AI-risk management i organisationer

AI-risk management i organisationer

Dette kursus er for dig, der arbejder i en offentlig eller privat virksomhed, og som arbejder med implementering af AI. Det er for dig, der har brug for at vide, hvordan du kan bruge AI smartest, og hvilke risici, du skal være opmærksom på.


Du får kompetencer til at:

  • Identificere kerneprincipperne for AI, og hvordan de kan bruges i forskellige arbejdsopgaver og scenarier
  • Evaluere, om AI er nyttigt for dig ift. forskellige arbejdsopgaver
  • Udpege hvilke risici og udfordringer, forskellige AI-workflows kan skabe for medarbejdere
  • Hvilke spørgsmål, der er vigtige at stille, når virksomheder vil sælge dig forskellige AI-løsninger
Unfortunately, we cannot show you this content without the use of cookies. You can accept cookies in the left corner of the page.
 

Info om kurset

Begrænset viden om, hvad der kan gå galt eller være af risici i arbejdet med AI, kan gøre arbejdet kontraproduktivt.

Dette kursus tager udgangspunkt i den nyeste forskning, og du vil blive opdateret med den nyeste viden, så du kan undgå at bruge AI uhensigtsmæssigt.

Du kommer til at arbejde med specifikke udfordringer, som din organisation står overfor, og som du derfor kan tage med hjem og arbejde videre med efter kurset.

Dette kursus er til dig, der er en del af en offentlig eller privat virksomhed, og som føler et pres for at implementere AI i din organisation. Kurset er for dig, der gerne vil vide, hvordan implementering af brug af AI påvirker din organisation, og hvilke risici og udfordringer, du skal være opmærksom på, i processen.

Kontakt ITU Professional Courses

Har du praktiske spørgsmål vedrørende tilmelding, kursusafholdelse, interesseliste og lignende så kontakt os på:

itupc@itu.dk
 
For yderligere kontaktmuligheder klik her.

Tid og sted
Datoer for kommende kursusforløb fremgår af faktaboksen øverst på siden. Kurset afholdes på IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S.

Deltagerbetaling
Prisen for dette kursus er 6.100 DKK. Kurset er fritaget fra moms. (0% moms)

Adgangskrav og tilmelding
Der er ingen adgangskrav.

Detaljer
Kurset foregår på engelsk. Der er ingen eksamen, men du får et kursusbevis når kurset er gennemført.

Begrænset antal pladser
Der er et begrænset antal pladser på kurset. Pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Der er gode muligheder for at søge økonomisk støtte til efteruddannelse. Erfaringsmæssigt kan der søges op til 50.000 pr. semester afhængig af fonden. Fondene har forskellige rammer, ansøgningsdeadlines, ansøgningsprocedurer m.v. og vi anbefaler derfor, at du kontakter fondene for specifik vejledning og søger viden i din egen organisation i god tid, inden ansøgningsperioderne åbner.

Hos nogle fonde er det i praksis din leder, der indsender din ansøgning i fondenes digitale ansøgningssystem. Vi anbefaler derfor også, at du og din leder forbereder jer i fællesskab, da der er meget stor søgning på fondsmidlerne. Tildeles der efter ”først til mølle” kan selv de største puljer være tildelt allerede en 20-30 minutter efter ansøgningsportalen er åbnet.

For offentligt ansatte kan følgende fonde være værd at undersøge:

For privat ansatte kan følgende fonde være værd at undersøge:

Særligt for finanssektoren:
På en række af kurserne under ITU Professional Courses kan du desuden søge om gratis deltagelse via finanskompetencepulje.dk. Bemærk, du skal være ansat i en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.
 
Bruttolønsordning:
En anden finansieringsmulighed kan være f.eks. bruttolønsordning. En af fordelene ved en bruttolønsordning er, at din skat er med til at finansiere udgiften, så det ikke bliver så dyrt, som hvis du selv skal betale for hele uddannelsen. Undersøg mulighederne i din organisation i god tid.
 
Hent mere inspiration, og find flere relevante informationer om fonde, legater og offentlige puljer på Legathåndbogen.dk.

Underviser: Anna Rogers

CV

  • Lektor ved IT Universitetet
  • Adjunkt (Assistant Professor) ved Københavns Universitet
  • Postdoc ved University of Massachusetts

Anna Rogers er lektor i Natural Language Processing (NLP) på IT-Universitetet i København.

Hun forsker i afkodning af sprogmodeller og deres governance. Hun er en aktiv del af Pioneer Center for AI og Center for Advanced Studies of AI and Society.