Dataknuser med en mission om at gøre en forskel
En lang karriere i finansverdenen inspirerede Camilla Kerlauge til at lancere en startup, som giver forbrugerne overblik over udgifterne til mad og madvarernes aftryk på klimaet. Med en baggrund fra både ITU og CBS er hun ekspert i at forvandle tørre tal til brugbare nye indsigter.
Skrevet 25. september 2019 06:56 af Vibeke Arildsen
"Bruger jeg virkelig 500 kroner på slik hver måned?"
"Tænk, at vores forbrug af oksekød i år har kostet lige så meget CO2 som en bilferie til Sydspanien!"
Den slags aha-oplevelser kan forbrugerne få med de to nye apps Spenderlog og CO2Food. Ved at uploade kvitteringer fra supermarkedet – i digital eller fysisk form – giver løsningerne brugeren et detaljeret overblik over udgifterne til mad og klimaaftrykket fra varerne i indkøbskurven. Derefter kan man sammenligne med sine udgifter med andre eller måske opstille et mål for sig selv om at begrænse udgifterne til slik eller sænke forbruget af klimabelastende fødevarer.
Idékvinden bag begge apps er Camilla Kerlauge, som har en tyveårig karriere i forskellige grene af den finansielle sektor bag sig. I mange år havde hun i sine forskellige jobs grublet over, hvordan de mange data, finanssektoren ligger inde med, kunne udnyttes til at give brugerne nyttige indsigter om deres privatøkonomi.
Fra direktør til iværksætter
Som ansat i større virksomheder oplevede Camilla Kerlauge, at det var svært at finde plads til at eksperimentere med løsninger, der kunne gøre en forskel for forbrugerne.
I den finansielle sektor ligger man inde med sindssygt mange data, men jeg oplevede, at det var ret begrænset, hvor meget vi brugte disse data til at give brugerne værktøjer til at forbedre deres økonomi og deres liv.
”I den finansielle sektor ligger man inde med sindssygt mange data, men jeg oplevede, at det var ret begrænset, hvor meget vi brugte disse data til at give brugerne værktøjer til at forbedre deres økonomi og deres liv. Jeg har i mange år gået og puslet med, hvordan man kunne lave noget så overskueligt, at indsigterne, der blev genereret, var brugbare for den enkelte,” siger hun.
I marts 2017 tog hun derfor springet fra sin stilling som direktør for en data- og analyseafdeling i Nordea til et liv som iværksætter med en mission om at gøre en forskel for andre mennesker. I første omgang udviklede hun sammen med sit lille team Spenderlog-appen, og i sensommeren 2019 blev CO2Food lanceret som en naturlig videreudvikling.
Begge apps benytter kunstig intelligens til at sortere og kategorisere dagligvareindkøbene efter kategori. Derved genererer de store mængder data, som er interessante for blandt andet detailkæder og fødevarevirksomheder. Virksomheden tjener penge ved at videresælge overordnede indsigter om forbrugsvaner og –mønstre, for eksempel analyser af, hvilket tidspunkt på døgnet et bestemt produkt især bliver købt. Camilla Kerlauge understreger, at det naturligvis foregår med respekt for brugernes privatliv.
”Vi flytter data fra vores apps over til et andet system, hvor vi renser al information om de specifikke brugere ud. Brugernes data kommer aldrig i nærheden af kunderne,” siger hun.
Brobygger mellem it og forretning
Camilla Kerlauge har gennem hele sit professionelle liv været motiveret af at kombinere sin viden om forretning og it til at skabe nye indsigter. Hun er oprindeligt uddannet i økonomi og matematik på CBS og arbejdede først en årrække som aktuar. Her oplevede hun en stor forståelseskløft mellem ’hendes slags’ – altså forretningsspecialisterne – og it-folkene.
”Broen mellem forretning og it blev aldrig rigtig bygget. Det var dem og os. Og den mentalitet er der stadig i høj grad derude. Det syntes jeg var mega-ineffektivt, og det ville jeg gerne gøre noget ved,” siger hun.
Hun besluttede sig for at starte med at opgradere sine egne it-kompetencer og begyndte at læse et enkeltfag på det dengang relativt nystartede IT-Universitetet i 2003. Her blev hun så grebet af det, hun lærte, at hun endte med at tage en hel masteruddannelse i Softwareudvikling.
Overbygningen på ITU blev retningssættende for hendes videre karriere. Hun bevægede sig videre til stillinger, hvor hun kunne fungere som bindeleddet mellem it og forretning.
Det gør en verden til forskel at forstå processen med at udvikle et stykke it.
”Det gør en verden til forskel at forstå processen med at udvikle et stykke it. Jeg forstod udviklerne, når de sagde, at det tog 14 dage at lave et eller andet delelement. Derudover kan jeg kigge med og sparre på koden. Da jeg fik jobbet i Nordea, krævede jeg at få både it- og forretningsfolkene med, for hvis ikke jeg kan styre hele værdikæden, bliver det ineffektivt igen. Det kunne jeg kun på grund af min baggrund på både CBS og ITU,” siger hun.
En bedre verden med data
Med større computerkraft og større datamængder er mulighederne for at binde forretning og it sammen på innovative måder bedre end nogensinde før.
Der er så mange muligheder for at få rigtig meget ud af vores data i dag – vi har kun kradset i overfladen. Vi kan ikke bare lave en bedre verden, men også gode forretninger på data. Det er bare at komme i gang.
”Nogle af de statistiske ting, jeg lavede i starten af min karriere, kørte hele natten på min Unix-maskine. Den teknologiske udvikling gør, at vi har så mange muligheder for at få it og data til at smelte sammen i dag. Der er så mange muligheder for at få rigtig meget ud af vores data i dag – vi har kun kradset i overfladen. Vi kan ikke bare lave en bedre verden, men også gode forretninger på data. Det er bare at komme i gang,” siger Camilla Kerlauge.
Hun håber, at Spenderlog og CO2Food vil hjælpe mange familier med at spare på madbudgettet og med at lave små justeringer i fødevareforbruget, som kan gavne klimaet. Drivkraften er glæden ved at knuse data til fordel for almindelige mennesker.
”Det er fedt at møde mennesker, der siger, at vores apps giver mening. Nogle har for eksempel opdaget, at de brugte rigtig mange penge på noget så åndssvagt som plastikposer. Folk bliver bevidste om, hvor de kan sætte ind uden at tabe noget på velfærd,” siger hun.
I Camilla Kerlauges egen familie har det gjort indtryk at se, hvor stor en forskel det gør for klimaet at skifte hakkebøfferne ud med noget andet en gang imellem.
Det gør indtryk at se, hvor stor en forskel det gør på CO2-aftrykket at skifte oksekødet ud med kylling, selvom det måske ikke gør den store forskel på tallerkenen. På den måde kan man ret hurtigt lave stor impact, når først man har indsigten.
”Mens vi har udviklet CO2Food, har vores familie været i stand til at sænke vores CO2-aftryk betragteligt. Det gør indtryk at se, hvor stor en forskel det gør på CO2-aftrykket at skifte oksekødet ud med kylling, selvom det måske ikke gør den store forskel på tallerkenen. På den måde kan man ret hurtigt lave stor impact, når først man har indsigten,” siger hun.
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk