Grøn Ph.d.: Ord alene kan ikke redde planeten
Cyklen er en af de mest bæredygtige transportmidler. Ph.d.-studerende ved IT-Universitetet i København, Anastassia Vybornova, bruger sine datalogiske evner til at skabe grundlag for bedre cykelinfrastrukturer i byerne.
Skrevet 9. november 2021 11:20 af Jari Kickbusch
Anastassia Vybornova var ved at lægge sidste hånd på sit speciale i Miljøvidenskab på Københavns Universitet, da hun hørte om en nyopslået ph.d.-stilling med fokus på bæredygtighed på IT-Universitetet i København. Ph.d.-stillingen, som var den første af sin slags på IT-Universitetet, vakte hendes interesse, fordi hun tidligere havde arbejdet med forskning, som var relateret til klimaforandringerne, og selv om Anastassia Vybornova, der har boet det meste af sit liv i Wien, egentlig havde planlagt at forlade København, når kandidatgraden var i hus, så hun i ph.d.-stillingen en mulighed for at fortsætte med at arbejde i en god sags tjeneste.
- I Wien var jeg aktiv i nogle NGO’er, som arbejdede med at støtte flygtninge. Jeg var også interesseret i klimaforandringerne, og da jeg tog min bachelor i Technical Physics på det Tekniske Universitet i Wien, tog jeg så mange klima-relaterede kurser som muligt. Jeg fandt ud af, at jeg i den akademiske verden kunne bidrage systematisk til at fremme bæredygtighed i stedet for bare at gå til demonstrationer, siger hun og tilføjer, at det var en stilling som forskningsassistent ved det Tekniske Universitet i Wien, som gav næring til hendes ambition om at gøre en forskel for klimaet som forsker:
- Forskerne på instituttet analyserede data fra miljøforsøg. For eksempel var der et projekt, hvor de undersøgte, hvordan klimaforandringerne påvirkede vandkvaliteten. Mit arbejde på instituttet betød, at jeg oplevede, hvordan jeg kunne bruge min evner for at programmere til noget brugbart, siger Anastassia Vybornova.
Cyklisme i København
Anastassia Vybornova tog sin kandidatgrad ved University of Natural Resources and Life Sciences i Wien og på Københavns Universitet. I arbejdet med sit speciale, Identifying and classifying gaps in bicycle networks, blev hun bl.a. vejledt af lektor ved IT-Universitetet, Michael Szell, som opfordrede hende til at fortsætte i samme spor som ph.d.-studerende.
Den 1. oktober 2021 blev hun IT-Universitetets første grønne ph.d.-studerende:
- Stillingen er perfekt for mig, fordi jeg kan kombinere min evner indenfor datalogi med min interesse for bæredygtighed. Det var virkelig heldigt, at det kunne lade sig gøre, siger Anastassia Vybornova, som i sit ph.d.-projekt vil bruge datalogiske og netværksvidenskabelige metoder til at skabe grundlag for optimering af cykelruter i store byer. Hun håber, at hendes ph.d.-projekt vil give byplanlæggere metoder til at etablere bedre cykelinfrastrukturer til de lavest mulige priser.
- Cykelinfrastrukturer bliver ofte udarbejdet af beslutningstagere, som har en tendens til kun at kigge på deres egne byer. Jeg vil prøve at finde matematiske metoder, som kan forbedre den proces, og jeg håber at kunne lave en form for værktøj, som kan bidrage til bedre cykelinfrastrukturer i byerne … så mit endelige mål er at gøre det mere komfortabelt at cykle i byerne, siger hun.
Handling frem for ord
Anastassia Vybornova tøver lidt på spørgsmålet om, hvordan hun drømmer om at kunne bidrage til miljøet i sin akademiske karriere. På den ene side er hun skeptisk i forhold til de mange politiske strategier, som kan give indtryk af, at vi kan skabe et bedre miljø ved bare at udvikle nogle grønne teknologier:
- I strategierne bliver digitale løsninger ofte præsenteret som værende magiske, men vi skal huske på, at det bare er ord. Og ord alene skaber ikke et bedre klima. Beslutningstagerne taler om smarte byer, smarte huse, smarte biler, men jeg tror slet ikke, at det er nok. Globalt set, tror jeg, at det største klimaproblem er af socio-økonomisk natur. Det handler om fordeling af vores ressourcer, siger hun.
På den anden side ser hun datalogien som en personlig mulighed for at gøre en forskel i verden:
- Jeg håber, at flere vil bruge deres datalogiske evner til at bidrage til menneskeheden. Jeg forventer ikke, at jeg kan redde verden med min forskning. Faktisk, synes jeg, at der er en tendens til, at forskere enten over- eller undervurderer deres indflydelse på verden. For mig personligt handler det om at investere min tid og min energi noget meningsfyldt, og jeg opsat på at forblive idealistisk, slutter hun.
