Computerspil kan også være kunst
Ligesom film, litteratur og teater, er computerspil er vigtige kulturprodukter, som vi kan bruge til at forstå vores kulturarv, siger Hans-Joachim Backe. Hans forskning drejer sig om at finde ud af, præcis hvordan digitale spil kommunikerer – og nogle gange tvinger os til at reflektere over vores egne handlinger.
ForskningInstitut for Digital DesignHans-Joachim Backecomputerspil
Skrevet 30. januar 2017 07:00 af Vibeke Arildsen
Hvad forsker du i lige nu?
Min forskning handler for tiden om metaspil – det vil sige selvreflekterende spil. Vi har endnu ikke en nøjagtig forståelse af, hvordan spil kommunikerer. Spil kan være tidsfordriv, men nogle computerspil er også fulde af betydning og behandler vigtige emner. Eksempelvis handler Battlefield 1 om første verdenskrig. Det får os til at spørge, hvordan krig er portrætteret i spillet – er det en ansvarlig skildring, eller bagatelliserer det krig? Når man spiller, ser man, at skildringen ikke kun foregår gennem billeder, lyd og dialog, men også gennem de handlinger, spillet lader dig foretage. Jeg forsøger at få en bedre forståelse af, hvordan spil – gennem disse forskellige elementer – laver statements og tvinger spillerne til at tænke over dem.
Hvad har du fundet ud af indtil videre?
Hver kunstform giver kunstneren forskellige muligheder for at udtrykke sig. Digitale spil giver de samme muligheder som filmmediet, plus interaktion. Med film er du bare tilskuer, mens spil lader dig være del af handlingen. Spil får dig til at gøre ting, og kan dermed nemt sætte dig i situationer, der får dig til at reflektere over moralske spørgsmål. For eksempel kan det virke som om, du er helten i en historie, men på et tidspunkt bliver det afsløret, at du er faktisk skurken. Det sker for eksempel i BioShock, et first-person shooter spil, der giver spilleren en illusion af at forbedre en situation. Men i slutningen af spillet, finder du ud af, at din karakter faktisk er under hypnose. Det får dig til at tænke over, hvilke af dine handlinger der egentlig blev udført af fri vilje - og at du faktisk kun kan gøre det, spillet lader dig gøre.
I dag er spil ofte selvreflekterende på den måde. De handler om et eller andet emne, men også om selve spillet. For mig er det fascinerende, fordi den type selvbevidsthed ofte får os til at klassificere noget som kunst – bare tænk på malerier om maleri, film om film, eller Shakespeares teater-i-teater. Jeg ser den samme selverkendelse i computerspil. Selvfølgelig er ikke alle spil kunst, ligesom ikke alle malerier er kunst. Men jeg mener, vi må forstå spil som et medie, der kan betragtes som kunst.
Hvad er det mest spændende ved dit felt?
Jeg kommer fra en humanistisk tradition, hvor vi forsøger at forstå historien, mennesker og verden gennem kulturelle artefakter fra fortiden. Vi har nu mindst 40 års computerspil til at se tilbage på, og vi kan se, hvordan de kommenterer på mennesker, politik og medier i deres samtid. Jeg synes, det er vigtigt, at vi beskæftiger os med vores kulturarv gennem computerspil, ligesom vi gør det med litteratur, film og teater.
Hans-Joachim Backe, adjunkt, telefon +45 7218 5263, email hanj@itu.dk
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk