Digitaliseringen i Amazonas: Hvordan kan vi bruge regnskoven uden at ødelægge den?

Der er håb om, at Den fjerde industrielle revolutions digitale, fysiske og biologiske opfindelser vil kunne bruges til at skabe en bæredygtig bioøkonomi i Amazonas. Forskere fra IT-Universitetet skal undersøge effekten af Amazônia 4.0.

Skrevet 8. februar 2022 09:43 af Jari Kickbusch

Verdens regnskove forsvinder med alarmerende hastighed. Ifølge International Union for Conservation of Nature (IUCN) er næsten halvdelen af verdens regnskove forsvundet siden 1960’erne. På trods af talrige foranstaltninger for at redde skovene, fortsætter skovrydningen med at være en trussel for menneskeheden, ikke kun for de 1.6 milliarder mennesker, som er afhængige af skovene, men for hele verdens befolkning.

I de seneste år har forskere og virksomheder imidlertid plantet et nyt håb ved at undersøge nye måder, hvorpå der kan udvindes værdi fra regnskovene uden at ødelægge dem. Det er en af Brasiliens mest kendte klima-eksperter, Carlos Nobre, som står i spidsen for undersøgelserne. Han blev kendt i den brede offentlighed, da han i 2007 modtog Nobels fredspris som medlem af Klimapanelet, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change). Nobre har været med til at skabe konceptet Amazônia 4.0, som ”sigter efter at øge den økonomiske værdi af Amazonas socio-biologiske aktiver, nye teknologier og andre potentialer, som bliver skabt som en del af Den fjerde industrielle revolution, også kaldet Industry 4.0.”

Ovenstående bliver bl.a. gjort ved at etablere laboratorier i Amazonas, hvor folk fra lokale samfund arbejder sammen med studerende, undervisere, forskere, repræsentanter fra små og innovative virksomheder og specialister i udvikling af bæredygtige erhverv. Fx undersøges der i et af laboratorierne, hvordan lokalsamfundene kan tjene mere på brasilianske nødder, som bliver brugt til spiseolie, mel, mælk og andre spiseklare produkter.

Teknologiens betydning
Professor på IT-Universitetet, Steffen Dalsgaard, er spændt på at se, hvorvidt forsøgene med at bruge nye teknologier til at øge de naturlige råstoffers værdi lykkes. Tidligere har han analyseret effekten af klima-initiativer så som CO2-kvoteordningerne, og for nyligt blev han og hans forskerhold tildelt en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge de teknologiske bæredygtighedstiltag i Amazonas.

- Bevillingen giver os mulighed for at søsætte et spændende projekt, som vil give os ny viden om, hvorvidt forestillingen om at bruge digitale teknologier til at skabe økonomisk vækst uden at påvirke klimaet negativt holder vand, fortæller Steffen Dalsgaard.

Forskningsprojektet er resultatet af et samarbejde mellem Steffen Dalsgaard, adjunkt Priscila Santos da Costa og det brasilianske forskerhold bag konceptet Amazônia 4.0. Det er Priscila Santos da Costa, som har været en af hovedkræfterne i udarbejdelsen af det nye forskningsprojekt, og hun vil udføre det meste af projektets feltarbejde. Hun er spændt på at følge en proces, der potentielt kan føre til store forandringer, ikke kun i Amazonas, men også for industrierne i erhvervslivets forskellige sektorer:

- Det bioøkonomiske koncept, som Amazônia 4.0 er bygget på, er en nytænkning i forhold til, hvordan forskellige erhvervssektorer kan bruge regnskovens ressourcer. Fx vil vi potentielt kunne bruge teknologier til at få mere viden om livet i regnskoven, og måske vil vi deraf kunne lære at kopiere processer og dele af naturen på en bæredygtig måde. I vores forskningsprojekt er vi interesserede i at lære at forstå, hvorvidt og hvordan nye teknologier og bioøkonomiske principper kan bruges til at skabe en bæredygtig og inkluderende industri i Amazonas.

Handler ikke bare om træer
Priscila Santos da Costa, som selv er opvokset i Brasilien, ser også projektet som en mulighed for at gøre opmærksom på, at en bæredygtig udvikling i regnskoven ikke kun handler om at redde træerne fra fældning. Hun fortæller, at selv mange brasilianerne, som lever i byerne, langt væk fra Amazonas, er tilbøjelige til at glemme de store og meget komplekse befolkningsgrupper, som lever i og omkring regnskoven.

- Det er nogle af de fattigste regioner i Brasilien, og vi bliver nødt til at indse, at de mennesker, der bor der, også skal overleve og arbejde. Det er vigtigt ikke udelukkende at tænke på Amazonas som et sted, vi skal bevare, Det er ikke kun træerne, der skal reddes. Befolkningerne i Amazonas har brug for bedre adgang til services, og de skal have en bedre livskvalitet. De menneskelige aspekter er virkelig vigtige, så i vores forskningsprojekt vil vi også se på, hvordan disse bliver inkluderet i Amazônia 4.0.

Priscila Santos da Costa fortæller, at hun anser befolkningsgruppernes diversitet som en stor udfordring i forskningsprojektet. Inklusionen af diversiteten er nemlig uhyre vigtig for at skabe en bæredygtig udvikling.

- Det er ikke kun indfødte og primitive samfund. I skovene bor der små-entreprenører, ansatte i små og store trævirksomheder, minearbejdere, land- og flodbefolkninger og et væld af andre befolkningsgrupper. Den menneskelige diversitet kan føre til misforståelser og interessekonflikter. Derfor er forståelsen af den sociale kompleksitet en forudsætning for at gøre brug af Amazonas værdifulde ressourcer, siger hun.

Forståelse af bæredygtighed
Steffen Dalsgaard håber, at det nye projekt vil skabe en bedre forståelse af bæredygtighed i Amazonas, men han understreger, at der også i andre dele af verden er behov for en mere holistisk bæredygtighedstilgang for at undgå skovrydninger.

- Amazonas har det største skovareal og konsekvenserne af skovrydningen er størst der, men der bliver ødelagt regnskove mange andre steder i verden også. Jeg er nysgerrig efter at vide om Amazônia 4.0 kan fungere andre steder også, fx i Papua Ny Guinea, Indonesien eller andre steder, hvor der er store og magtfulde tømmerindustrier. Det vil være interessant at undersøge, hvorvidt det er muligt. Altså; kan vi finde ud af, hvilke ressourcer det kræver at løse eller begrænse et problem i Amazonas, og så bruge den viden til at finde ud af, hvilke ressourcer det vil kræve i Indonesien? siger han.

Selv om Steffen Dalsgaard ser optimistisk på de fremtidige aspekter af det nye forskningsprojekt, understreger han, at det også er vigtigt at være realistisk. Mange tidligere forsøg på at redde regnskoven har haft begrænset effekt, og hvor nye teknologier måske kan hjælpe os med at skabe et mere bæredygtigt miljø i regnskovene, er der stadig adskillige andre udfordringer, som der skal findes en løsning på. En af de store udfordringer er af politisk karakter og handler om, hvem der egentlig ejer skovene.

- Når det undersøges, hvordan nye teknologier fra Den fjerde industrielle revolution kan blive brugt holistisk, og når vi lærer at anskue regnskovene, og måden af tilgå dem på, på nye måder, så er det skridt i den rigtige retning. Vi bliver også nødt til at se på om ejerskabet af regnskovene kan forandres. Selve ejerskabet af regnskovene viser sig som stort problem, fordi det ofte giver anledning til stridigheder, og fordi ejerskab er svært at forsvare, selv i tilfælde, hvor det er anerkendt i loven, slutter han.