Resulterer virksomheders redegørelse for bæredygtighed i grønvask eller reelle miljøforbedringer?
Forskningsprojekt skal skabe grundlag for undersøgelser og kvalitetssikring af lovkravet om beskrivelse af bæredygtighed i store virksomheders årsrapporter. Postdoc, Michael Hockenhull, forklarer hvordan og hvorfor.
Skrevet 3. november 2021 12:51 af Jari Kickbusch
Når store virksomheder offentliggør deres årsrapporter, skal de ifølge årsregnskabsloven § 99 a indeholde ”en ikkefinansiel redegørelse for samfundsansvar.” Redegørelsen skal blandt andet bestå af ”oplysninger om miljøforhold, herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet.”
Ifølge postdoc på IT-Universitetet, Michael Hockenhull, tvinger det virksomhederne til at forholde sig til deres ansvar for at være bæredygtige, ikke blot på klimaområdet. Årsregnskabsloven stiller dog ingen krav til kvaliteten af virksomhedernes afrapporteringer, og derfor er det svært at finde ud af, hvad afrapporteringerne i virkeligheden repræsenterer, og om de resulterer i fx reelle klimavenlige handlinger.
- Rapporteringen er defineret ved at være ikke-finansiel. Det vil sige, at der ikke er nogen vedtagne nationale standarder for, hvordan de her store virksomheder skal rapportere om deres bæredygtighedsindsatser. Der er en række forskellige standarder, som virksomhederne kan vælge at bruge, men altså ingen ensformighed, som gælder for alle. Og vi som forskere er jo så interesseret i at skabe et grundlag for at sammenligne det, som virksomhederne siger, at de gør med det, som de rent faktisk gør, siger han.
Ny database
Michael Hockenhull er en del af en arbejdsgruppe fra IT-Universitetet, Det Juridiske Fakultet og Human- and Legal Innovation Hub på Københavns Universitet og ØICC (Ørestaden Innovation City Copenhagen), som vil skabe grundlag for at undersøge virksomhedernes rapportering, hvilket forhåbentligt kan føre til en kvalitetssikring af loven; altså, om intentionen med loven udmønter sig i handlinger, som rent faktisk er bæredygtige. Carlsbergfondet har finansieret gruppens projekt SSH and Sustainable Business: Building a database for SSH impact on sustainability in private sector companies, og fra maj 2021 og 22 måneder frem vil Michael Hockenhull og hans kollegaer forsøge at skabe et sammenligningsgrundlag, som kan skabe mere gennemsigtighed på området.
- Virksomhedernes beretninger om, hvad de siger, at de gør, ligger offentligt tilgængeligt på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. I vores projekt er målsætningen at samle disse beretninger på en struktureret og videnskabeligt funderet måde i en database, som forskere kan bruge til at undersøge, hvad virksomhederne gør – eller siger, at de gør – på bæredygtighedsområdet, fortæller Michael Hockenhull, som i projektets opstartsfase har været i kontakt med repræsentanter fra en del af Danmarks store virksomheder:
- Vi har en dialog med virksomhederne for at lære mere om deres praksisser og for at få at vide, hvordan de forholder sig til den database, som vi er ved at lave. Flere har givet udtryk for, at de godt kunne bruge et værktøj til at sammenligne sig med konkurrenterne. Så én ting er, at man som forsker gerne vil kunne kigge virksomhederne efter i kortene for at se, hvad de egentlig laver. En anden ting er, at virksomhederne også selv er tvivl om, hvordan de er rangeret i forhold til at være bæredygtige, og for mange af dem er det jo blevet et konkurrenceparameter, som de skal udmærke sig på. Så derfor er de også forsigtigt nysgerrige i forhold til, hvad de kommer til at kunne bruge vores database til.
Ingen grønvask her
Når forskere som Michael Hockenhull ikke møder mere modstand, når de vil kigge virksomhederne efter i kortene, er det måske, fordi mange af virksomhederne allerede har investeret millioner i bæredygtige tiltag. For nogle virksomheder er den grønne, miljø-venlige farve blevet en del af virksomhedens DNA og brand, og hvis der bliver sået tvivl om, hvorvidt bæredygtigheden bare er tom snak, som i virkeligheden dækker over, at virksomheden belaster klimaet uforholdsmæssigt meget, vil det kunne få store konsekvenser. Og omvendt vil det kunne skabe økonomiske muligheder at kunne dokumentere bæredygtigheden. Og i den sammenhæng hjælper den nuværende afrapportering i årsrapporten ikke meget.
- Det er jo en ikke-finansiel og ikke-kvantitativ vurdering, og virksomhederne kan jo selv bestemme, hvordan de vil udfylde det, og det er et problem i forhold til helt præcist at finde ud af, hvad virksomhederne i virkeligheden gør. For nuværende kan vi kun finde ud af, hvordan de taler om det, og det skaber jo en mulighed for green washing. Altså, at de siger en masse ting, som vasker virksomhedens beskidte aktiviteter grønne. Ud fra det perspektiv vil det give mening at stille krav til, hvad virksomhedernes rapporteringer skulle gå ud på, således at det bliver sammenligneligt, og at det handler om deres egentlige aktiviteter. Det er der også nogle af de store virksomheder, som jeg har talt med, der synes er en god idé, siger Michael Hockenhull, som dog ikke sætter næsen op efter at kunne rangere de store danske virksomheder efter, hvor miljøvenlige de er, ved projektets afslutning:
- Jeg forestiller mig, at noget af det vi finder, vil vise nogle generelle tendenser i virksomhederne fordelt på sektorer eller andre områder. Måske vil vi kunne påvise en sammenhæng mellem, hvad de snakker om og nogle tal, som indikerer, hvad de rent faktisk gør. Men det kræver nogle links, fx nogle tal, som vi kan holde vores data op imod. Dem har vi ikke endnu, slutter han.
