Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Hvordan er det at være studerende på ITU?
    • Kvinder i tech
    • Labs for studerende
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Studie- og karrierevejledning
    • #lifeatITU
    • Mød ITU
    • Spørg en studerende
    • Studerende for en dag
    • Studiepraktik i uge 43
    • Coding Café for kvindelige gymnasieelever
    • IT-Camp for kvindelige gymnasieelever
    • Åbent hus
    • For gymnasielærere
    • Gymnasiebesøg
    • Digital Dannelse
    • Coding Classes
  • Efteruddannelser
    • Efteruddannelser
    • Se alle efteruddannelser
    • Master i it
    • Master i it-ledelse
    • Studiestart
    • Nyhedsbrev
    • Talks om it-ledelse: ITU ESPRESSO
    • Besøg og arrangementer
    • Kontakt
    • Enkeltfagskurser
    • Om enkeltfag
    • Enkeltfagskurser på masterniveau
    • Se alle enkeltfagskurser
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Korte kurser
    • Kurser
    • Om ITU Professional Courses
    • Skræddersyede kurser for virksomheder
    • Kontakt
    • Nyhedsbrev
    • Online kurser
    • Kurser i cybersikkerhed (gratis)
  • Forskning
    • Institutter
    • Institut for Business IT
    • Institut for Datalogi
    • Institut for Digital Design
    • Forskningsgrupper og labs
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningscentre
    • Center for Digital Play
    • Center for Climate IT
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • European Blockchain Centre
    • Centre for Information Security and Trust
    • Danish Institute for IT Program Management
    • ITU Research Portal
    • Find forsker
    • Find forskning
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skole
    • Om ph.d.-uddannelsen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Samarbejde om forskning
    • Licenser teknologi
    • Samarbejde om forskning
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en ErhvervsPhD
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU Startup programme
  • Om ITU
    • Om ITU
    • Presse
    • Stillinger
    • Kontakt
  • ENG
Digitaliseringen i Amazonas: Hvordan kan vi bruge regnskoven uden at ødelægge den?
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Digitaliseringen i Amazonas: Hvordan kan vi bruge regnskoven uden at ødelægge den?

Digitaliseringen i Amazonas: Hvordan kan vi bruge regnskoven uden at ødelægge den?

Der er håb om, at Den fjerde industrielle revolutions digitale, fysiske og biologiske opfindelser vil kunne bruges til at skabe en bæredygtig bioøkonomi i Amazonas. Forskere fra IT-Universitetet skal undersøge effekten af Amazônia 4.0.

ForskningInstitut for Business ITClimate IT

Skrevet 8. februar 2022 09:43 af Jari Kickbusch

Verdens regnskove forsvinder med alarmerende hastighed. Ifølge International Union for Conservation of Nature (IUCN) er næsten halvdelen af verdens regnskove forsvundet siden 1960’erne. På trods af talrige foranstaltninger for at redde skovene, fortsætter skovrydningen med at være en trussel for menneskeheden, ikke kun for de 1.6 milliarder mennesker, som er afhængige af skovene, men for hele verdens befolkning.

Om Climate IT
Climate IT er en serie af historier om klimarelateret forskning på IT-Universitetet i København. Forhåbentlig vil historierne inspirere forskere, interessenter og helt almindelige borgere til at skabe, støtte og deltage i projekter med fokus på grøn bæredygtighed og digitale teknologier.

Læs mere
I de seneste år har forskere og virksomheder imidlertid plantet et nyt håb ved at undersøge nye måder, hvorpå der kan udvindes værdi fra regnskovene uden at ødelægge dem. Det er en af Brasiliens mest kendte klima-eksperter, Carlos Nobre, som står i spidsen for undersøgelserne. Han blev kendt i den brede offentlighed, da han i 2007 modtog Nobels fredspris som medlem af Klimapanelet, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change). Nobre har været med til at skabe konceptet Amazônia 4.0, som ”sigter efter at øge den økonomiske værdi af Amazonas socio-biologiske aktiver, nye teknologier og andre potentialer, som bliver skabt som en del af Den fjerde industrielle revolution, også kaldet Industry 4.0.”

Ovenstående bliver bl.a. gjort ved at etablere laboratorier i Amazonas, hvor folk fra lokale samfund arbejder sammen med studerende, undervisere, forskere, repræsentanter fra små og innovative virksomheder og specialister i udvikling af bæredygtige erhverv. Fx undersøges der i et af laboratorierne, hvordan lokalsamfundene kan tjene mere på brasilianske nødder, som bliver brugt til spiseolie, mel, mælk og andre spiseklare produkter.

Teknologiens betydning
Professor på IT-Universitetet, Steffen Dalsgaard, er spændt på at se, hvorvidt forsøgene med at bruge nye teknologier til at øge de naturlige råstoffers værdi lykkes. Tidligere har han analyseret effekten af klima-initiativer så som CO2-kvoteordningerne, og for nyligt blev han og hans forskerhold tildelt en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge de teknologiske bæredygtighedstiltag i Amazonas.

- Bevillingen giver os mulighed for at søsætte et spændende projekt, som vil give os ny viden om, hvorvidt forestillingen om at bruge digitale teknologier til at skabe økonomisk vækst uden at påvirke klimaet negativt holder vand, fortæller Steffen Dalsgaard.

Forskningsprojektet er resultatet af et samarbejde mellem Steffen Dalsgaard, adjunkt Priscila Santos da Costa og det brasilianske forskerhold bag konceptet Amazônia 4.0. Det er Priscila Santos da Costa, som har været en af hovedkræfterne i udarbejdelsen af det nye forskningsprojekt, og hun vil udføre det meste af projektets feltarbejde. Hun er spændt på at følge en proces, der potentielt kan føre til store forandringer, ikke kun i Amazonas, men også for industrierne i erhvervslivets forskellige sektorer:

- Det bioøkonomiske koncept, som Amazônia 4.0 er bygget på, er en nytænkning i forhold til, hvordan forskellige erhvervssektorer kan bruge regnskovens ressourcer. Fx vil vi potentielt kunne bruge teknologier til at få mere viden om livet i regnskoven, og måske vil vi deraf kunne lære at kopiere processer og dele af naturen på en bæredygtig måde. I vores forskningsprojekt er vi interesserede i at lære at forstå, hvorvidt og hvordan nye teknologier og bioøkonomiske principper kan bruges til at skabe en bæredygtig og inkluderende industri i Amazonas.

Handler ikke bare om træer
Priscila Santos da Costa, som selv er opvokset i Brasilien, ser også projektet som en mulighed for at gøre opmærksom på, at en bæredygtig udvikling i regnskoven ikke kun handler om at redde træerne fra fældning. Hun fortæller, at selv mange brasilianerne, som lever i byerne, langt væk fra Amazonas, er tilbøjelige til at glemme de store og meget komplekse befolkningsgrupper, som lever i og omkring regnskoven.

- Det er nogle af de fattigste regioner i Brasilien, og vi bliver nødt til at indse, at de mennesker, der bor der, også skal overleve og arbejde. Det er vigtigt ikke udelukkende at tænke på Amazonas som et sted, vi skal bevare, Det er ikke kun træerne, der skal reddes. Befolkningerne i Amazonas har brug for bedre adgang til services, og de skal have en bedre livskvalitet. De menneskelige aspekter er virkelig vigtige, så i vores forskningsprojekt vil vi også se på, hvordan disse bliver inkluderet i Amazônia 4.0.

Priscila Santos da Costa fortæller, at hun anser befolkningsgruppernes diversitet som en stor udfordring i forskningsprojektet. Inklusionen af diversiteten er nemlig uhyre vigtig for at skabe en bæredygtig udvikling.

- Det er ikke kun indfødte og primitive samfund. I skovene bor der små-entreprenører, ansatte i små og store trævirksomheder, minearbejdere, land- og flodbefolkninger og et væld af andre befolkningsgrupper. Den menneskelige diversitet kan føre til misforståelser og interessekonflikter. Derfor er forståelsen af den sociale kompleksitet en forudsætning for at gøre brug af Amazonas værdifulde ressourcer, siger hun.

Forståelse af bæredygtighed
Steffen Dalsgaard håber, at det nye projekt vil skabe en bedre forståelse af bæredygtighed i Amazonas, men han understreger, at der også i andre dele af verden er behov for en mere holistisk bæredygtighedstilgang for at undgå skovrydninger.

- Amazonas har det største skovareal og konsekvenserne af skovrydningen er størst der, men der bliver ødelagt regnskove mange andre steder i verden også. Jeg er nysgerrig efter at vide om Amazônia 4.0 kan fungere andre steder også, fx i Papua Ny Guinea, Indonesien eller andre steder, hvor der er store og magtfulde tømmerindustrier. Det vil være interessant at undersøge, hvorvidt det er muligt. Altså; kan vi finde ud af, hvilke ressourcer det kræver at løse eller begrænse et problem i Amazonas, og så bruge den viden til at finde ud af, hvilke ressourcer det vil kræve i Indonesien? siger han.

Selv om Steffen Dalsgaard ser optimistisk på de fremtidige aspekter af det nye forskningsprojekt, understreger han, at det også er vigtigt at være realistisk. Mange tidligere forsøg på at redde regnskoven har haft begrænset effekt, og hvor nye teknologier måske kan hjælpe os med at skabe et mere bæredygtigt miljø i regnskovene, er der stadig adskillige andre udfordringer, som der skal findes en løsning på. En af de store udfordringer er af politisk karakter og handler om, hvem der egentlig ejer skovene.

- Når det undersøges, hvordan nye teknologier fra Den fjerde industrielle revolution kan blive brugt holistisk, og når vi lærer at anskue regnskovene, og måden af tilgå dem på, på nye måder, så er det skridt i den rigtige retning. Vi bliver også nødt til at se på om ejerskabet af regnskovene kan forandres. Selve ejerskabet af regnskovene viser sig som stort problem, fordi det ofte giver anledning til stridigheder, og fordi ejerskab er svært at forsvare, selv i tilfælde, hvor det er anerkendt i loven, slutter han.

Climate IT

Nyheder

Tårnhøj stigning i kvote 2-ansøgninger til IT-Universitetet

Tårnhøj stigning i kvote 2-ansøgninger til IT-Universitetet

17. marts 2023

IT-Universitetet oplever igen i år en bemærkelsesværdig stigning i antallet af kvote 2-ansøgninger til bacheloruddannelserne. Samlet set har ITU modtaget 13 procent flere ansøgninger end i 2022, og særligt uddannelserne Data Science og Digital Design og Interaktive Teknologier er årets store højdespringere.

Udfordrer deepfake-videoer tilliden til information online?

Udfordrer deepfake-videoer tilliden til information online?

7. marts 2023

Deepfakes – realistisk udseende fingerede lyd- og billedoptagelser, der forestiller rigtige personer – kan være med til at øge spredningen af desinformation på nettet, men det er endnu sparsomt med forskning i fænomenet og dets konsekvenser. Et nyt forskningsprojekt udarbejdet af IT-Universitetets Human-Centered Data Science-gruppe vil tackle problemet.

Professorportræt: Claus Brabrand har viet sin karriere til at forstå undervisningens mekanik

Professorportræt: Claus Brabrand har viet sin karriere til at forstå undervisningens mekanik

6. marts 2023

D. 23. marts præsenterer leder af Center for Computing Education Research (CCER) og professor i datalogi på IT-Universitet Claus Brabrand sin tiltrædelsesforelæsning. Claus Brabrand har i løbet af de sidste tyve år forsket i undervisning og er i dag en autoritet på området. Forelæsningen finder sted kl. 14 i Auditorium 0.

Markant stigning i ansøgere til IT-Universitetets kandidatuddannelser

Markant stigning i ansøgere til IT-Universitetets kandidatuddannelser

2. marts 2023

D. 1. marts var sidste ansøgningsfrist for optag på kandidatuddannelser, og ITU noterer sig en fremgang i antallet af ansøgere på 22 pct. sammenlignet med sidste år. ”Tallene afspejler, at ITU-kandidater er meget eftertragtede på arbejdsmarkedet, og at vi har et uddannelsesmiljø i verdensklasse,” siger rektor Per Bruun Brockhoff.

ITU's webserver mål for cyberangreb, ingen skader på systemet

ITU's webserver mål for cyberangreb, ingen skader på systemet

28. februar 2023

Torsdag d. 23. februar var ITU’s webserver mål for et cyberangreb. Serveren var som følge af angrebet kortvarigt offline, men systemets integritet er fortsat intakt.

ITU-forskere skal overvåge og rapportere ulovlig hadtale på sociale medier

ITU-forskere skal overvåge og rapportere ulovlig hadtale på sociale medier

27. februar 2023

Sociale medier er ifølge EU-lovgivning forpligtede til at fjerne ulovligt indhold – herunder hadtale – men i Danmark har man ikke overvåget platformene siden 2018. Nu har forskere bag et nyt projekt med midler fra EU og med base på IT-Universitetet i København påtaget sig opgaven.

Ambitiøst EU-støttet robotforskningsprojekt skal sikre bæredygtig fødevarehåndtering

Ambitiøst EU-støttet robotforskningsprojekt skal sikre bæredygtig fødevarehåndtering

20. februar 2023

Det EU-støttede MOZART-projekt undersøger, hvordan moderne robotteknologi og systemløsninger kan drive fødevareindustrien i en mere økonomisk, social og miljømæssigt bæredygtig retning. Projektet er koordineret af professor Kasper Støy fra IT-Universitetet.

Nyt samarbejde med industrien skal gøre cybersikkerhedssoftware mere brugervenligt

Nyt samarbejde med industrien skal gøre cybersikkerhedssoftware mere brugervenligt

9. februar 2023

Cyberangreb sker sideløbende over flere fronter, men cybersikkerhedssoftware mangler brugervenliget interface til at håndtere truslerne. Et nyt samarbejde mellem to cybersikkerhedsfirmaer og Daniel Cermak-Sassenrath fra Digital Design på IT-Universitetet skal afhjælpe problemet.

Nyt ansigt på ITU skal være med til at bygge ”dansk ambassade for kunstig intelligens”

Nyt ansigt på ITU skal være med til at bygge ”dansk ambassade for kunstig intelligens”

3. februar 2023

Lektor i datalogi Toine Bogers startede 1. januar på IT-Universitetet i København. Ved siden af sit arbejde som lektor fungerer han også som Chief Scientific Officer i Pioneer Centre for AI – et samarbejde mellem fem danske universiteter – der skal skabe og understøtte grundforskning i kunstig intelligens.

ITU-forskere dokumenterer tårnhøjt behov for mental sundhedspleje blandt flygtninge

ITU-forskere dokumenterer tårnhøjt behov for mental sundhedspleje blandt flygtninge

2. februar 2023

Et forskerhold fra IT-Universitetet i København har udviklet en applikation, som kan bruges til at dokumentere behovet for sundhedspleje blandt flygtninge. Applikationen er nu blevet testet i flygtningelejren, Zaatari, som huser 80.000 syrere i den golde jordanske ørken.

Forskere og eksperter viser vejen til en inkluderende digitalisering

Forskere og eksperter viser vejen til en inkluderende digitalisering

27. januar 2023

35 forskere, eksperter og repræsentanter for organisationer har underskrevet en vision, som skal understøtte en mere inkluderende digitalisering af den offentlige sektor. Visionen er et resultatet af konferencen, Welfare after Digitalization, som IT-Universitetets Center for Digital Velfærd var vært for.

Radu-Cristian Curticapean sikrer midler fra Villum Fonden til forskning i beregningsmæssige problemer

Radu-Cristian Curticapean sikrer midler fra Villum Fonden til forskning i beregningsmæssige problemer

24. januar 2023

I år får 22 forskertalenter inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning tilsammen 126 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator-program. En af dem, der i år er sluppet gennem nåleøjet, er lektor i datalogi på IT-Universitetet, Radu-Cristian Curticapean, som har sikret 3 millioner kroner til forskning inden for teoretisk datalogi.

Angående sag om identiske eksamenssæt

Angående sag om identiske eksamenssæt

13. januar 2023

Studerende, der i forbindelse med kurset Security 1 aflagde eksamen d. 22. december sidste år, blev præsenteret for et eksamenssæt identisk med det foregående års eksamenssæt. Universitetets ledelse undersøger pt. sagens omfang.

Studie: Mere transparens vil kunne formodentlig styrke smitteopsporingen

Studie: Mere transparens vil kunne formodentlig styrke smitteopsporingen

21. december 2022

Forskere fra IT-Universitetet har undersøgt brugen af smitteopsporings-applikationer i fire lande, og de kan konkludere, at mange har fravalgt at deltage i den digitale opsporing pga. bekymring over beskyttelsen af deres private data. Studiet, som er blevet offentliggjort i det anerkendte datalogiske medie, ACM, kan vise sig værdifuldt i bekæmpelsen af fremtidige pandemier.

ITU-forsker modtager bevilling til udvikling af kvante-inspirerede algoritmer

ITU-forsker modtager bevilling til udvikling af kvante-inspirerede algoritmer

19. december 2022

Lektor på IT-Universitetet i København, Michael Kastoryano, er blevet tildelt fem millioner kroner fra Carlsbergfonden til udvikling af kvante-inspirerede algoritmer.

ITU-datalog modtager bevilling til at optimere maskinlæringsmodeller på små enheder

ITU-datalog modtager bevilling til at optimere maskinlæringsmodeller på små enheder

16. december 2022

Lektor i datalogi på IT-Universitetet i København, Pınar Tözün, har modtaget 2,7 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at udvikle nye mekanismer, der kan optimere databehandling på små hardware-enheder.

ITU-forsker sikrer midler fra Det Europæiske Forskningsråd til at udvikle kreativ AI

ITU-forsker sikrer midler fra Det Europæiske Forskningsråd til at udvikle kreativ AI

14. december 2022

Professor Sebastian Risi fra IT-Universitetet i Københavns Institut for Digital Design har modtaget en bevilling på 14,8 millioner kroner til at udvikle kunstig intelligens, som er i stand til at tilpasse sig uforudsete omstændigheder. Målet er at forløse mere af automatiseringens enorme potentiale.

Spinout-virksomheden LAIKA hjælper forfattere over skriveblokaden

Spinout-virksomheden LAIKA hjælper forfattere over skriveblokaden

9. december 2022

Lektor på IT-Universitetet, Martin Pichlmair, står bag udviklingen af LAIKA – et redskab baseret på kunstig intelligens, der agerer skrivemakker for forfattere, der kæmper med at finde inspirationen. Projektet er i samarbejde med ITU Business Unit netop lanceret som spinoutvirksomhed.

Forskningsprojekt om internetvalg i Grønland skal give bedre beslutningsgrundlag

Forskningsprojekt om internetvalg i Grønland skal give bedre beslutningsgrundlag

7. december 2022

Et forskningsprojekt, som har til formål at undersøge, hvorvidt man kan skabe et tillidsvækkende internetvalg i Grønland, er nu blevet delt i to, således at IT-Universitetets forskere kan arbejde uafhængigt af kommercielle interesser.

Kan sikkerhedsproblemerne i Whatsapp løses?

Kan sikkerhedsproblemerne i Whatsapp løses?

29. november 2022

Verdens mest brugte beskedapplikation, Whatsapp, er blevet kritiseret for at have store sikkerhedsproblemer. Nu vil forskere fra IT-Universitetet udvikle en metode, som kan hjælpe tech-virksomhederne og deres udviklere med at sikre, at behandlingen af brugernes data sker som tilsigtet.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53

Denne side er udskrevet fra https://itu.dk/