Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Åbent Hus 2022
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Hvordan er det at være studerende på ITU?
    • Kvinder i tech
    • Labs for studerende
    • Spørg en studerende
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Studie- og karrierevejledning
    • #lifeatITU
    • Besøg ITU
    • Studerende for en dag
    • Coding Café for kvindelige gymnasieelever
    • IT-Camp for kvindelige gymnasieelever
    • Gymnasiebesøg
    • Studiepraktik i uge 43
    • Åbent Hus
    • Få besøg af ITU
    • Digital Dannelse
    • Coding Classes
  • Efteruddannelser
    • Master i it
    • Master i it-ledelse
    • Studiestart
    • Nyhedsbrev
    • Talks om it-ledelse: ITU ESPRESSO
    • Besøg IT-Universitetet
    • Kontakt
    • Enkeltfagskurser
    • Se alle kurser
    • Kontakt
    • ITU Professional Courses
    • Om ITU Professional Courses
    • Kommende kurser
    • Tidligere kurser og forløb
    • Skræddersyede kurser for virksomheder
    • Mød vores undervisere
    • Finansiering
    • Kontakt
  • Forskning
    • Institutter
    • Institut for Business IT
    • Institut for Datalogi
    • Institut for Digital Design
    • Forskningsgrupper og labs
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningscentre
    • Center for Computer Games Research
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • European Blockchain Centre
    • Forskningscenter for offentlig it
    • Centre for Information Security and Trust
    • Research Institutes
    • Danish Institute for IT Program Management
    • Udvalgte forskningstemaer
    • Big data
    • Blockchain
    • Computerspil
    • Klima IT
    • It-sikkerhed
    • Kunstig intelligens
    • Digitalisering
    • Find en forsker
    • Faculty Search
    • Ph.d.-skole
    • Ledige ph.d.-stillinger
    • Om ph.d.-uddannelsen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Kandidatportrætter
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Samarbejde om forskning
    • Licenser teknologi
    • Samarbejde om forskning
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en ErhvervsPhD
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU Startup programme
    • Startup historier
  • Om ITU
    • Stillinger
    • Presse
    • ITU Alumni
    • Nyheder
    • Events
    • Kontakt
    • Om ITU
  • ENG
Hvad er prisen for digital velfærd?
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Hvad er prisen for digital velfærd?

Hvad er prisen for digital velfærd?

Klumme af professor Brit Ross Winthereik, Institut for Business IT, IT-Universitetet. Bragt på Ingeniørens netmedie DigiTech den 7. august 2019.

Institut for Business ITForskningbig dataoffentlig itdigitaliseringBrit Ross Winthereik

Skrevet 12. august 2019 08:29 af Brit Ross Winthereik

I bogen 'Mit liv som spion' ('My Life as a Spy: Investigations in a Secret Police File', Duke University Press, 2018) fortæller den amerikanske antropolog Katherine Verdery om sin store overraskelse, da hun efter Murens fald opdagede, at der hos Stasi fandtes et hemmeligstemplet politidokument på flere tusinde sider om hendes liv og færden.

I dokumentet kunne hun læse, at de mennesker, hun havde studeret i over 20 år – mange af dem nære venner – løbende havde videregivet personlige oplysninger om hende til det hemmelige politi.

Bogen fortæller om data som en uundværlig kilde til udøvelse af kontrol i et diktatur.

Men den er også en personlig beretning om oplevelsen af at stå ansigt til ansigt med sin datadobbeltgænger, og om det chok det er at se, at det samlede billede ikke stemmer overens med ens opfattelse af egen identitet.

Data i et demokrati

I vores nuværende demokratiske styreform er det – vil nogle måske mene – ikke det helt store problem at de data, der produceres om os, med tiden vil kunne stykkes sammen til en digital dobbeltgænger, så længe data ikke misbruges.

Men måske skal vi til at tænke på de risici, digitaliseringen af velfærd skaber i et lidt længere perspektiv.

I Danmark arbejder offentlige myndigheder intenst på at blive ’datadrevne’. Sproget og forretningsmodellen er inspireret af store amerikanske teknologivirksomheder som Google, og ideen er simpel:

Hvis man kan aktivere de store mængder data om borgerne, som myndighederne alligevel har liggende, til at skabe mønstre og fremskrivninger, vil der være store fordele forbundet hermed.

Man vil kunne blive i stand til bedre at styre budgetter, og også kunne se hvilke indsatser der faktisk virker.

Det offentlige Danmark er ikke Google

De fleste mennesker i Europa er – ikke mindst takket være Margrethe Vestager – nu klar over, at Google og andre store amerikanske virksomheder bevidst baserer deres forretningsmodel på at skabe profit gennem brugernes aktivitet på nettet.

Shoshana Zuboff beskriver i sin meget omtalte bog 'Overvågningskapitalismens tidsalder' ('The Age of Survellance Capitalism: The Fight for a Human Future at the New Frontier of Power', PublicAffairs, 2019), hvordan virksomheden opnåede sin konkurrencefordel ved at udnytte metadata.

Hun taler om, at metadata dengang var at sammenligne med udstødningen fra en bil – et uønsket biprodukt. Google forstod at omsætte dette biprodukt, til forskel fra konkurrenterne, som ikke anså ’udstødningen’ som værdifuld.

Google er kommet langt med sin model ved – i hvert fald i begyndelsen – at omsætte de indsigter, som blev opnået om søgemaskinens brugere, til forbedringer af produktet.

Danske myndigheder argumenterer på samme måde: Øget brug af data vil komme alle til gavn, men for det første er der sket et skift hos Google, så der ikke i samme grad som tidligere geninvesteres i gratis services.

»

Borgerne kan klage over afgørelser, men det er i langt de fleste tilfælde umuligt at vælge et andet ’produkt’, hvis borgeren er uenig i en afgørelse. Relationen mellem borger og myndighed er således ikke en relation mellem en kunde og en leverandør, men en relation baseret på rettigheder og tillid.

«
Risikoen for, at offentlige myndigheder med tiden vil kapitalisere på borgernes data, er således til stede.

For det andet er situationen grundlæggende en anden, fordi offentlige myndigheder, selv med mange private partnere, ikke opererer under samme vilkår som Google eller andre private virksomheder.

Forskellen er, at offentlige myndigheder opererer under monopollignende tilstande. Til gengæld for næsten-monopolet er de underlagt tilsyn og står til ansvar overfor politikere og borgere.

Borgerne kan klage over afgørelser, men det er i langt de fleste tilfælde umuligt at vælge et andet ’produkt’, hvis borgeren er uenig i en afgørelse.

Relationen mellem borger og myndighed er således ikke en relation mellem en kunde og en leverandør, men en relation baseret på rettigheder og tillid.

Sæt det lange lys på

Så når offentlige myndigheder vil være datadrevne, altså udnytte biprodukter fra interaktioner med borgeren til gavn for økonomien og udvikling af ydelserne, (som altså ikke er at sammenligne med produkter), er der visse risici forbundet hermed.

Jeg vil koncentrere mig om den, der vedrører datadobbeltgængeren.

Myndighederne har indtil videre indsamlet oplysninger om borgerne med henblik på at kunne forbedre den velfærd, som staten har næsten-monopol på: sundhed, uddannelse, omsorg og pleje.

CPR-nummeret er en uvurderlig teknologi til at organisere de oplysninger, der sørger for, at de rette ydelser tilfalder den rette borger, og at alt foregår korrekt og ifølge loven.

Men når data i den offentlige sektor i dag omtales som en ny ressource, sker der en forskydning i forståelsen af, hvem data er til gavn for.

»

Er det til gavn for staten eller for borgeren, at ’passive’ data og biprodukter skal aktiveres? Hvordan undgår vi, at retorikken om data som det nye guld også medfører et ønske om værdiskabelse, som ikke geninvesteres i velfærd? Hvordan undgår vi, at der om 20 år er sket en profilering af individer og grupper, som den Google laver?

«
Er det til gavn for staten eller for borgeren, at ’passive’ data og biprodukter skal aktiveres? Hvordan undgår vi, at retorikken om data som det nye guld også medfører et ønske om værdiskabelse, som ikke geninvesteres i velfærd? Hvordan undgår vi, at der om 20 år er sket en profilering af individer og grupper, som den Google laver?

Og hvis der gør, og datadobbeltgængeren er misvisende, hvem bærer så egentlig ansvaret? Kan borgeren gøre indsigelser mod ’identitetsforvrængning’ gennem data?

Hvem skal betale for digitalisering?

»

Digitaliseringen af velfærd har en pris, men det skal ikke være den højeste pris, vi betaler. Det skal heller ikke være de mest udsatte – dem, der findes mest data om – der betaler mest.

«
Digitaliseringen af velfærd har en pris, men det skal ikke være den højeste pris, vi betaler. Det skal heller ikke være de mest udsatte – dem, der findes mest data om – der betaler mest.

Det er muligt, at myndighederne med de rette investeringer og gennem udviklingen af kompetencer til dataanalyse kan komme til at se nogle ting klarere.

Og mens de arbejder på at skabe mere klarhed over, hvor en øget anvendelse af data rent faktisk kan hjælpe, er det vigtigt at forstå data i kontekst.

Det vil sige ikke bare i kontekst af private virksomheder som Google, men også i kontekst af andre styreformer og i et historisk perspektiv.

På den måde kan vi forstå digitaliseringens risici som noget, der rækker ud over spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte bruger for meget tid foran skærmen eller har de rette privatlivsindstillinger.

Det handler også om, hvordan identitet konstrueres, og om konsekvenserne af hvordan vi repræsenteres digitalt.


Mere information

Brit Ross Winthereik, professor, telefon +45 7218 5326, email brwi@itu.dk

Nyheder

Konference: Hvordan sikrer vi etisk forsvarlig kunstig intelligens?

Konference: Hvordan sikrer vi etisk forsvarlig kunstig intelligens?

10. maj 2022

D. 20. maj inviterer ITU og Nationalt Center for Etik til konferencen "Etik som vejviser i AI-landskabet", hvor der stilles skarpt på etisk anvendelse af kunstig intelligens. Professor på IT-Universitetet, Brit Ross Winthereik forklarer, hvorfor det er nødvendigt at tale om etik og kunstig intelligens ved konferencen, hvor også EU-Kommissær Margrethe Vestager præsenterer et oplæg.

Rasmus Ejlers Møgelberg og Jonas Fritsch modtager bevillinger fra DFF

Rasmus Ejlers Møgelberg og Jonas Fritsch modtager bevillinger fra DFF

10. maj 2022

De to forskere fra hhv. Datalogi og Digital Design på IT-Universitetet, har hver sikret en bevilling på godt 2,8 millioner kroner til deres respektive forskningsprojekter.

Margrethe Vestager vil tale om etik og kunstig intelligens ved konference på ITU

Margrethe Vestager vil tale om etik og kunstig intelligens ved konference på ITU

4. maj 2022

Den 20. maj løber konferencen "Etik som vejviser i AI-landskabet" af stablen på IT-Universitetet i København. Den teknologiske udvikling udfordrer samfundet. Hvordan løses nye problemstillinger på etisk vis? Oplev bl.a. EU-Kommissær Margrethe Vestager give sit perspektiv på kunstig intelligens i fremtidens Europa.

European Blockchain Center annoncerer nyt partnerskab

European Blockchain Center annoncerer nyt partnerskab

28. april 2022

IT-Universitetet i Københavns European Blockchain Center starter nyt partnerskab med SupraOracles. Ambitionen er at udforske samarbejdets muligheder for at skabe værdi for blockchain-industrien på verdensplan.

Nyt samarbejde gør det lettere at finde efteruddannelsestilbud

Nyt samarbejde gør det lettere at finde efteruddannelsestilbud

22. april 2022

Danske virksomheder har et stort behov for efteruddannelse af akademisk uddannede medarbejdere inden for it og digitalisering. Nu skal et nyt samarbejde mellem Dansk Industri og en række danske universiteter – herunder IT-Universitetet – gøre det lettere for virksomheder at finde det rette efteruddannelsestilbud.

Professor Sebastian Risi modtager bevilling til at udvikle neurale netværk

Professor Sebastian Risi modtager bevilling til at udvikle neurale netværk

20. april 2022

Professor i Digital Design på IT-Universitet Sebastian Risi har modtaget en bevilling på ca. 550.000 kroner fra GoodAI Grants Program til at udvikle komplekse neurale netværk.

Studiestart: ”Man skal ikke være bange for at disrupte hyggen”

Studiestart: ”Man skal ikke være bange for at disrupte hyggen”

19. april 2022

Hvordan skaber man en inkluderende studiestart på et universitet? IT-Universitetets tutorgruppe deltager i et workshopforløb, der skal hjælpe dem med at skabe gode rammer omkring opstart for nye bachelorstuderende.

IT-Universitetet lancerer gratis onlinekursus i it-sikkerhed for små og mellemstore virksomheder

IT-Universitetet lancerer gratis onlinekursus i it-sikkerhed for små og mellemstore virksomheder

19. april 2022

Uanset om du er selvstændig frisør eller maler, eller arbejder med it til dagligt i en mellemstor virksomhed, er det vigtigt at overveje, hvilken værdifuld data din virksomhed lagrer, og hvordan du beskytter det mod hackerangreb. IT-Universitetet lancerer nu et gratis læringsforløb om it-sikkerhed, der hjælper dig i gang med at ruste din virksomhed mod angreb.

Kan robotter forebygge angstanfald hos børn?

Kan robotter forebygge angstanfald hos børn?

6. april 2022

Morten Roed Frederiksen fra Computer Science på IT-Universitetet har modtaget 1,6 millioner kroner fra DFF til et forskningsprojekt, der skal gøre robotter i stand til at aflæse menneskers følelser. Målet er at skabe teknologi, der kan hjælpe bl.a. børn med angst.

Nye forskningsresultater kan bruges til at forbedre Københavns cykelinfrastruktur

Nye forskningsresultater kan bruges til at forbedre Københavns cykelinfrastruktur

28. marts 2022

En netop offentliggjort forskningsartikel viser, hvordan analyser af netværk kan bruges som et billigt og effektivt værktøj til at gøre byer mere cykelvenlige. Forskningen tager udgangspunkt i København, som bl.a. er blevet analyseret med data fra OpenStreetMap.

Professor: ”Velfærd skal ikke være betinget af, at man har en lang uddannelse”

Professor: ”Velfærd skal ikke være betinget af, at man har en lang uddannelse”

21. marts 2022

Danmark har den mest digitaliserede offentlige sektor i verden, men selvom der er fokus på digital inklusion, har mange borgere svært ved at navigere i den digitale verden. I en ny podcast taler leder af Center for Digital Velfærd på IT-Universitetet Brit Ross Winthereik om løsninger på problemet.

Professor Steffen Dalsgaard vinder stort legat til forskningsprojekt om grøn it

Professor Steffen Dalsgaard vinder stort legat til forskningsprojekt om grøn it

17. marts 2022

Professor ved Business IT på IT-Universitetet i København Steffen Dalsgaard har netop modtaget det Europæiske Forskningsråds Consolidator Grant på næsten 15 millioner kroner til et femårigt, globalt forskningsprojekt, der går kritisk til grønne it-løsninger.

Professor efterlyser mod til at skabe et bølgeeventyr: ”Det her virker tosset, men vi går all in!”

Professor efterlyser mod til at skabe et bølgeeventyr: ”Det her virker tosset, men vi går all in!”

3. marts 2022

Der mangler hverken bølger eller pionerer indenfor bølgeenergi i Danmark. Professor ved IT-Universitetet, Brit Ross Winthereik, stod i spidsen for en undersøgelse af bølgeenergikulturen og giver sit bud på, hvorfor vi stadig venter på det store bølgeeventyr.

IT-Universitetet indstiller samarbejde med Rusland og Belarus

IT-Universitetet indstiller samarbejde med Rusland og Belarus

2. marts 2022

Sammen med landets øvrige universiteter indstiller ITU fremadrettet bilaterale, institutionelle samarbejder med statslige aktører i Rusland og Belarus. Nuværende udvekslingsstuderende og -forskere påvirkes ikke af beslutningen.

Ny blockchain governance-standard skaber tillid og troværdighed i markedet

Ny blockchain governance-standard skaber tillid og troværdighed i markedet

1. marts 2022

Den nye standard, der er udviklet af professor ved IT-Universitetet Roman Beck og Dansk Standard, sætter internationalt anerkendte retningslinjer for bl.a. ansvarlig og transparent anvendelse af blockchain og DLT-systemer. Roman Beck har for nyligt modtaget AIS’s Impact Award for sit arbejde på området.

Kan Minecraft bruges til klimaundervisning i folkeskolen?

Kan Minecraft bruges til klimaundervisning i folkeskolen?

8. februar 2022

I mange af de populære computerspil færdes de unge spillere i en virtuel verden, hvor den fysiske verdens problemer, fx klimaforandringerne, hverken spiller en stor eller realistisk rolle. Man kan imidlertid også bruge nogle af de mere populære spil til at undervise om klimaproblemerne, mener lektor ved IT-Universitetet, Hans-Joachim Backe, som er i gang med at udvikle nogle værktøjer til folkeskolelærere, som bruges til klimadiskussioner i klassen på baggrund af fx Minecraft.

Digitaliseringen i Amazonas: Hvordan kan vi bruge regnskoven uden at ødelægge den?

Digitaliseringen i Amazonas: Hvordan kan vi bruge regnskoven uden at ødelægge den?

8. februar 2022

Der er håb om, at Den fjerde industrielle revolutions digitale, fysiske og biologiske opfindelser vil kunne bruges til at skabe en bæredygtig bioøkonomi i Amazonas. Forskere fra IT-Universitetet skal undersøge effekten af Amazônia 4.0.

Kan man sikre kritisk nødvendig teknologi ved at sende den i kredsløb om jorden?

Kan man sikre kritisk nødvendig teknologi ved at sende den i kredsløb om jorden?

20. januar 2022

På IT-Universitetet i København arbejder lektor Bernardo David på et projekt, der ved hjælp af satellitter i kredsløb om jorden skal sikre kryptografi- og blockchain-baserede teknologier mod hackerangreb.

Dansk forsker skal undersøge amerikanernes tillid til beskyttelsen af deres sundhedsdata

Dansk forsker skal undersøge amerikanernes tillid til beskyttelsen af deres sundhedsdata

14. januar 2022

Professor på IT-Universitetet, Louise Barkhuus, skal sammen med en forsker på Columbia University undersøge dårligt stillede amerikaneres tillid til beskyttelsen af deres sundhedsdata. Forskningsprojektet er netop blevet tildelt støtte af Danmarks Frie Forskningsfond.

Institutionsplan: ITU ønsker at øge antallet af studiepladser med 200 om året

Institutionsplan: ITU ønsker at øge antallet af studiepladser med 200 om året

12. januar 2022

IT-Universitetet i København har offentliggjort institutionsplanen, der kortlægger universitetets indsats for at efterleve regeringens uddannelsespolitiske krav. Samfundets mangel på it-specialister er historisk højt, men IT-Universitetet har gode forudsætninger for at afhjælpe problemet, såfremt den politiske opbakning er der.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53

Denne side er udskrevet fra https://en.itu.dk/research/portalplaceholder?layoutfraction=top&langRef=https://pure.itu.dk/portal/da/activities/european-association-of-social-anthropologists(fc70a115-db1c-439f-b6a9-c17cb65c85c6).html