Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Spørg en studerende
    • Kvinder i tech
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Labs for studerende
    • Specialpædagogisk støtte (SPS)
    • Studie- og Karrierevejledning
    • Besøg ITU
    • Åbent hus
    • Studerende for en dag
    • Studiepraktik i uge 43
    • Coding Café for unge kvinder
    • IT-Camp for unge kvinder
    • For gymnasielærere
    • Besøg ITU med klassen
    • Digital Dannelse
    • Coding Class
  • Efteruddannelser
    • Efteruddannelser
    • Se alle efteruddannelser
    • Besøg og arrangementer
    • Master i it
    • Om Master i it-ledelse
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Enkeltfag
    • Se udbud af enkeltfag
    • Enkeltfag på masterniveau
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Korte kurser | ITU Professional Courses
    • Se alle korte kurser
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
  • Forskning
    • Forskningsektioner
    • Data Science
    • Data, Systems and Robotics
    • Digital Business Innovation
    • Digitalization Democracy and Governance
    • Human-Computer Interaction and Design
    • Play Culture and AI
    • Software Engineering
    • Technologies in Practice
    • Theoretical Computer Science
    • Forskningscentre
    • Center for Digital Play
    • Center for Climate IT
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • Forskningscenter for offentlig IT
    • Danish Institute for IT Program Management
    • Centre for Information Security and Trust
    • ITU Research Portal
    • Find forsker
    • Find forskning
    • Forskningsenheder
    • Forskningscentre
    • Forskningsektioner
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skole
    • Om Ph.d.-skolen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
    • Ph.d.-stillinger
    • Ph.d.-håndbog
    • Ph.d.-support
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Innovation og samarbejde
    • Læs mere om innovation og samarbejde
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en Erhvervs-p.hd
    • Maritime Hub
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU NextGen
  • Om ITU
    • Om ITU
    • Presse
    • Stillinger
    • Kontakt
  • ENG
”Software skal ses som en levende organisme”
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  ”Software skal ses som en levende organisme”

”Software skal ses som en levende organisme”

Den tid er for længst forbi, hvor man kunne udvikle software, som man bygger broer. Softwareudvikling skal ikke ses som legoklodser, der sættes sammen. Derimod skal software ses som en levende organisme, og softwareudvikling som en organtransplantation, mener underviser på kurset Softwarearkitektur, Konstantinos Manikas.

Efteruddannelseforretningsoftware

Skrevet 3. august 2017 09:32 af Ninna Gandrup

Software er blevet en levende størrelse, som har mange liv i forskellige sammenhænge.

Konstantinos Manikas, ekstern lektor og underviser på kurset Softwarearkitektur

I de første årtier af softwareudvikling designede man software, som man bygger broer: man planlagde grundigt forud, hvilket gjorde det svært og dyrt at ændre noget, når man først var begyndt at bygge. I dag bygger man ovenpå nuværende komponenter og kombinerer forskellige komponenter, som skal hænge sammen i nye infrastrukturer og produkter. Det gør softwareudvikling langt mere komplekst, fordi man skal forholde sig til langt flere integrationer, aktører og parametre end tidligere.

- Software er blevet en levende størrelse, som har mange liv i forskellige sammenhænge. I dag er der kun enkelte systemer, som er bygget fra bunden af et team, men i bund og grund er det ikke længere muligt at udvikle, som man gjorde for 20-30 år siden. Nutidens softwareprodukter består af forskellige komponenter og gør brug af andre systemer. De forskellige komponenter og systemer bliver afhængige af og relaterer tæt til hinanden, men har også til en vis grad deres eget system forstået på den måde, at komponenternes videre udvikling afhænger af den videre udvikling af hele gruppen af komponenter, siger Konstantinos Manikas.

Konstantinos Manikas

Konstantinos Manikas er enterprisearkitekt hos DHI Group og ekstern lektor på IT-Universitetet. Hans arbejde fokuserer på adskille aspekter af softwareudvikling og de organisatoriske, forretningsmæssige og menneskelige aspekter udenom. Konstantinos har en særlig interesse for softwarearkitektur, software økosystsmer, og sundhedsinformatik.

Konstantinos fik sin ph.d. i datologi i 2015 fra Københavns Universitet og har arbejdet med softwaresystemer i mere end 12 år. Han har været involveret i bland andet projektet SCAUT, der har undersøgt forbedringer af livskvaliteten hos en udvalgte patientgrupper. Han har også været involveret i 5K om Smart Cities, som har undersøgt design and betingelser for etablering af Smart City software økosystemer. Derudover har han været teknisk konsulent/rådgiver på en række industrielle projekter inden for områder som requirement engineering, software (system) design og implementering, medical device regulation og software governance og samarbejdet med forskellig software producerende virksomheder som Danske Bank eller Medtronic.

Softwaresystemer er levende organismer, der er afhængige af hinanden
Softwaresystemer kan således sammenlignes med forskellige arter i et økosystem, hvor den ene arts overlevelse og trivsel afhænger af overlevelsen af hele økosystemet.

Moderne softwaresystemer kan sammenlignes med levende organismer, der integrerer til og integreres i mange andre systemer. Lidt ligesom en organtransplantation, hvor organerne skal fungerer sammen for at organisme kan overleve.

Konstantinos Manikas, ekstern lektor og underviser på kurset Softwarearkitektur

- Moderne softwaresystemer kan sammenlignes med levende organismer, der integrerer til og integreres i mange andre systemer. Lidt ligesom en organtransplantation, hvor organerne skal fungerer sammen for at organisme kan overleve, fortæller Konstantinos Manikas.

Et eksempel er mobiltelefoner, hvor man i starten byggede telefoner som selvstændige enheder, bygger man i dag en platform, hvor andre udviklere udvider telefonens funktionalitet med apps. Derfor er en vigtig faktor i valget af smartphones også antallet af apps, som understøttes af telefonens styresystem.

- Hvis morgendagens iPhone kun kunne understøtte halvdelen af de apps, som den kan i dag, ville jeg ikke blive overrasket, hvis de fleste brugere ville skifte platform. Dermed har systemet evne til at indeholde og integrere til andre systemer bevæget sig fra tidligere at være nice-to-have til nu at være helt essentielt, siger Konstantinos Manikas.

Hastigheden stiller store krav til arkitekter og udviklere
Time-to-market er blevet et afgørende parameter, som aldrig har været vigtigere for konkurrencen, end det er nu. Det betyder også, at beslutninger skal tages meget hurtigere end tidligere. Som softwarearkitekt skal man både tage hensyn til tidligere krav som en ordentlig kravspecifikation, ordentligt design, passende udvikling mht. kvalitet og parametre, teknisk begrænsning, software deployment og vedligeholdelse. Men man skal også designe systemer til forandring.

Design af arkitektur bør også omfatte et tidsaspekt, hvilket vil sige, hvordan systemet forventes at udvikle sig i fremtiden.

Konstantinos Manikas, ekstern lektor og underviser på kurset Softwarearkitektur

- Hastigheden i udviklingen har medført, at forandring er i fokus, og evnen til at omstrukturere et system hurtigt med lave omkostninger er blevet en konkurrencefordel, fortæller Konstantinos Manikas.

- Design af arkitektur bør også omfatte et tidsaspekt, hvilket vil sige, hvordan systemet forventes at udvikle sig i fremtiden. Det vil også sige, at man som softwarearkitekt bør undgå at indføre for meget arkitektonisk gæld. Arkitektonisk gæld er en betegnelse for de tekniske kompromiser, der foretages i et system og som kan giver kortsigtede fordele, men svække systemet samlet set på den lange bane, fortæller Konstantinos Manikas.

Endelig skal systemet tage hensyn til de mange eksterne aktører, der interagerer med systemet, hvilket medfører et socialt aspekt af softwareudvikling. Vil man have succes, skal man ikke træde på eksterne aktører. Det vil sige, at systemet skal kunne understøtte integrationen af stadigt flere eksterne systemer, og evnen til at understøtte dette ”by design” kan være afgørende for et systems succes.

Større fokus på forretningen
Den øget hastighed i systemudviklingen gør, at design- og arkitekturbeslutninger skal tages på langt kortere tid end tidligere, og disse beslutninger er ikke blevet mindre afgørende for forretningen og produktets succes. Softwareudvikling er dermed ikke længere er et bestillingsarbejde, men derimod noget der udvikles i tæt sammenhæng med forretning og praksis. Det betyder også, at softwarearkitekten bliver en aktiv del af at skabe forretning.

Tager man et forkert valg i forhold til fx teknologi, kan det have alvorlige konsekvenser. Det gør en kæmpe forskel, hvilken teknologi man vælger, og hvordan den bliver implementeret.

Konstantinos Manikas, ekstern lektor og underviser på kurset Softwarearkitektur

- It bliver en stadigt mere afgørende del af forretningen i flere og flere brancher i stedet for blot at være et værktøj. Virksomhedens forretningsanalyse og strategi er i stadig højere grad baseret på it. Tager man et forkert valg i forhold til fx teknologi, kan det have alvorlige konsekvenser. Det gør en kæmpe forskel, hvilken teknologi man vælger, og hvordan den bliver implementeret. Samtidig er teknologi under konstant udvikling, hvilket kan gøre det svært at træffe de rigtige valg, fordi man ikke kan forudsige, hvad der vil ske om tre til fem år, forklarer Konstantinos Manikas.

Et eksempel er en stor ingeniørvirksomhed med afdelinger i 25 lande, hvis domæne egentlig ikke er software men traditionel ingeniørarbejde. På trods af det er 80 procent af deres indtægt baseret på software. I den situation er det helt afgørende at tage de rigtig valg inden for it, hvis man vil overleve. En forkert it-beslutning på strategisk niveau kan lukke virksomheden.

- Traditionelt set har det været forretningen og ledelsen, der har fortalt arkitekterne, hvad de skal gøre, men de kender ikke nødvendigvis den teknologiske udvikling i detaljer. Omvendt kender arkitekten ikke forretningen. Derfor er der behov for et meget bedre samarbejde. Dertil kommer, at softwarearkitektens arbejde også er reguleret af fx lovgivning, som ændrer sig løbende og skal overholdes i forskellige sammenhænge, fortsætter Konstantinos Manikas.

Softwarearkitektens rolle er ændret
Et andet aspekt af at designe til forandringer er, at nogle beslutninger godt kan være rigtige, når de bliver taget, men når økosystemet med tiden ændrer sig, er beslutningen måske ikke optimal mere. Det har betydning for softwarearkitektens arbejde.

Softwarearkitekten skal derfor kommunikere til fremtiden og ikke kun til kollegaerne på det tidspunkt, hvor beslutningerne blev taget.

Konstantinos Manikas, ekstern lektor og underviser på kurset Softwarearkitektur

- Når softwarearkitekten fx skal tage stilling til integrationen til eksterne systemer og vurdere, hvilken metode der passer bedst, er det vigtigt at få input og informationer med på en systematisk måde, så man kan evaluere det igen, når det bliver relevant. Som regel har systemerne en længere levetid end de projekter og projektteams, som designer og vedligeholder dem. Det er derfor sandsynligt, at beslutninger, som bliver taget i dag, bliver evalueret og revideret af andre personer i fremtiden. Softwarearkitekten skal derfor kommunikere til fremtiden og ikke kun til kollegaerne på det tidspunkt, hvor beslutningerne blev taget, siger Konstantinos Manikas.

Som følge af den måde, man udvikler software på i dag, er softwarearkitektens rolle således både udfordret og ændret. En vigtig del af denne rolle er således at kunne balancere mellem de rigtige tekniske beslutninger og de forretningsmæssige og organisatoriske aspekter af softwaresystemer. Det vil sige at være en teknologisk ekspert, der samtidig forstår det bredere billede og får systemerne til at repræsentere dette billede korrekt.

- Kort sagt skal softwarearkitekten analysere og evaluere forskellige typer af valg og tilpasse sig begrænsninger fx i forhold til brug, integration og lovgivning. Men han skal også vurdere, om en beslutning fx kan komme til at koste mere i fremtiden og introducerer teknisk gæld, slutter Konstantinos Manikas.

Kursus: Softwarearkitektur

At designe, udvikle og implementere softwaresystemer kræver, at man kan evaluere adskillige og mange gange konfliktende aspekter af systemet. Målet med dette kurset er derfor at lære deltagerne at designe, implementere og udvikle softwaresystemer på en struktureret og systematisk måde, som understøtter og fremmer hele organisationens udvikling. Det kræver både en teknisk værktøjskasse med koncepter, principper, metoder og best practices inden for softwarearkitektur, men også en god forståelse for den bredere kontekst af softwaresystemet, som rummer forretning og organisatorisk udvikling.

Læs mere om kurset og tilmeld dig her inden den 16. august.

Nyheder

"De vil ramme os på tilliden"

"De vil ramme os på tilliden"

6. maj 2025

Som en del af videnskabsfestivallen Forskningens Døgn havde IT-Universitetet og Dagbladet Information samlet en række eksperter for at tale om cyberkrig i Danmark, og hvor klar vi er til det. Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen deltog også i samtalen.

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

1. maj 2025

Den 22. maj 2025 kl. 14:30 vil professor Nutan Limaye fra sektionen Theoretical Computer Science holde sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: “My reflections on the last two decades and Complexity Theory”.

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

24. april 2025

Den 9. maj 2025 kl. 14.30 holder professor Anna Vallgårda sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Radical Redesign of Care Technologies”.

Er Danmark klar til cyberkrig?

Er Danmark klar til cyberkrig?

8. april 2025

En gruppe forskere fra IT-Universitetet i København undersøger, hvad Danmark kan lære af Ukraine i forhold til at forberede sig på cyberkrigsførelse. Cyberkrigsførelse påvirker ikke kun regeringer og virksomheder, men også civile, og forskerne spørger, hvad der skal gøre, hvis vi bliver angreb

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

31. marts 2025

I et nyt forskningsprojekt på IT-Universitetet og Københavns Universitet vil en gruppe forskere undersøge, hvordan data science kan blive en del af gymnasiets matematikundervisning for at give eleverne et bedre grundlag for kritisk tænkning og mulighed for at belyse og nuancere påstande de møder i deres hverdag.

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

28. marts 2025

Kunstig intelligens har stort potentiale i organisationer, men hvordan realiserer man det i praksis? Lektor og underviser på ITU’s Master i IT-ledelse, Carsten Lund Pedersen, er medforfatter til bogen ”Gunstig Intelligens,” der som den første af sin slags udstikker en kurs mod succes med AI-projekter i organisationen. Bogen kan forudbestilles nu.

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

19. marts 2025

Lektor Alessandro Bruni fra IT-Universitetet i København er i øjeblikket på Advanced Institute of Science and Technology i Japan, hvor han samarbejder med andre forskere om at udforske det matematiske fundament for verificering af maskinlæringssystemer. Projektet er støttet af Carlsbergfondet.

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

13. marts 2025

Den 28. marts 2025 kl. 14.30 holder professor Vasilis Galis fra sektionen Technologies in Practice sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Research against dead time”.

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

11. marts 2025

Den 11. marts 2025 er der valg til Inatsisartut (Grønlands parlament). I flere år har forskere fra ITU ledet af professor Carsten Schürmann og Center for Information Security and Trust undersøgt valg og muligheden for internetvalg i netop Grønland og valget i dag er ingen undtagelse.

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

6. marts 2025

Stigende teknologisk kompleksitet kræver en probabilitisk tilgang til kritisk vigtige it-systemer. Et nyt forskningsprojekt, anført af lektor på ITU Marco Carbone, vil skabe fundamentet for probabilistiske sessionstyper.

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

5. marts 2025

Forskere fra IT-Universitetet i København har bevist, at urbane motorveje begrænser sociale relationer i de 50 største byer i USA. Det er det første kvantitative studie af barriereeffekten af urbane motorveje i reduktionen af sociale relationer på tværs af nabolag.

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

26. februar 2025

Adjunkt på ITU Jonas Juul modtager Novo Nordisk Fondens Data Science Investigator-bevilling på knap 6,5 mio. kr. til et projekt, der bl.a. skal forbedre statistiske metoder til at forudsige smitteudbrud.

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

24. februar 2025

Den 7. marts inviterer kunstner Jacob Remin sammen med lektor James Maguire og postdoc Frauke Mennes fra Center for Klima-IT på ITU til åbningen af Within Limits – en kunstinstallation, der stiller spørgsmålstegn ved beregningskraft og ressourcegegrænsning.

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

21. februar 2025

ITU var repræsenteret med spil udviklet af både studerende og alumner fra universitetet ved Copenhagen Gaming Week og 'Spilprisen', som fandt sted i sidste uge. Studerende fra MSc Games vandt prisen for 'Best Student Game', mens alumner fra samme studieprogram vandt for 'Best Debut'.

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

13. februar 2025

Kunster og ekstern lektor på ITU, Mogens Jacobsen, arbejder med at lave digital kunst og bl.a. har skabt værker, der afslører iboende bias i de datasæt, som kunstig intelligens er trænet på.

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

10. februar 2025

Lektor Veronika Cheplygina har modtaget en ”Novo Nordisk Data Science Investigator”-bevilling på knap 11 mio. kr. Bevillingen kommer til at finansiere forskning i, hvordan mere inkluderende undervisnings- og forskningsmiljøer kan lede til bedre algoritmer for medicinsk billeddannelse.

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

31. januar 2025

Tre studerende fra ITU har vundet Institut for Menneskerettigheders Specialepris for deres speciale ”Fængslets digitale kløft”. I specialet undersøges det, hvordan den digitale kløft mellem indsatte i danske fængsler, og det omgivende samfund kan udbedres.

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

16. januar 2025

Hvad motiverer nogle til at manipulere med store sprogmodeller, og hvordan bærer de sig ad? I et nyt studie definerer forskere fra ITU såkaldt ”red teaming” af sprogmodeller for at øge sikkerheden i teknologien.

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

22. november 2024

Jakob Grue Simonsen, der kommer fra en stilling som institutleder på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, har fokus på trivsel og samarbejde, når han tiltræder som prorektor på ITU d. 1.januar 2025.

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

21. november 2024

Interview: Tidligere ph.d.-studerende på IT-Universitetet, Raluca Stana, har sammen med sin daværende vejleder, lektor Hanne Westh Nicolajsen, skrevet en bog, som skal hjælpe virksomheder med at håndtere teknostress.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53 /
P-nummer 1005162959

Denne side er udskrevet fra https://www.itu.dk/404