG
Bliv en dygtig guldgraver i din virksomheds data
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Bliv en dygtig guldgraver i din virksomheds data

Bliv en dygtig guldgraver i din virksomheds data

Mange ved, at der kan være store forretningsmæssige gevinster gemt i virksomhedens store mængder data. Men dataanalyse er kompliceret, og der er store faldgruber forbundet med at gå fra data til beslutningsgrundlag. Læs her, hvordan du kommer i gang.

Efteruddannelsebig dataforretningledelseRune Møller JensenPhilippe BonnetInstitut for Datalogi

Skrevet 13. september 2016 13:16 af Ninna Gandrup

- Udfordringen er, at mange virksomheder er gået fra at outsource dataanalyse til at hive dataanalyser hjem igen. De har fået øjnene op for, at data er blevet kernen i deres forretning, men har svært ved at gennemskue, hvilke data der er behov for, og hvilke kompetencer man skal bruge for at få de fornødne data omsat til beslutningsgrundlag, og derfor ender det ofte i ufokuserede investeringer, fortæller Rune Møller Jensen, som er underviser på kurset Data Analytics Insights og forsker på IT-Universitetet i København.

»

Den største fejl er, at man overvurderer, hvad teknologien kan og tror, at teknologien alene løser vidensspørgsmålet. Dermed undervurderer man analysearbejdet og betydningen af at forstå, hvilke data man arbejder med.

Rune Møller Jensen

«

Opfordringen fra Rune Møller Jensen til toplederne lyder, at de skal tage skeen i egen hånd og få indsigt i mulighederne for deres egen industri. Det er ikke nok bare at indsamle data og anvende avanceret teknologi. Data skal også behandles og analyseres korrekt for at skabe værdi, og her skal toplederen kunne gennemskue, hvilke teknologier og medarbejdere, der er behov for.  

- Den største fejl er, at man overvurderer, hvad teknologien kan og tror, at teknologien alene løser vidensspørgsmålet. Dermed undervurderer man analysearbejdet og betydningen af at forstå, hvilke data man arbejder med. Det handler derfor om at få toplederne til at forstå, hvordan man arbejder med data, fortæller han.

Philippe Bonnet, som også underviser på kurset Data Analytics og forsker i Big Data på IT-Universitetet, understreger, at man tidligere havde al data samlet ét sted og kunne lave én samlet analyse for at få et fornuftigt beslutningsgrundlag. I dag derimod er dataanalyser ikke noget, man gør én gang for alle.

- For at få værdi ud af data, skal man jo gå fra rå ubehandlede kilder med fejl, anormaliteter og forskellige abstraktionsniveauer til data, der er klar til at blive analyseret. De færreste er klar over, hvor mange steder den proces kan gå galt. Særligt når data spredt udover forskellige dele af forretningen og forskellige personer, som tænker forskelligt. Dertil kommer, at databehandling er en kontinuerlig proces, som konstant er under udvikling. Man ved ikke på forhånd, hvilke spørgsmål man skal have svar på, forklarer Philippe Bonnet.

Kursus: Data Analytics Insight

Rune Møller Jensen og Philippe Bonnet underviser begge på kurset Data Analytics Insight, som henvender sig til ledende beslutningstagere. Kurset giver kompetencerne til at stille de rigtige spørgsmål og i sidste ende vælge de løsninger, der passer bedst til virksomheden. Efter kurset vil deltagerne kunne vurdere, hvordan de bedst udnytter potentialet i Big Data, Business Analytics, Data Mining, Data Warehousing, og Machine Learning.

Læs mere om kurset her.

To perspektiver på dataanalyse
De to eksperter repræsenterer hver deres tilgang til dataanalyse. Det ene perspektiv kaldes top-down, hvor topledelsen stiller spørgsmål til data og får svar fra dataanalyser. Det andet perspektiv kaldes bottom-up, hvor man har masser af data, som kan give ny indsigt, men hvor man skal vurdere, hvordan det kan understøtte beslutninger og handlinger. Ingen af de to perspektiver kan stå alene.

»

Hvis man kun laver top-down analyse, så ender man med customized løsninger hver gang, som er alt for dyrt i længden. Bruger man kun bottom-up, får man ikke den rigtige indsigt, fordi den ikke er styret af organisatoriske behov.

Philippe Bonnet

«

- Hvis man kun laver top-down analyse, så ender man med customized løsninger hver gang, som er alt for dyrt i længden. Bruger man kun bottom-up, får man ikke den rigtige indsigt, fordi den ikke er styret af organisatoriske behov. Det handler derfor om at kombinere top-down med bottom-up, så man arbejder i en iterativ proces, siger Philippe Bonnet.

Siloer bremser ofte dataanalyser
Philippe Bonnet peger også på, at virksomheder med siloopdelte informationer har de største udfordringer. Her er nogle siloer bygget til at besvare visse spørgsmål, og medarbejderne er hverken trænet i at tænke på tværs af siloer eller vælge de rigtige værktøjer og analyser.

- Hvis man gerne vil lave analyser på tværs af siloer, så skal man gøre data tilgængelig på tværs. Det handler om format, model og integration mellem siloer. En ting er de tekniske formaliteter, noget andet er, at medarbejderne ofte kun har forståelse for den enkelte silo og ikke på tværs. Det handler om ledelse, og om at finde en infrastruktur, som gør det muligt at tænke data på tværs, forklarer Philippe Bonnet.

Philippe Bonnet taler derfor for, at man ikke bygger systemer, som man tror, kan besvare alle spørgsmål relateret til data. Det er stort set umuligt. I stedet skal man hele tiden kunne udvide systemet og tilpasse til nye datakilder, datatyper og formater.

- Det kræver tekniske systemer, som kan integrere nye former for data. Hvad gør man fx, hvis man pludselig får data fra GPS eller video? Det kan have stor betydning for hele processen omkring databehandling, fordi det giver mulighed for nogle helt nye data og informationer, som skal indarbejdes i processerne, siger han.

3 trin til dataanalyse

Som leder skal man derfor kunne afklare, hvad der er vigtigt, og hvad der er svært i forhold til dataanalyse. Ellers ved man ikke, hvor man skal indsætte ressourcer, og hvilke folk man skal bruge. Rune Møller Jensen og Philippe Bonnet giver her en metode til en proces for dataanalyse, som giver den nødvendige indsigt.

1. Undersøgelse

Som leder vil man gerne undersøge en organisatorisk udfordring, fx hvorfor man mister kunder. Det svar kan man ikke umiddelbart få ud af sine data. I stedet skal man lave et mindmap og en brainstorm, hvor formålet er at finde de indikatorer, der viser, at en kunde er ved at afvikle sit engagement.

- Indikatorerne kan for en dagligvarebutik fx være frekvensen af brugen af kundekort, som fortæller, hvor meget de handler og hvor tit. Det kan også have betydning, hvilke varer kunderne køber. Det kræver indsigt i fx hvilke varegrupper, der dominerer et indkøb. Det er alt sammen predictors, som forudsiger en potentiel adfærd hos kunderne, fortæller Rune Møller Jensen.

2. Afklaring
Derefter spørger man sig selv, hvilke data man skal bruge for at få den viden. Man skal finde ud af, om man har den data og i hvilke databaser. Det er også her, man typisk opdager, at man ikke har en bestemt type data. Fx inddeler man ikke i varegrupper og har ikke data på det. Det kan også være data, som man slet ikke kan få adgang til.

- Et eksempel er, at mange containerrederier ikke gemmer, hvad der historisk set er booket til et skib. Man overskriver bare de eksisterende data. Når man mangler de data, kan man ikke lave et stærkt forecasting system, som optimerer processen for at laste skibene. Hvis man på den anden side skal logge den information, så skal man måske gemme tyve gange så meget data. Så man skal vurdere, om investeringen er det værd, fortæller Rune Møller Jensen.

3. Behandling
Når man har indsamlet data, skal det igennem en række processer, hvor data aggregeres og abstraheres. Det er her, man bliver teknisk og indsamler og renser data. Man undersøger, om man har data i den form, man ønsker fx varegrupper. Der kan være flere fejlkilder forbundet med fx kategorisering, som kan give fejl i de informationer, som senere skal udgøre beslutningsgrundlaget. Det kan også være, at data stammer fra én kontekst og skal bruges i en anden sammenhæng end den blevet lavet i, og derfor kan være mangelfuld.

- Når man har data på en passende form, kan man anvende algoritmer indenfor fx klassifikation og forecast. Her er man nødt til at lave analyser på, hvilke teknikker der passer bedst. Hvad karakteriserer de forskellige algoritmer? Tager det for lang tid at udvikle i forhold til, at man performancemæssigt ønsker et hurtigt svar, forklarer Philippe Bonnet.

Men processen stopper ikke ved valg af algoritme. Når man har integreret og implementeret en algoritme fra fx en producent, så skal outputtet også integreres i en arbejdsproces og forstås af organisationen.

- Det output, man får, skal også integreres i organisationen. Fx går det galt, hvis beregningerne ikke er transparente, men bare giver et forsimplet ”ja” eller ”nej”. Hvis man skal bruge resultaterne, er man også nødt til at forstå, hvad der ligger bag outputtet. Dernæst skal outputtet også integreres i arbejdsprocesserne, hvilket handler om forandringsledelse. Det kan være, at man går fra en type proces til en anden, når man integrerer en ny type data, hvilket betyder, at tingene skal gøres anderledes. Hvis du gør, som du hele tiden har gjort og ikke stiller nye spørgsmål, så får du heller ikke integreret ny viden, forklarer Rune Møller Jensen.

Philippe Bonnet

Philippe er professor på IT-Universitetet og Marie Curie fellow. Han eksperimenterer med at bygge og tune data systemer på nye hardware platforms. Philippes forskning fokuserer på softwaredefinerede storage, databasesystemer på non-volatile memories og sikker håndtering af persondata. Philippe samarbejder med verdens førende storage firmaer.

Rune Møller Jensen

Rune Møller Jensen er lektor på IT-Universitetet. Han har forsket i data analytics i samarbejde med virksomheder og organisationer indenfor logistik, sundhed og detailhandlen. Han er grundlægger af virksomheden Optivation, der blandt andet udvikler optimeringsmodulet i StowMan[S], som er et ledende softwareværktøj til stuvning af containerskibe.

Nyheder

Forskere og eksperter viser vejen til en inkluderende digitalisering

Forskere og eksperter viser vejen til en inkluderende digitalisering

27. januar 2023

35 forskere, eksperter og repræsentanter for organisationer har underskrevet en vision, som skal understøtte en mere inkluderende digitalisering af den offentlige sektor. Visionen er et resultatet af konferencen, Welfare after Digitalization, som IT-Universitetets Center for Digital Velfærd var vært for.

Radu-Cristian Curticapean sikrer midler fra Villum Fonden til forskning i beregningsmæssige problemer

Radu-Cristian Curticapean sikrer midler fra Villum Fonden til forskning i beregningsmæssige problemer

24. januar 2023

I år får 22 forskertalenter inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning tilsammen 126 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator-program. En af dem, der i år er sluppet gennem nåleøjet, er lektor i datalogi på IT-Universitetet, Radu-Cristian Curticapean, som har sikret 3 millioner kroner til forskning inden for teoretisk datalogi.

Angående sag om identiske eksamenssæt

Angående sag om identiske eksamenssæt

13. januar 2023

Studerende, der i forbindelse med kurset Security 1 aflagde eksamen d. 22. december sidste år, blev præsenteret for et eksamenssæt identisk med det foregående års eksamenssæt. Universitetets ledelse undersøger pt. sagens omfang.

Studie: Mere transparens vil kunne formodentlig styrke smitteopsporingen

Studie: Mere transparens vil kunne formodentlig styrke smitteopsporingen

21. december 2022

Forskere fra IT-Universitetet har undersøgt brugen af smitteopsporings-applikationer i fire lande, og de kan konkludere, at mange har fravalgt at deltage i den digitale opsporing pga. bekymring over beskyttelsen af deres private data. Studiet, som er blevet offentliggjort i det anerkendte datalogiske medie, ACM, kan vise sig værdifuldt i bekæmpelsen af fremtidige pandemier.

ITU-forsker modtager bevilling til udvikling af kvante-inspirerede algoritmer

ITU-forsker modtager bevilling til udvikling af kvante-inspirerede algoritmer

19. december 2022

Lektor på IT-Universitetet i København, Michael Kastoryano, er blevet tildelt fem millioner kroner fra Carlsbergfonden til udvikling af kvante-inspirerede algoritmer.

ITU-datalog modtager bevilling til at optimere maskinlæringsmodeller på små enheder

ITU-datalog modtager bevilling til at optimere maskinlæringsmodeller på små enheder

16. december 2022

Lektor i datalogi på IT-Universitetet i København, Pınar Tözün, har modtaget 2,7 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at udvikle nye mekanismer, der kan optimere databehandling på små hardware-enheder.

ITU-forsker sikrer midler fra Det Europæiske Forskningsråd til at udvikle kreativ AI

ITU-forsker sikrer midler fra Det Europæiske Forskningsråd til at udvikle kreativ AI

14. december 2022

Professor Sebastian Risi fra IT-Universitetet i Københavns Institut for Digital Design har modtaget en bevilling på 14,8 millioner kroner til at udvikle kunstig intelligens, som er i stand til at tilpasse sig uforudsete omstændigheder. Målet er at forløse mere af automatiseringens enorme potentiale.

Spinout-virksomheden LAIKA hjælper forfattere over skriveblokaden

Spinout-virksomheden LAIKA hjælper forfattere over skriveblokaden

9. december 2022

Lektor på IT-Universitetet, Martin Pichlmair, står bag udviklingen af LAIKA – et redskab baseret på kunstig intelligens, der agerer skrivemakker for forfattere, der kæmper med at finde inspirationen. Projektet er i samarbejde med ITU Business Unit netop lanceret som spinoutvirksomhed.

Forskningsprojekt om internetvalg i Grønland skal give bedre beslutningsgrundlag

Forskningsprojekt om internetvalg i Grønland skal give bedre beslutningsgrundlag

7. december 2022

Et forskningsprojekt, som har til formål at undersøge, hvorvidt man kan skabe et tillidsvækkende internetvalg i Grønland, er nu blevet delt i to, således at IT-Universitetets forskere kan arbejde uafhængigt af kommercielle interesser.

Kan sikkerhedsproblemerne i Whatsapp løses?

Kan sikkerhedsproblemerne i Whatsapp løses?

29. november 2022

Verdens mest brugte beskedapplikation, Whatsapp, er blevet kritiseret for at have store sikkerhedsproblemer. Nu vil forskere fra IT-Universitetet udvikle en metode, som kan hjælpe tech-virksomhederne og deres udviklere med at sikre, at behandlingen af brugernes data sker som tilsigtet.

Engang var vi verdensmestre i demokratisk iværksætteri – hvordan bliver vi det igen?

Engang var vi verdensmestre i demokratisk iværksætteri – hvordan bliver vi det igen?

29. november 2022

Demokratisk iværksætteri kan være med til at tackle nogle af samfundets største udfordringer og hjælpe et arbejdsmarked i forandring. Selvom vi har tradition for medarbejderejede virksomheder i Danmark, er vi langt bagefter udviklingen i dag. Det vil ITU-forskningsgruppen Reflection and Action (Reflact) gøre noget ved.

Routledge udgiver længe ventet håndbog i kollektiv intelligens

Routledge udgiver længe ventet håndbog i kollektiv intelligens

23. november 2022

Håndbogen, som bl.a. er redigeret af adjunkt på IT-Universitetet, Carina Antonia Hallin, er et vigtigt fundament for forskere, der arbejder med kollektiv intelligens inden for en bred vifte af discipliner. Bogen er nu mulig at forudbestille.

ITU-forsker sikrer prestigiøs EU-bevilling til forskning i teoretisk datalogi

ITU-forsker sikrer prestigiøs EU-bevilling til forskning i teoretisk datalogi

22. november 2022

Lektor Radu-Cristian Curticapean fra IT-Universitetet i København har modtaget en bevilling på ca. 11 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd til at forske i teoretisk datalogi.

ITU-forskning i valgsikkerhed og grafmodifikation bevilget midler fra DFF

ITU-forskning i valgsikkerhed og grafmodifikation bevilget midler fra DFF

16. november 2022

To forskere fra Institut for Datalogi på IT-Universitetet i København, lektor Oksana Kulyk og adjunkt Paloma Thomé De Lima, har hver især modtaget 2,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til deres respektive projekter.

Nyt forskningscenter stiller skarpt på IT-aspekterne af den grønne omstilling

Nyt forskningscenter stiller skarpt på IT-aspekterne af den grønne omstilling

11. november 2022

IT-Universitetet lancerer nyt Center for Climate IT, der stiller skarpt på det komplekse forhold mellem digitalisering og klimaforandringer. Centeret åbnes formelt ved en reception på ITU d. 7. december.

AI-spilmotor-udvikleren modl.ai sikrer investering på 63 millioner kroner

AI-spilmotor-udvikleren modl.ai sikrer investering på 63 millioner kroner

9. november 2022

Firmaet, der bl.a. er stiftet af professor ved IT-Universitetet, Sebastian Risi, tackler komplekse spiludviklingsproblemer ved hjælp af kunstig intelligens og en hær automatiserede spillere.

Forskningsprojekt giver vigtig viden om digital udsathed

Forskningsprojekt giver vigtig viden om digital udsathed

7. november 2022

I forskningsprojektet CAPE indsamles og analyseres erfaringer fra nogle af landets frivillige it-hjælpere, som hjælper digitalt udsatte borgere. Forskningsresultaterne kan blive værdifulde, når de nuværende offentlige it-systemer skal forbedres – og ikke mindst når fremtidens pendant til MitID skal designes.

Med filosofien som vejviser i en digital tid

Med filosofien som vejviser i en digital tid

3. november 2022

Filosofi kan være en indgang til at nytænke udviklingen af de teknologier, som får stadig større indflydelse på vores liv, samfund og verden. I IT-Universitetets AIRLab bruger lektor, Jonas Fritsch, den franske psykoanalytiker og filosof, Felix Guattaris essay, De tre økologier, til at perspektivere sin forskning for at skabe teknologisk grundlag for en holistisk og grøn udvikling.

ITU åbner Center for Digital Play

ITU åbner Center for Digital Play

24. oktober 2022

Det ny Center for Digital Play på IT-Universitetet i København skal fungere som ramme omkring forskning inden for computerspil, kreativ kunstig intelligens, design og digital kultur.

Folketingsvalg: ITU’s eksperter står klar med svar

Folketingsvalg: ITU’s eksperter står klar med svar

13. oktober 2022

Den digitale vinkel på det kommende folketingsvalg finder du på IT-Universitetet. Hvis du er journalist og har spørgsmål om fx misinformation på sociale medier, datavisualisering eller kandidattests, kan du kontakte en af IT-Universitetets eksperter.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53

Denne side er udskrevet fra https://www.itu.dk/nyheder