Nyt studie: SOME-brugerne udgør ikke et effektivt værn mod fake news
Forsvaret mod fake news er i høj grad afhængigt af, at brugerne på de sociale medier angiver suspekte historier, men er brugerne egentlig egnede til det? Nej, konkluderer forskerne bag et nyt studie.
ForskningInstitut for Digital Designsociale medierLuca RossiMichele Coscia
Skrevet 6. juli 2020 10:57 af Jari Kickbusch
Fake news og misinformation er blevet et stort problem, både demokratisk og økonomisk. Mens flere og flere mennesker synes at bruge de sociale medier (SOME) som foretrukken nyhedskanal, synes et effektivt forsvar mod usande eller stærkt fordrejede historier at have lange udsigter.
Forsvaret mod fake news er i dag i høj grad afhængigt af, at brugerne anmelder suspekte historier, men ifølge et nyt studie foretaget af adjunkt Michele Coscia and lektor Luca Rossi, begge fra IT-Universitetet, er brugeranmeldelserne ikke et effektivt værn mod fake news. I forskningsartiklen Distortions of political bias in crowdsourced misinformation flagging, som for nyligt er blevet offentliggjort i den engelske Journal of The Royal Society Interface, analyserer de to forskere hvilke historier som brugerne angiver som falske.
- Resultaterne foruroligende. Vi viser, at forventningen om, at brugere skal kunne angive mistænkelige artikler, inkluderer den problematiske antagelse om, at brugere virkelig vil gøre deres ypperste for at bestemme en given nyheds troværdighed. Selv hvis denne antagelse skulle være rigtig, vil brugernes vurdering af sandheden stadig være præget af deres individuelle verdenssyn, og brugernes estimering af ægthed vil foretages inden for deres individuelle verdenssyn og forskellige holdninger, siger Michele Coscia.
Det, at vi alle formodentlig har et lidt forvrænget syn på det, som harmonerer med vores opfattelse af verden, kombineret med en polariseret indholdscirkulation inden for sociale netværk, vil ifølge Michele Coscia kunne skabe en situation, hvor de falske nyheder sandsynligvis ikke vil blive verificeret, så længe de ikke forlader den venligstemte del af et givent netværk.
- Falske nyheder kræver omhyggelig faktakontrol, og det tager tid. Problemet er hovedsageligt, at vi ikke ved, hvordan vi i betragtning af den enorme mængde information, som konstant bliver lagt på de sociale medier, kan sikre, at en formodet falsk nyhed bliver tjekket. Screeningssystemer, som er baseret på brugeranmeldelser duer ikke alene, i hvert fald ikke hvis vores viden om brugeradfærd og sociale dynamikker ignoreres. Hvis vi ønsker at forhindre, at falske nyheder spreder sig, er vi nødt til at forstå den sociale dynamik, og hvad den betyder for processen på de sociale medier, siger Michele Coscia.
Læs mere om forskningsartiklen Distortions of political bias in crowdsourced misinformation flagging
Luca Rossi, lektor, telefon +45 7218 5036, email lucr@itu.dk
Jari Kickbusch, Forskningskommunikatør, telefon 7218 5304, email jark@itu.dk